Blogarkiv

Maki – mild & forsigtig bamsehund

Maki så verden for første gang i starten af 2015, og han er nu en stor, pjusket bamsehund på 22kg/55cm – men fremstår på samme tid skrøbelig. Måske en Serra de Estrela blanding (portugisisk hyrde/vogterrace), han har i hvert fald nogen pelsen og sindet. Søde Maki er vaccineret og behandlet mod orm. Neutralisering er også inkluderet i adoptionsafgiften.

Tilbage i 2015 fandt en kvinde lille Maki, dengang ikke et år gammel, på gaden. Hun beholdt ham indtil for nylig, hvor hun flyttede fra hus til lejlighed og indleverede ham på internatet (med en kommentar om, at han jo egentlig ikke rigtig var hendes helt fra start) Vi er sikre på, at vi kan finde et bedre og meget mere omsorgsfuldt hjem til søde Maki. Han fortjener et bedre liv, end det han hidtil er blevet budt.

Søde Maki er en meget mild vovse, han er forsigtig af sig og bliver let overvældet når han er på udebane, så vi skal have fundet et stille og roligt hjem, hvor han bliver mødt med tålmodighed og får lov til at opleve verden i sit eget stilfærdige tempo. Han er typen der vil gemme sig, når der kommer gæster, og holder sig i baggrunden mest muligt. Ved første møde med nye mennesker er han usikker, men har man først vundet hans tillid, så har man en ven for livet. Maki er rar og venlig i kontakten med andre hunde.

Vi ønsker for Maki, at han får muligheden for at opleve det gode hundeliv og kan knytte sig til sin helt egen familie. Han er selvsagt ikke en hund, der matcher med en børnefamilie eller et liv inde i byen, men med ro omkring sig og masser af omsorg og rolige snuseture. Man skal være meget forsigtig og blid i håndteringen af Maki (se videoen – han bliver let overvældet)

Makis bagben er bøjede (se videoerne herunder), og dyrlægens vurdering er, at det formentlig er en medfødt tilstand. Det er sandsynligvis også årsagen til, at han oprindelig blev smidt på gaden. Var der blevet taget hånd om Maki, kunne det være blevet korrigeret med fysioterapi da han var hvalp, men ingen var der for ham dengang. Nu er Maki udvokset og der er ikke meget at gøre. Han har ikke smerter, han kan gå, løbe og han er ikke klar over, at han er lidt anderledes. Men for ikke at belaste hans ben skal turene selvfølgelig begrænses, så han har brug for et hjem der kan tage de hensyn, der er behov for. Han er en sød og dejlig hund, så hvorfor skulle nogen bøjede bagben forhindre ham i at få et lykkeligt liv hos en kærlig familie?

Reklamer

Tennis – gylden solskins podengoblanding

tennis-eLækre Tennis er en stor podengoblanding på 22kg. og 50cm i skulderhøjde, men smukke lyse øjne. Han blev født om sommeren i 2015 og er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm.

Tennis blev fundet på landevejen tæt ved internatet. Det er meget almindeligt at finde hunde i området om morgenen, fordi folk dumper deres hunde i løbet af natten… De synes det er skamfuldt at indlevere hunden og skulle forklare hvorfor de ikke kan passe på deres hund, og vælger i stedet en meget risikabel måde at “aflevere” hunden på.

Først var Tennis fuldstændig overvældet af de kaotiske omgivelser, og sad nærmest helt fastfrosset i begyndelsen, når man forsøgte at tage kontakt. Men efter lidt tid voksede Tennis’ gå på mod og selvtillid, og han er blevet meget glad for de mennesker han kender, vil gerne nusses og ud at gå ture. Han går artigt i snor og er rolig i bilen, hvilket giver os et praj om, at han nok har startet sit liv som nogens hund, og at det er genkendelige situationer for ham.

Tennis er mild af sind og er sød og nysgerrig i kontakten med andre hunde, om end han ser lidt overrasket/betuttet ud når der er flere hunde omkring ham. Han er god til hundesprog og trækker sig hvis andre hunde ber om det. Og så kan han godt lide at løbe rundt i det store fællesområde på internatet og hilse på andre hunde, lege, og få løbet lidt energi af.

Tennis vil matche godt med et aktivt hjem, hvor der i hvert fald i starten er ro på, helt genkendelige hverdagsrutiner, som han kan blive tryg ved, inden man åbner op for flere oplevelser og nye eventyr. Han har brug for at falde lidt ned, knytte sig til sin familie, og så for at få brugt sin krop og sine sanser og lære nyt.

