Blogarkiv

Kaiser – bliver han nogensinde en af de heldige…?

Kaiser4414

Sisse fra København er sponsor for Kaiser

Kaiser blev født i 2009 og han er en hund af mellemstor størrelse (22kg, 50cm), neutraliseret og vaccinationer og ormekur er up to date.

Kaiser har boet meget længe på Milus internat (i 5 år til foråret), og han er en af de hunde, der altid bliver overset. Han er forsigtig af sig, holder sig i baggrunden, og så er han udseendemæssigt ikke nogen bedårende lille uldtot, men en ruhåret gentleman med skæg og buskede øjenbryn og et lidt bekymret blik i øjnene.

kaiser1

Oprindelig blev Kaiser fundet forladt på gaden. Vi kender ikke hans baggrundshistorie, men det er åbenlyst, at nogen har behandlet ham så skidt, at det har sat sine tydelige spor. Fremmede mennesker er skræmmende for Kaiser, han skynder sig væk og holder sig på afstand. De ansatte på internatet, som Kaiser ser hver dag, er han tryg ved, men vi vurderer, at det vil være for voldsom en omvæltning for Kaiser, at flytte til et nyt land og miljø (hvis han ved et mirakel en dag skulle få tilbudt en familie) Derfor værdsætter vi meget, at Sisse er sponsor for Kaiser, og dermed hjælper ham til at få et godt liv på internatet. Tak Sisse!

kaiser4409Det, der er helt særligt ved Kaiser er, at hvis man først får ham “indfanget”, så kan han slet ikke få nok at nus og kæl. Han putter sig fuldstændig ind til en, kigger op med store brune øjne og dutter med snuden på ens hænder – bliv ved med at nusse!

På internatet bor Kaiser i en større hundegård med en stor blandet flok (bade hun- og hanhunde, mange af dem yngre og lidt forsigtige af sig, og et par højenergi hunde) Han kan være lidt grumpy, men kommer fint ud af det med alle andre hunde og kan også løbe fri i det store fællesområde nogen gange.

I efteråret 2013 blev Kaiser overfaldet ret voldsomt af en anden hund og blev bidt i begge baglår, så han måtte køres til dyrlægen og blive syet. Kaiser er ikke en hund der skaber ballade, han prøver at komme væk, og den anden hund havde ikke en skramme. Denne oplevelse til trods, er Kaiser stadig sit milde selv.

Kaiser er, ved hjælp af sin sponsor, sikret scalibor halsbånd, ekstra vaccinationer (fx mod kennelhoste), en luxus godbid ind imellem, og mere opmærksomhed.

Ældre video af Kaiser :

Reklamer

Rafaela – lille futte pølsehund

rafaela1Rafaela er fra 2006 og af lille størrelse (7kg, 35cm) i pølseform og med korte ben (og liiige rund nok) Hun er vaccineret og behandlet mod orm, men endnu ikke steriliseret.

Rafaela blev indleveret på internatet af sin tidligere ejer, som tydeligt var ved meget dårligt helbred, skulle opereres og ikke havde nogen, der kunne give hans hunde et godt hjem resten af deres liv. Han havde 4 små hunde og har passet godt på dem, så det er en ret trist baggrund for alle parter. Rafaela er ikke glad for at blive efterladt på et stort larmende internat, bo i en hundegård og sove i et hundehus om natten, når hun har tilbragt hele sit liv i et komfortabelt hjem. Hun er tydeligt sørgmodig inde på internatet og forsøger at få kontakt med de mennesker hun får øje på, og vil allerhelst op og side på skødet.

Rafaela (1)På ture i området udenfor internatet slapper hun mere af, er meget rolig og stilfærdig og snuser rundt, undersøger Nye ting. For en 8 årig hund er hun ved godt helbred og i god form, og sætter pris på at bevæge sig og opleve verden omkring hende.

I kontakten med andre hunde er hun rar og social, hun har boet i en lille flok så længe hun kan huske.

