Blogarkiv

Steve the Wonderdog RIP

Wonder miracledog

Steve døde d. 14. september som følge af nyresvigt. RIP

Steve blev opdaget af en person som kørte på vejen langs togskinnerne ved Pinhal Novo.

Hun fik øje på en lille hund der lå tæt ved skinnerne – den så ikke ud til at være død, men var åbenlyst i stor fare. Først måtte hun gå et langt stykke langs hegnet ved banen og tilbage på den anden side, for at nå frem til hunden, og spurgte sig selv, hvordan han nogensinde var endt der?

Da hun kom nærmere så hun, at det var en lille, gammel og blind hund, der lå hjælpeløs på stenene midt i den bagende sol. Og at eneste mulige forklaring, hans tilstand taget i betragtning, var, at han var blevet kastet ind over hegnet for at lande på togskinnerne.

wonderwonder1

Hunden var i live, men udmattet og dehydreret efter at have ligget forsvarsløs midt i solen i mange mange timer.

Kvinden tog hunden med sig hjem, gav ham mad og drikke og lod ham komme til hægterne i nogen dage, men var så nødt til at indlevere ham på Milus internat, da hun har mange hunde allerede.

Vi er dybt taknemmelige for hendes omsorg og der er ingen tvivl om, at den lille hund havde lidt en pinefuld død hvis ikke hun havde bemærket ham – og tog sagen i egen hånd. Samtidig er en gammel, blind hund en stor bekymring for internatet og vanskelig at hjælpe.

wonder 2Nu tilbringer lille Steve – opkaldt efter Stevie Wonder – tiden i en hundegård på internatet, hvor han mest sover, lunter lidt rundt, og så sover igen. Hans helbredstilstand er ok, men han er en gammel hund der har haft et hårdt liv.

Vi er klar over, at internatet ikke er de bedste omgivelser for ham, men det er det vi kan give og vi vil gerne gøre resten af hans liv så komfortabelt som overhovedet muligt for lille Steve.

Tusind tak til Trine og David, der har hjulpet med at betale Steves dyrlægeudgifter og har købt blomstermedicin til ham. Det har hjulpet os til at kunne give ham den bedst mulige tilværelse på Milus internat ❤

Nube – en historie der løber en koldt ned af ryggen

nube-1

Nube var en dejlig stor vovse, med et kærligt og nuttet udtryk. Hun havde en fuldstændig ubegribelig baggrundshistorie. Nube blev efterladt låst inde i et hus, sammen med en lille hund Sun, og en kat. Uden adgang til rindende vand og uden noget mad. Ejerne forlod Portugal, vel vidende, at deres dyr ville komme til at lide en langtrukken, pinefuld død. Der gik en måned. Så indså naboerne endelig  hvad der foregik, og kontaktede myndighederne, som fik reddet dyrene ud af huset.

Det var lykkedes dyrene at finde vand, men de havde sultet i en måned og lignede skeletter, var totalt dehydrerede, og katten var meget tæt på at dø. Nok blev de reddet ud, men myndighederne placerede dem i små bure i den lokale kennel, som er et rædselsfuldt sted. Hundenes blikke var ubærlige – de havde ingen livsvilje tilbage.

En frivillig fra DOP havde hørt om dyrene og besøgte kennelen for at dokumentere deres tilstand, og kunne simpelthen ikke forlade dem. I stedet tog hun de to hunde med til Milus internat, og fik placeret katten hos en plejefamilie.

Nube1

Så kom forandringen! Sun og Nube fik omsorg og pleje, bevægelsesfrihed og de livede op, fik gnisten tilbage i øjnene og begyndte at logre!

Det var meget svært at forestille sig, hvad de to glade hunde, der løb en i møde på internatet, havde overlevet. Sun er en sprælsk og glad lille hund, og i juli 2015 blev han bortadopteret og fik dermed en helt ny start på livet.

Nube var ikke lige så heldig. Lige så mild, dejlig og godmodig hun var, så var hun samtidig en stor, voksen muskelhund blanding. (hvilket fx medførte, at hun ikke kunne adopteres til DK grundet forbudslisten i Hundeloven) Da hun også fik konstateret leishmania forringede det hendes chancer yderligere.