 

 

Dique – smukkeste senior bamsefar

dique-a

Annika fra Vanløse er sponsor for Dique

Dique er en helt unik, særdeles smuk stor hanhund med kønne brune øjne, men med en bid blåt i det venstre øje. Skal vi komme med et bud på racemæssig baggrund, så bliver det en labweiler-husky! Han har nogen klare Rottweiler træk, men Dique er mindre og lettere (55 cm/28 kg), og så har han en tyk, lækker husky type pels, slædehund-hale og det halvblå øje… Han er en meget afbalanceret, rolig og godmodig vovse.

dique-bDique kan måske se lidt “badass” ud på billederne, men han er en af de venligst og mest sociale hunde vi kender!

Han holder meget af mennesker og af andre hunde, og selvom han har nået pensionsalderen så er han ikke nogen gammel morfar, han har en positiv personlighed, er nysgerrig og vil altid gerne lære nye ting!

dique-cDet er mange år siden Dique ankom til internatet, efter at han blev fundet på gaden sammen med en anden hund, Browny (for længst adopteret)

Dique er nu en ældre vovse (blev født engang i 2006 ) og når man er en stor, sort, gammel hanhund, så er oddsene desværre rigtig dårlige for, at man nogensinde får tilbudt et dejligt hjem.

Dique vil med største sandsynlighed komme til at tilbringe resten af sit liv på internatet, og derfor er vi meget taknemmelige for, at Annika sponsorere Dique. Med et fast månedligt beløb er hun med til at sikre Dique et godt liv på internatet, og støtte DOP med at hjælpe hunde som Dique.

Men vi håber altså stadig på et mirakel – at nogen falder for lige netop Diquebamsen❤ og tilbyder ham at leve sine sidste år i en dejligt hjem! Han er selvfølgelig vaccineret, kastreret og behandlet mod orm, og er sund og rask og vil kunne klare at rejse til DK.

Dique er mild af sind, overbærende og venlig. I fællesområdet på internatet er der rigtig mange løse hunhunde, man skal forbi når man skal på tur. Dique kigger lidt bekymret og forsøger at gå en kæmpe bue udenom balladen og holde høflig afstand. Han bor i en standard hundegård sammen med en blandet flok og kommer fint ud af det med alle.

Ude på tur trasker han rolig derudaf, vil gerne undersøge omgivelserne og løbe lidt hvis man er med på den. I kontakten med mennesker oplever vi ham som meget kærlig, opmærksom og lydhør. Han er meget let at motivere til træning, med godbidder, og så er han en bamsefar-hund, der bare såååå gerne vil nusses.

Vi vil meget gerne finde et kærligt hjem til Dique, han vil elske at kunne flade ud i sofaen, lunte rundt i haven, komme ud på gode snuseture og frem for alt – have sin egen, søde familie. Hans mennesker vil få en hund, der er god som dagen er lang, og som går lige i hjertet på alle.

Sebastian – sødeste store bamsehund

sebastian 1

Sebastian ankom til internatet som lille hvalp, og er vokset op der. Han er nu blevet en stor, smuk og rolig bamsehund. Og en af de store hunde, der er en “krammehund”, som selv synes at han sagtens kan sidde på skødet, helst vil nusses for evigt og følge en til verdens ende.

Han mangler en kærlig familie!

Baby SebastianSebastian baby

Sebastian er en helt igennem dejlig, rar og godmodig hund. En fordel ved, at vokse op iblandt andre hunde er, at Sebastian bare kan hundesprog, han er vant til at omgås alle mulige og umulige hunde og fremstår rolig og afbalanceret i kommunikationen med alle.

Han bor i en lidt heftig hundegård med en større gruppe unge hanhunde der godt kan være ret opkørte, og flere seniorhunde, men tackler det fint. Han eeelsker at komme ud på tur i terrænet udenfor internatet, lunter roligt derudaf og snuser til græsset og træerne.

Når han leger med andre hunde eller mennesker er det på en blid måde, og han lægger sig ofte ned. Sebastian går pænt i snor og har lært lidt grundlæggende lydighed. Han knytter sig tæt til mennesker han har lært at kende, og er ofte med de frivillige ude på tur i weekenderne. Det er frustrerende for ham at bo i en hundegård, han har brug for et mere aktivt liv, komme ud og bevæge sig, lære nyt og putte i sofaen hos sin helt egen familie!

Sebastian er fra d.15. august 2014, størrelse 25 kg/55 cm. og er vaccineret, neutraliseret og behandlet mod orm.