 

Rafaela (2)Vi drømmer selvfølgelig om at finde et kærligt og kompetent hjem til lille Rafaela, hvor hun kan få en ny start og en sød familie hun kan knytte sig til. Selvom hun er på vores seniorliste, så er der stadig livsgnist og energi i Rafaela, og vi håber inderligt at hun får chancen for at flytte til Danmark.

Rafaela (3)

Se videoklip af Rafaela herunder :

Lilas – søde, stille & cool frk. Lilas

Lilas3

Frøken Lilas kom til verden i starten af 2006 og hun er en podengoblanding af mellemstor størrelse, 50 cm i skulderhøjde og vejer 19 kg. Selvfølgelig er Lilas vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.

Lilas er en af de hunde, der ikke gør særlig meget væsen af sig, og derfor bliver overset. Det er efterhånden længe siden, at hun blev fundet på gaden og reddet hen til Milus internat, hvor hun har boet siden. Lilas er lidt tilbageholdende overfor fremmede mennesker, så når nogen besøger internatet, holder hun sig lidt på afstand og kigger, men kommer ikke hen. Samtidig er hun en rimelig cool cucumber, hun løber ikke væk eller bliver forskrækket, men bevarer overblikket. På det punkt er hun, som mange garvede gadehunde, observerende og hurtig til at afkode, om det er et venligt menneske der står overfor hende – eller ej.

Lilas2

Når Lilas har lært en at kende, kommer hun en glad i møde, og vil så gerne nusses. Hun fremstår som en rolig, mild og tolerant hund, der er voksen og går væk, hvis der er for meget ballade. Hun kommer godt ud af det med alle andre hunde, og kan sagtens være fri i det store fællesområde, sammen med alle mulige og umulige typer hunde. Inde bag pjuskepelsen banker et stort hjerte, og Lilas vil definitivt knytte sig meget tæt til sine mennesker, hvis hun en dag skulle have heldet med sig, og få tilbudt et dejligt hjem…

Lille videoklip af Lilas :

Lilas

Lilas4

Danananananana… Batman!!!

Batman 2Batman er fra sommeren 2013 og er en køn podengoblanding af helt standard mellemstørrelse (vejer 16 kg og er 45 cm i skulderhøjde) med en fin lille stumpehale!

Han er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm.

batman2Den her lille superhelt blev fundet på gaden af en mand, som tog kontakt til internatet og sagde, at han godt ville hjælpe den her hund. Da Batman var ung og slet ikke vaccineret, blev det foreslået, at han først blev færdigvaccineret inden han flyttede ind på internatet, for at beskytte Batman bedst muligt. Manden indvilligede, og Batman fik første vaccination af internatets dyrlæge og planen var så, at han skulle bo hos manden i 3 uger, revaccineres (“booster”) og så hentes hen til Milus internat.

… En uge senere havde manden åbenbart ændret mening, og undlod at fortælle det til internatet, men lukkede i stedet Batman ud på gaden!

Så pludselig stødte ansatte fra internatet på en hund de kunne genkende, midt inde i Setúbal! Virkelig skuffende…

Altså endte Batman med at blive kørt direkte fra gaden ud til internatet, hvor han venter på en ny chance.Batman
Og hvad er Batman så for en? Frem for alt er Batman en social hund, der kommer fint ud af det med alle andre hunde, og er meget glad for mennesker. Han er meget kærlig, tillidsfuld og positiv i kontakten. Han er fuld af energi og gå på mod, og han står ikke stille i 2 min., men han er også en kvik hund der har brug for at bruge sin hjerne og gerne vil træne (se video) Selvfølgelig vil han være mere afbalanceret i et hjem, hvor han kommer ud og bevæge sig, gå tur og lege, hver dag, end i en hundegård på et internat, omgivet af en masse hunde og stressende larm.

Batman 3

Batman vil uendelig gerne ud på tur udenfor internatet, og han er vild med at løbe, hoppe og lege. Han vil bestemt trives i et dejligt hjem med en aktiv livsstil, hvor han kan følge med overalt hvor der sker noget og træne sammen med sit menneske. Og så vil Batman uden tvivl være et sjovt og henrivende lille familiemedlem!