Internatet blev Nubes hjem, indtil hun i november 2016 døde af akut nyresvigt som følge af et tilbagefald af hendes leishmania. Hvil i fred søde Nube ❤

 

Adelia – en lille senior fuld af liv /sponsorhund

Adelia2

Lene fra Rødovre er sponsor for Adelia

Lille Adelia blev født i 2006 og hun er en skøn bette “møbelhund” med fine kommodeben og stoooore flagermudører. Hun måler 35 cm i skulderhøjde og vejer 6 kg. Som alle DOP hunde er Adelia vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm – hvilket sikres ved, at Adelia har en sponsor, der hver måned overfører et beløb til hende. Via sponsoratet kan vi give Adelia en god hverdag på internatet, og bl.a. regelmæssige vaccinationer også imod kennelhoste, en smitte som ældre hunde er særlig udsatte overfor. Vi håber stadig på, at Adelia måske kan bortadopteres lokalt i Portugal, da hun er ved godt helbred og forhåbentlig har en del gode år foran sig – men mange seniorhunde ender med at tilbringe resten af deres liv på internatet. Vi krydser fingre & poter for Adelia. Adelia1 Og hvordan havner en så bedårende lille hund på internat? Adelia blev reddet væk fra vanrøgt og tilpassede sig lynhurtigt til de nye, langt bedre forhold, end det hun kom fra. Især ældre hunde bliver let meget stressede ved miljøskift og opkørte internat omgivelser, men ikke Adelia! Hun er i stedet nysgerrig og undersøger verden omkring hende, og så er hun fuldstændig henrivende og venlig i kontakten med både mennesker og hunde. Se lille video med Adelia : https://www.youtube.com/watch?v=ij5JC3TIk18 Adelia3 Adelia4

Scalibor halsbånd!

This slideshow requires JavaScript.

Så starter flåtsæsonen i Portugal og på internatet gør Milu og de frivillige fra DOP deres bedste for at beskytte hundene bedst muligt.

Scalibor halsbånd holder i 4-6 måneder og beskytter hundene mod  lopper, flåter og myg (som kan bære leishmaniasmitte med sig)

De første hunde til at få nye halsbånd er sponsorhundene – Tak ❤ Camilla, Henriette, Lena, Trine, Anna Carina, Ida, Thomas, Lene, Helle C, Annika, Signe og Nadia som allerede har doneret halsbånd til nogen af hundene!

Herover er det Benfica, Eddy, Estrelinha, Eva, Fidulo, Kris, Maria, Mimosa, Negrita, Princesa, Simao og Simbalão der får halsbånd på.

Et scalibor halsbånd koster 16€ / 120 dkr. ønsker du at donere til et halsbånd :

DOP dk konto : 3566 555 158 reg. 4160

Mobilepay : 61722678

(skriv hundens navn på indbetalingen hvis det er en specifik hund du vil hjælpe)

Nyt om sponsorhundene og ormekur til samtlige hunde på internatet

deworming jan 2 2015

I weekenden har der været travlt på internatet – samtlige hunde har fået ormekur (det gives 3 gange årligt) og med 600 hunde, hvoraf nogen er meget sky, kræver det lidt af en indsatsstyrke med ekseptionelle organiserings skills 🙂

Som I måske husker, blev en række hunde, herunder alle de hunde som sponsoreres af mennesker i Danmark, i sommers testet for (amerikansk) hjerteorm.

Et par canadiske dyrlægestuderende ville kortlægge hjerteormenes udbredelse i Portugal og i den forbindelse udførte de et projekt på internatet. De hunde, som dengang testede positive, blev behandlet.

Vi ønsker nu at teste hundene igen, for at sikre at behandlingen har fungeret.

Testen koster 20€ (150dkr.)

thankyous_FiduloVidere er der blevet indkøbt scalibor halsbånd til alle “danske” sponsorhunde – Benfica, Mimosa, Eva, Estrelinha, Fidulo, Negrita, Simao, Simbalao, Eddy, Sushi og Maria.

Jer, der støtter internatet og ikke en specifik hund, men donerer fast til internatet, er med til at hjælpe flere af de hunde, som akut har behov for behandling, og til pleje af seniorhundene, hvilket giver dem en langt bedre hverdag på internatet.

Scalibor halsbånd beskytter imod lopper, flåter og myg og er især vigtige ift. at forebygge at hundene kan smittes med immunforsvarssygdommen leishmania, som spredes via myg. Hvis du ønsker at hjælpe nogen af internatets hunde ved donere scalibor halsbånd, så send os en besked. Halsbåndet koster 120 kr. og virker i 4-6 måneder.