Video af Sebastian på tur, marts 2016 :

Sebastian kattetest :

 

Toy – en skøn hund der har haft et godt liv, indtil…

Toy er en stor rar gul bamsehund på 25 kg. og en skulderhøjde på ca. 50cm. Han blev født i oktober 2007 og vaccinationer og ormekure er up to date, og så er han neutraliseret.

I 2007, dengang Toy var en lille 6 uger gammel hvalp, blev han bortadopteret fra en anden dyreværnsorganisation. Han blev adopteret af en mand, som siden da passede rigtig godt på sin hund, hele sit liv. Vi kan se i Toy’s papirer, at han har fået årlige vaccinationer, spot on imod lopper, flåter og orm, og at han regelmæssigt har været til sundhedstjek – noget, der absolut ikke er standard i Portugal. Toy var en højt elsket hundekammerat – og så døde hans menneske.

Datteren bragte Toy til Milus internat. Punktum. En hund, der har levet hele sit liv i et kærligt hjem, han er nu 8 år gammel, har mistet sit menneske og står nu i en hundegård i kaotiske internatomgivelser.
Det gør ondt i hjertet. Vi ved, at der er langt imellem adoptioner af store hanhunde, især når de ikke er racerene, og med Toys alder… så er sandsynligheden meget stor for, at han kommer til at tilbringe resten af sit liv på internatet.

Vi drømmer om en ny chance for Toy. Han er ved meget godt helbred og har hele sit liv været velplejet og i god form. Af sind er det en glad, venlig og godmodig hund, vi har imellem hænderne, men han er stresset over omgivelserne og den triste drejning hans liv har taget. Situationen forvirrer ham og han følger efter de mennesker han får øje på, på internatet, tigger om at blive nusset og om lidt opmærksomhed…

Toy kommer fint ud af det med andre hunde, både hun og hanhunde, og er kærlig, tillidsfuld og opmærksom i kontakten med mennesker. Han kender til at bo i hjemlige omgivelser og vil derfor være lykkelig, hvis han kunne få et hjem igen og ikke skulle sove i et hundehus om natten. Et roligt og omsorgsfuldt hjem, gerne hus med have…

Se video af Toy :

 

Ruca – længes efter et hjem…

Ruca f 1

Ruca pigen blev født i 2009 og hun er skøn en mellemstor blandingshund (25kg, 50cm) og det mildeste væsen. Vaccinationer og ormekur er up to date og hun er steriliseret.

Ruca f 5Ruca har en lidt anderledes historie end mange andre af internatets hunde. Inden Milu, som ejer internatet, havde etableret Cantinho da Milu internatet, boede hun i et andet område i Portugal. Hun havde nogen egne hunde derhjemme, og venner og bekendte efterlod af og til deres hunde hos Milu mens de skulle på ferie.

En dag fandt Milu to små hvalpe på gaden der ledte til hendes hjem. Hvalpene var knap 2 måneder gamle men socialiserede, så de må have haft et hjem inde de blev smidt på gaden. Milu tog hvalpene med hjem. Samme dag kom en mand for at få sin hund passet, og han faldt for den ene hvalp. Så da han kom tilbage for at hente sin hund, tog han hvalpen, Ruca, med sig. (den anden hvalp, en hanhund, fandt  Milu også et hjem til)

Ruca f 3Deres veje skiltes, Milu flyttede og startede sit internat op. 5 år senere (!!!) fandt manden frem til Milu for at aflevere Ruca tilbage. Han skulle flytte fra sit hus til en lejlighed og mente ikke han kunne have sin hund med sig, og i øvrigt syntes han at Ruca egentlig tilhørte Milu, da hun jo oprindelig havde fundet hvalpen. Helt ordret sagde han”men det er jo din hund så du er nødt til at tage imod hende”.       Helt ufatteligt…

Som om det ikke var nok, så var Ruca drægtig, og måtte steriliseres akut (det ses på billederne, hvor hun er ny-steriliseret) og hvalpene aborteredes. Hendes vaccinationer var ikke blevet vedligeholdt, så den udgift tilkom også Milu.

 

Ruca f 4Det var baggrunden – nu vil vi rigtig gerne finde et dejligt kærligt for evigt hjem til søde Ruca! Hun er en helt igennem rar og kærlig hund, som vil være en fornøjelse at åbne sit hjem og hjerte for.

Da Ruca først ankom til internatet, var hun lidt forsagt og betuttet, det var åbenlyst at hun meget hellere ville hjem igen… Hun har vænnet sig til omgivelserne, men trives ikke på internatet, det eneste hun ønsker sig er sine helt egne mennesker at knytte sig til.