Batman – targettræning på internatet :

Batman ude med Marion fra DOP Tyskland :

batman-oct-19

batman-oct-22

Salvador – en pjusket & charmerende gentleman

salvador-dez-8[1]

Salvador er fra 2008 og han er en stor pjusket podengoblanding hanhund (vejer 30 kg og er 60 cm i skulderhøjde) Allerede der springer de fleste potentielle familier fra, men store hanhunde mangler (især!) omsorgsfulde hjem og skulle nogen være så heldige at adoptere Salvador, vil de få en helt fantastisk dejlig vovse ♥

Salvador har en sponsor, Lena, som kender ham fra internatet og hver måned støtter ham med et bidrag til foder, vaccinationer osv. Men vi håber sådan at han en dag får en familie og ikke længere skal være en sponsorhund!

Han er, som alle DOPhunde, vaccineret, neutraliseret og behandlet mod orm.

Se video af Salvador på tur med Signe fra DOP dk :

http://youtu.be/jYgRqam9XpU

og ude at gå med Marion fra DOP/Tyskland :

http://www.youtube.com/watch?v=9LYkzDjbK_U

salvador-2[1]Baggrundshistorien er desværre også er genkendelig her i Danmark; Salvadors tidligere ejer var alkoholiker og han fokuserede kun på sine egne behov/sit misbrug og ænsede ikke sin hund – og forlod ham i sidste ende. Forunderligt nok elsker Salvador alligevel mennesker og han er sød og kærlig i sin kontakt. Når man går hen til Salvadors hundegård kommer han en i møde, logrer og smiler så det slet ikke er til at stå for. Det bedste han ved er bare at blive nusset, og Salvador kan læne sig ind til en så man næsten vælter, men han hopper ikke op og maser, han putter sig ind til en og kigger op med de smukkeste brune øjne… Eller lægger sig ned på ryggen og vil nusses på maven.

Han er en blid og venlig gentleman overfor alle damehunde, ikke synderlig begejstret for andre hanhunde, men hidser sig absolut ikke op. Man kan sagtens høfligt passere andre hanhunde, Salvador ænser dem ikke, men han gider ikke dele hundegård/hjem med en anden hanhund. Salvador bor i en standard hundegård på internatet sammen med 3 hunhunde og så vil han meget gerne ud på tur og snuse og mærke græs under poterne!

Vi ved, at Salvador vil kaste al sin kærlighed på sin familie og være en rar, godmodig og dejlig hund at åbne sit hjem & hjerte for. Vi håber det en dag bliver hans tur!

Salvador (4)

Salvador (2)Salvador (1)Salvador (3)

salvador50_n[1]

salvador

Mimosa – den sødeste kærlige pjuskebamse

mimosa04[1]

Mimosa betyder kælen på portugisisk! og her har vi en dejlig, overset bamsehund som savner et kærligt hjem…

Se videoer :

http://youtu.be/G3Lcb3iEmuY

http://www.youtube.com/watch?v=zqPUpIoiT6A

mimosa4[1]Mimosa blev født i 2008 og hun er en mellemstor hund med en skulderhøjde på 50 cm. Hun er blevet tromletyk (vejer i hvert fald vejer godt 30 kg) og burde tabe en hel masse, men det er umuligt at styre på et internat med foderautomater der er åbent tilgængelige.

Sommeren 2010 blev Mimosa reddet væk fra livet som gadehund og flyttede ind på Milus internat. Navnet fik hun, fordi Mimosa så inderligt gerne vil nusses! Hun dutter en med snuden, logrer, ruller rundt på jorden og charmer så meget hun overhovedet kan, for at man skal ae hende.