❤ Tusind tak til vores fantastiske sponsorer for jeres støtte til hundene ❤

Hvis I gerne vil følge livet på internatet tættere end her, så find os på facebook! (Grupperne Dogs of Portugal, Dogs of Portugal Scandinavia, og siden Dogs of Portugal – Danmark)

deworming jan 2015

 

 

kennelhoste vacciner til senior sponsorhunde

This slideshow requires JavaScript.

Vi vil gerne takke jer vidunderlige mennesker, der har sponsoreret kennelhoste vaccine til nogle af de gamle/mest udsatte hunde på internatet.

Indtil videre er Rex, Estrelinha, Benfica, Mimosa, Eva, Negrita, Fidulo, Sushi, Maria, Eddy, Simão, Simbalão, Dama, Sam, Max og Isa blevet vaccineret, med hjælp fra deres sponsorer i Danmark og Norge.

Vaccinen gives som et lille pust i hundens snude (ingen kanyler) og beskytter imod kennelhoste, som især kan give problemer for ældre og skrøbelige hunde.

❤ Mange tak for jeres støtte til hundene ❤

Treats til sponsorhunde Simao og Eddy!

donation fra Trine til Simao og Ed

Sponsorhunde er hunde, der af forskellige grunde ikke kan bortadopteres – ofte på grund af kroniske sygdomme, alderdom eller at de er så traumatiserede, at de ikke vil kunne trives andre steder end på internatet. Vi vil gerne give de her hunde et godt og værdigt liv, selvom de kommer til at tilbringe resten af livet på internat. En måde at hjælpe hundene på, er ved at være sponsor og med en fast månedlig donation sikre dem forskellige fornødenheder.

Trine er sponsor for Simao og har også tabt sit hjerte til Eddy, og har idag givet en super fin donation til sine sponsorhunde; kennelhostevacciner (givet d.16/11), masser af luxus godbidder og kosttilskud til ømme gamle hundeled. Dette kommer med ned til internatet i næste måned og bliver uden tvivl guld værd for de to gamle vovser! Tusind tak for din støtte Trine ❤

Hjerteorm projekt juli 2014

04 (1)
I sidste måned tilbragte to veterinærstuderende fra Canada tid på Milus internat ifm. deres “hjerteorm projekt”. Vi taler her om Amerikansk hjerteorm, dirofilaria, som er en anden type hjerterom end den sk. Franske hjerteorm som er mest udbredt i Skandinavien.
De foretog to forskellige tests (ved blodprøver) på 38 hunde, et “direct smear” og et “knott test”. Næsten samtlige dansk sponsorerede hunde var inkluderet i projektet beskyttede omgivelser) samt de reserverede hunde som ankom/ankommer i juli og august testedes. Heraf viste Fidulo sig som den eneste at have hjerteorm.
Af de 38 hunde i projektet testede dog hele 12 positiv, hvilket understreger vigtigheden af at få kortlagt omfanget af hjerteorm og at iværksætte forebyggende tiltag.
Fidulo (7)
Nu og her vil Fidulo og de andre hunde, som testede positiv, blive behandlet med 2 indsprøjtninger immiticide og en måned på antibiotika, doxycicline samt Advocate spot on.
Hele behandlingen vil blive gentaget igen om nogle måneder. Udgifterne til behandlingerne afhænger af hundenes vægt, for en lille hund som Fidulo bliver det 30 euro samt yderligere 13 euro for en gentagelse af blodprøven. Da Fidulo jo er heldig at have Lena som sponsor, vil sponsorpengene de kommende måneder bidrage til dette. Tusind tak Lena
(på billedet – Lena med Fidulo)
Vi er især lykkelige over, at Simbalao (herunder) testede negativ, da han har en historik med hjerteorm og hjerteproblemer.
simbalao-2[1]
Vi er i gang med at undersøge mulighederne for forebyggende vaccinationer mod hjerteorm, i hvert fald for de mest udsatte hunde. Der er tabletter på markedet (som gives månedligt) men på et stort internat er vaccinationer mere håndterbart. For mellemstørrelse hunde vil udgiften til vaccinationer ligge på 30 euro (225 dkr.) En flaske med 17 ml. Guardian vil kunne dække samtlige dansk sponsorerede hunde, det koster 300 euro (2250 dkr) og vil være det, sponsorpengene går til de næste måneder. Vi er meget taknemmelige over jeres støtte, uden den var det slet ikke muligt at behandle hundene.
Har du mulighed for at give et bidrag til behandlingerne eller til at støtte projektet, er alle bidrag en kærkommen hjælp!
DOP dk konto : skriv hjerteorm el lign på  TAK
Skulle du have fået lyst til at blive sponsor for en hund, er der mere info her :
(Vi beklager at formatet driller i dette indlæg, håber I bærer over med det)

DOP seniors

I lørdags fik alle 14 hunde i seniorafdelingen (“plejehjemmet”) spot on imod parasitter – orm, flåter osv. (Advocate)!