Ruca er ekseptionelt godmodig og venlig i sin kontakt med mennesker, hun vil rigtig gerne putte sig helt ind til en og er den mildeste søde hund.

Ruca f 2Når man tager hende ud på tur, er hun så taknemmelig og lykken stråler ud af hende.

Vi håber inderligt, at hun kan få et hjem og komme ud på ture hver dag, få lov til at putte i sofaen og få det liv, hun fortjener.

Video af Ruca :

 

Lilas – søde, stille & cool frk. Lilas

Lilas3

Frøken Lilas kom til verden i starten af 2006 og hun er en podengoblanding af mellemstor størrelse, 50 cm i skulderhøjde og vejer 19 kg. Selvfølgelig er Lilas vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.

Lilas er en af de hunde, der ikke gør særlig meget væsen af sig, og derfor bliver overset. Det er efterhånden længe siden, at hun blev fundet på gaden og reddet hen til Milus internat, hvor hun har boet siden. Lilas er lidt tilbageholdende overfor fremmede mennesker, så når nogen besøger internatet, holder hun sig lidt på afstand og kigger, men kommer ikke hen. Samtidig er hun en rimelig cool cucumber, hun løber ikke væk eller bliver forskrækket, men bevarer overblikket. På det punkt er hun, som mange garvede gadehunde, observerende og hurtig til at afkode, om det er et venligt menneske der står overfor hende – eller ej.

Lilas2

Når Lilas har lært en at kende, kommer hun en glad i møde, og vil så gerne nusses. Hun fremstår som en rolig, mild og tolerant hund, der er voksen og går væk, hvis der er for meget ballade. Hun kommer godt ud af det med alle andre hunde, og kan sagtens være fri i det store fællesområde, sammen med alle mulige og umulige typer hunde. Inde bag pjuskepelsen banker et stort hjerte, og Lilas vil definitivt knytte sig meget tæt til sine mennesker, hvis hun en dag skulle have heldet med sig, og få tilbudt et dejligt hjem…

Lille videoklip af Lilas :

Lilas

Lilas4

Browny – sød og rolig hundemor

browny (1)

Browny er en dejlig stor tyk hund (labradorstørrelse) 55 cm i skulderhøjde og vejer pt. godt 28 kg og hun blev født i starten af 2008. Damen er steriliseret og vaccinationer og ormekur er up to date.

Browny blev forladt ved internatet en sen aften i starten af juni 2012; Hun stod bundet til lågen med et stykke reb og hendes 6 små hvalpe lå i en papkasse ved siden af hende.

Hvalpene var bittesmå og fik stadig mælk hos deres mor. Det var ikke hendes første kuld, formentlig har hun fået hvalpe flere gange før… Hun var i en sørgelig forfatning, udmagret og udmattet.
Det var åbenlyst, at hun havde haft et hjem, for Browny er tryg og tillidsfuld i kontakten med mennesker, hun er mild og glad af sind og ikke bange for noget som helst! Hun er ikke en gadehund, og hun har fået sine hvalpe derhjemme. Indtil den dag, ejerne kasserede hende ved internatets låge… Vi forstår ikke, hvordan de kan sove om natten, med det på samvittigheden…

browny (3)

Den svageste af Brownys hvalpe døde, men de andre voksede sig store og stærke og fik nye hjem indenfor nogen uger; Keyla, Cesar, Cleo… Browny kom til kræfter, blev steriliseret, og hendes pels er blevet virkelig smuk! Der er langt fra den sølle hund, der ankom en juninat, til den glade, bubbly Browny man møder på internatet i dag.

Nu venter Browny på sit livs chance… Hun er en sød og godmodig hund, der elsker at få opmærksomhed og blive nusset om af mennesker, og hendes lykke ville være gjort hvis hun fik sin egen familie.

browny (4)

I maj 2014 fik Browny tilbudt et kærligt hjem i Portugal, men hun og familiens hund kunne ikke enes (han er en ung, legesyg hund, og Browny er en rolig voksen hund, der ikke gider at lege – vi forsøgte men den gik ikke) Hun havde ikke lyst til at blive og kom med tilbage til internatet igen. Vi er selvfølgelige kede af, at det ikke var et hjem for Browny, men samtidig viste turen os, at Browny vil fungere fantastisk i en familie hvor hun er den eneste firbenede.

Brownie rejste 250 km. i bil, uden at stresse, hun lå og slappede af på bagsædet, var med på restaurant (det tog hun også med ophøjet ro og et stort smil), og gik en skøn tur på stranden, hvilket nok er den bedste oplevelse, Browny har haft i hele sit liv!