I sin kontakt med mennesker er hun mild, venlig og kærlig. Hun er lydhør og følger pænt med en, og nyder de øjeblikke, hvor hun kan få lidt opmærksomhed i en internathverdag hvor der langtfra er tid & hænder nok til alle hunde. Med andre hunde er Mimosa er sød og social og kommer fint overens alle.

mimosa1[1]Mimosa er en af de der hunde, de færreste kigger 2 gange på. Der er mange bedårende eller smukke hunde, der får mere opmærksomhed, og den søde tykke pjuskede hund bliver overset…

Ude på tur er Mimosa glad, nysgerrig, går pænt i snor og er opmærksom.

Vi håber, at nogen kan se igennem det runde, pjuskede ydre og se den super charmerende, hjertelige hund Mimosa også er! Hun fortjener et kærligt hjem hvor der er omsorg og masser af kram til lige præcis hende.

Vi søger også en sponsor til Mimosa, der med en fast månedlig overførsel (150kr.) vil give Mimosa det bedste liv, vi kan tilbyde hende på internatet. Beløbet sikrer, at Mimosa hvert år kan blive vaccineret, ikke blot den almene vaccine, men også imod kennelhoste og hjerteorm, at hun kan få taget blodprøver jævnligt, samt ikke mindst at hun får scalibor halsbånd så hun ikke bliver bidt af en masse fæle flåter hele foråret og sommeren. Giv Mimosa en chance…Mimosa dec 2013 (2)

Mimosa dec 2013 (1)

mimosa[2]

Daisy – en perfekt podengo grande!

daisy5[1]

Daisy er lidt af en sjældenhed; en portugisisk podengo grande – altså en stor podengo (30kg, 60cm) Hun blev født i 2009 og er steriliseret, vaccineret og ormebehandlet. Og har den fineste lyserøde og sorte snude!

Se video af Daisy :

http://www.youtube.com/watch?v=GSDDCMF6it0

daisy2

Daisy blev efterladt tæt ved internatet da hun var en lille 2 måneder gammel hvalp. Derfra blev hun bortadopteret, men så returneret få måneder efter. Årsagen? Hun gnavede i vandingssystemet i haven og gravede i blomsterbedene…! Hvalpe er ikke porcelænsdukker, de er levende, livlige småbørn der gerne vil opleve og undersøge verden omkring dem! Og har behov for selskab og aktivering! Det er desværre ikke første gang internatet får en hvalp retur fordi den er “for livlig” eller “uartig”. At have en hvalp og træne med den, så den lærer alle de ting vi forventer af vores hunde, er et krævende arbejde. Hvalpen (eller voksne hunde, for den sags skyld) har ingen forudsætning for at vide, hvad der er “rigtigt” eller “forkert” i menneskeskabte rammer, uden mennesker til at guide den på en positiv og omsorgsfuld måde.

daisy79[1]

Så Daisy kom tilbage til internatet og blev hængende der… Hun er en podengo, og det indebærer at hun er en dejlig, kærlig og livlig hund, med masser af energi og et veludviklet jagtinstinkt. Det perfekte match vil være med mennesker med en aktiv livsstil, tid og lyst til at træne og tage på gode lange ture. Daisy er ikke en sofakartoffel, men med regelmæssige ture, nye sanseindtryk og aktivering vil hun kunne bruge sin energi og trives bedre, end med at tilbringe dagene i en kedelig hundegård.

Daisy er social og elsker at have selskab af andre hunde. I sin kontakt med mennesker er hun venlig og mild, og hun går pænt i snor når den første vilde begejstring over at komme ud er dampet lidt af. Findes Daisys familie derude?

Læs mere om podengoer her :

https://dopdk.wordpress.com/2012/06/14/podengo-portugues/

daisy64[1]

daisy3

Dengo – en perfekt podengo

dengo3

Dengo er en frisk lille podengo – en klassisk portugisisk race og en fantastisk hund til de rette mennesker! Dengo er fra januar 2012 og han er af mellem størrelse (12kg, 45cm), har en fin lille stumpehale og et fremragende humør! Han er vaccineret og har fået ormekur, men er endnu ikke kastreret. Adoptionsafgiften inkluderer også chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøve, pas samt flytransport til Danmark.