Hundene er så gamle og skrøbelige, at de ikke kan adopteres, men vi gør vores bedste for at give dem livskvalitet med omsorg, pleje og masser af kys!

Tak til jer som støtter hundene og gør en stor forskel for dem, hver dag! ♥

Amanda HobbitmarquesRexXanadeworming april 2014XanaMadona e Bobby

Fé – vi kæmpede for hendes liv…

This slideshow requires JavaScript.

Opdatering september 2014 : Fé er blevet adopteret!! af den veterinærassistent, som har fulgt hende igennem hele fysioterapi forløbet

blev født midt i september 2013 og hun vil blive en mindre mellemhund når hun er vokset færdigt.

En bittelille hvalp, helt alene på gaderne i Portugal… Hvordan kan de mennesker, som smed Fé ud, sove om natten? og hvordan kan nogen kan få sig selv til at sende en forsvarsløs lille hundehvalp ud på gaderne, vel vidende at hun ville lide en pinefuld skæbne og med stor sandsynlighed ikke overleve særlig længe. Fé’s skæbne blev dog anderledes,og hun var på alle måder usandsynlig heldig… Først blev hun opdaget af mennesker med hjerte som reddede hende væk fra gaden! Da Fé blev fundet, var hun fuldstændig udmagret og underernæret, kun skind & ben og så svækket, at hun ikke havde kræfter til at holde sig på benene. Hendes hud var betændt, fyldt med hudmider og hun havde næsten ingen pels tilbage.

På internatet blev der straks draget omsorg for Fé, hun fik specialfoder og calciumtilskud til at styrke hendes knogler, behandlinger for hendes hudproblemer, og med hjælp fra donationer blev det muligt at sende hende til et fysioterapiforløb for at hjælpe hende til at kunne støtte på bagbenene.

Vi havde ikke de store forhåbninger om, at Fé nogensinde ville komme til at gå normalt, så målet var, at lære hende at bruge alle 4 ben så hun kunne få mere mobilitet – og livskvalitet. Men så viste Fé sig igen at være noget af en mirakelhund…! Efter fysioterapien begyndte Fé at spurte rundt – på alle 4 ben, og hun løber nu, om end lidt kluntet, og bevæger sig uendelig meget bedre, end vi havde turdet drømme om!

Se video 24. marts 2014 :

Fé er en overlever, hun har gennemlidt frygt, smerter og sult og er i dag bare en legesyg unghund, der er glad for livet. Hun er sjov, venlig og imødekommende, logrer hele tiden og er slet ikke til at stå for! Ingen tvivl om, at hun kan have et godt og lykkeligt liv – og i september 2014 fik Fé tilbudt et kærligt hjem!

Fe(1)Den veterinærassistent, som har lagt tid og hjerte i at hjælpe Fé igennem hele fysioterapi forløbet, kunne ikke undvære sin søde patient og Fé er nu flyttet hjem til hende!

Se mere om Fé’s udvikling og fysioterapi forløb herunder

Fé

Fé marts 2014Fé

 

 

 

 

 

 

 

 

Første opdatering marts 2014, efter 2 måneders fysioterapi – forvandling! :

http://youtu.be/PkeYYjSfH70

Februar 2014 :

http://www.youtube.com/watch?v=qBoC2-YuuNY&feature=player_embedded

Opdatering januar 2014 :

Fe har tilbragt en del tid hos dyrlægen, og har fået fysioterapi hver dag. Det hjælper så småt, nu kan Fé faktisk bevæge sig rundt, hun går ikke rigtigt, men slæber sine bagben efter sig. Knæet i det ene forben er også forvredet, hvilket yderligere vanskeliggør det for Fé at gå “korrekt”. Hendes pels er der virkelig sket fremskridt med, og så er Fé ved godt mod!

November 2013 :

http://www.youtube.com/watch?v=ZpAz4ozqpgY&feature=player_embedded