Hun har tilbragt 2 år på internatet – nu må det være hendes tur til at få et hjem!

browny (6)

Brownie bor i en standard hundegård på internatet, selvfølgelig sammen med en gruppe andre hunde, og hun enes fint med dem, er måske lidt reserveret men skaber aldrig problemer. Hun vil vist bare helst være foruden hundeselskab, hvis det var op til hende. Derfor drømmer vi om et kærligt hjem til Browny, hvor hun kan været stjernen. Hun er super kærlig og meget dedikeret i kontakten med mennesker og knytter sig hurtigt til en, og vil uden tvivl være en super dejlig hengiven hund at have i familien.

browny (5)

Video af Browny på udflugt (maj 2014) :

og på internatet, overlykkelig over at endelig-endelig komme ud af hundegården og gå en tur! (og ja, i Portugal lærer man hunde at hoppe op ad folk) :

browny (2)

Violeta – en ægte gylden & hvid rafeiro

violeta3[1]

Violeta er fra 2010 og af mellemstor størrelse (18kg, 50cm) af den helt unikke smukkeste portugisiske race raferiro (gadekryds!) Hun er steriliseret, vaccineret og behandlet mod orm.

Violeta overlevede på gaden et godt stykke tid, og fik hvalpe på gaden (under et træ, i et hul i jorden. Så trist) Endelig var der en person som besluttede at hjælpe Violeta, og fik hende væk fra gaden, steriliseret og placeret på Milus internat. Nu venter hun på, at et kærligt hjem åbenbarer sig for lige netop hende!

Violeta & MArinaI starten var Violeta ret forsigtig af sig – som de fleste andre hunde, der har oplevet grimme ting på gaden og ved, at man er nød til at være forsigtig i nærheden af mennesker man ikke kender! Men – en frivillig fra Dogs of Portugal valgte at lægge kræfter i, at gøre lige netop Violeta tryg og efter at have fået opmærksomhed, positiv kontakt og komme ud på tur hver lørdag, har Violeta udviklet sig rigtig meget.

Hun er en glad hund, der bevæger sig ubesværet rundt i fællesområdet blandt en masse forskellige hunde og kommer når nogen hun kender kalder på hende. Violeta er mild og afbalanceret af sind og sød og kærlig i sin kontakt med mennesker. Vi forventer at hun vil være noget usikker den første tid i helt nye omgivelser men vil knytte sig tæt til sin familie og være en meget loyal vovse.

Se video af Violeta :

violeta1[1] violeta[1] violeta27[1]

 

Simona – ønsker sig en børnefamilie / PÅ STANDBY

Vi har ikke tal på hvor mange hunde der efterlades på internatet af deres tidligere ejere fordi familien skal flytte til en mindre bolig. Uden at de gør sig den mindste overvejelse omkring at beholde deres firbenede familiemedlem.

Simona er endnu et trist eksempel på den her praksis. En godmodig, trofast hund, som bragte glæde til familien i årevis, altid mild, altid venlig og lydhør, legede med børnene, fik hvalpe hver gang familien syntes det lige var en god idé (og efterfølgende forærede dem væk til højre og venstre…) indtil hun blev kasseret efter forgodtbefindende.

simona[1]

Familien flyttede fra hus til lejlighed, og at deres loyale vovse flyttede med, var slet ikke en mulighed i deres øjne. Så deres søde, rolige familiehund blev sat af på internatet. Simona accepterede sin nye skæbne, hun er fortsat en dejlig, godmodig og lydhør hund… der tit lunter hen til internatets låge og forsøger at åbne den med poten – hun vil gerne hjem. Det er så frustrerende –  at se hvilken Tak de mest loyale og venlige hunde får for at have viet deres liv til deres familie.

På et tidspunkt besøgte en familie med børn internatet, og Simona blev ovenud lykkelig og fulgte dem rundt hele dagen. Hun elsker børn.

Vi vil inderligt gerne finde en ny, for evig familie til søde Simona, og er ikke et sekund i tvivl om, at hun vil knytte sig tæt til sine mennesker og være evigt trofast. Hun kommer fint ud af det med andre hunde, er rolig og venlig i sin kontakt.

Simona kan godt lide at komme på tur, hun lunter stille og roligt afsted og vil gerne snuse og undersøge det, hun møder på sin vej.

Simona er fra 2008 og er stor, 60 cm i skulderhøjde og vejer 35 kg. Hun er steriliseret, vaccineret og behandlet mod orm.

Se videoer af Simona :

http://www.youtube.com/watch?v=zp2NC3dKjzM

simona
simona9[1]
simona6[1]
simona71[1]