Dengo blev fundet ved hovedvejen, formentlig efter at være blive smidt ud af en bil, og blev bragt til Milus internat af “highway services”.

Han er absolut en typisk podengo; sød, nysgerrig, energisk, glad og social med alle – mennesker som hunde, og top adræt..! ja, og så burde han hedde Houdini – Dengo er en fænomenal udbryderkonge, fx kan han sagtens klatre (og derfor bor han nu i en overdækket hundegård…)

Dengo Houdinihund

Altså er hans akrobatiske evner noget, et kommende hjem skal være meget opmærksom på, især i tilpasningsperioden, indtil Dengo har knyttet sig til sin familie. Hunde, der kommer ud på gode ture, får stimuleret deres sanser og bliver aktiveret med leg og træning, har mindre tendens til at gå på opdagelse, end hunde der keder sig på et internat. Dengo vil kunne trives i en aktiv familie, men gerne i lejlighed, med mange gode ture hver dag. Han vil helt sikkert være en sjov hund at leve sammen med – en hund, der vil bringe mange smil, og nok også noget hovedrysten frem, hos sin familie!

Kieva – en af de søde hunde, ingen lægger mærke til… / ADOPTERET

Kieva i det grønne

Kieva har fået et kærligt hjem hos Nadia i Tørring

Kieva blev født i 2006 og flere år senere blev hun fundet på gaden og reddet hen til Milus internat.

Vi kender ikke Kievas fortid, men den havde sat sine spor – til gengæld havde hun stor glæde af at bo på Milus fantastiske internat. Fra at være en håndsky og usikker hund, udviklede hun sig til en glad og langt mere tryg, kærlig og tillidsfuld hund.

Kieva var en af de hunde, få lægger mærke til. Hvilket var rigtig trist, fordi hun er en vidunderlig hund, sød, mild og forsigtig af sig, og knytter sig tæt til dem hun stoler på.

Det var tydeligt, at Kieva ville have brug for rolige, tålmodige mennesker der ville give hende tid til at blive tryg i et nyt hjem. Vi vidste, at Kieva vil hun være en ekseptionelt hengiven hund, og hun vil klart kaste al sin kærlighed på sine mennesker.

Kieva walk oct 13 (3)Kieva walk oct 13 (2)På internatet var Kieva umiddelbart lidt tilbageholdende og forsigtig overfor fremmede, men så snart hun havde lært en at kende, var hun afslappet og kælen (se videoerne!), ville godt nusses på maven. Det, hun gør, når hun bliver usikker, er at lægge sig ned men hun er med tiden blevet mere tryg og tillidsfuld og gør det langt sjældnere.

Kieva elsker at komme ud på tur, ørerne ryger helt op & fremad, hun drøner derudaf, snuser og nyder alle de nye sanseindtryk og sender smil til en. Hun følger fint med i snoren og er let at motivere med godbidder.

Kieva har desværre leishmania. Sygdommen er for længst blevet behandlet og det betyder, at hun blot skal have 1½ tablet Allopurinol dagligt, der holder sygdommen under kontrol. Medicinen koster omkring 30 kr for 100 tabletter i dk og Kieva kan sagtens leve et langt og godt liv alligevel, uden symptomer.

Kieva besøg aug 2014 (4)I juli 2014 ankom Kieva til sit nye liv i sit helt eget kærlige hjem! Kieva har virkelig overrasket os – man skulle næsten tro, at hun fornemmede, at det her var hendes livs chance; lige fra hun steg ud af boksen i Kastrup lufthavn, har Kieva været glad, modig, opsøgende og fuld af energi. Hun følger Nadia som en lille skygge, er helt forgabt I sin hundekammerat Bjørn og nyder bare livet i de skønne omgivelser.

Tusind tak Nadia ♥

Kieva besøg aug 2014 (1)

Kieva besøg aug 2014 (7)

Kieva besøg aug 2014 (8)