Blogarkiv

16 hunde reddet fra misrøgt – og hvad nu…?

16a

For to dage siden bragte Milu 16 hunde til internatet…

Historien er følgende – ejeren havde fået et slagtilfælde og er stadig i kritisk tilstand. Det vil ikke være muligt for hende at komme hjem igen. Hendes familie er ligeglade med hendes hunde og hendes mand lukkede hundene inde i kælderen og meddelte at han ville købe et gevær og skyde dem. Datteren ringede til Milu og bad hende hente hundene, men det var så det eneste, hun foretog sig.

16eIngen havde taget sig af hundene. Milu fandt dem i mørket i kælderrummet, afskærmet for dagslyset udefra, og sammen med høns og kyllinger. Hundene var ikke blevet fodret i flere dage og havde ikke været udendørs meget længe. Deres fængsel var fyldt med afføring og det var her de sad op og sov. Forestil jer hvor beskidte hundene var og hvordan de lugtede… Efter de blev kørt til internatet, blev de alle badet og Milus bil var også nød til at blive vasket.

De her hunde er aldrig i deres liv blevet vaccinerede, de ligner alle hinanden og er formentlig mødre, fædre, søskende, i ét rod. I et hjørne af deres indelukke, lå en lille hund, som havde forsøgt at føde i dagevis, uden at nogen havde tilset hende. Hun blev akut sendt til dyrlægen og 6 døde hvalpe blev aborteret fra hende. Hun var få timer fra at dø og er stadig meget skrøbelig, men vi håber at hun overlever. En anden hund er blind.

16b
Milus internat kan absolut ikke tage flere hunde ind, og slet ikke 16 mere. Internatet er i forvejen overfyldt, donationerne rækker ikke langt og nu, med yderligere 16 hunde kommer der uoverskuelige udgifter. Hvis vi udelukkende ser på de helt basale omkostninger, så er den første måned 80€/600dkr. pr. hund til foder, vaccinationer, ormekure og sterilisationer – dvs. 1280€/20.480dkr. for hele redningsaktionen, penge som Milu ikke har. Men hendes hjerte kunne ikke bære at efterlade hundene der.

16cHvis du har mulighed for at støtte Milu i hendes hårde arbejde med at gøre en forskel, for hver enkelt lille vovse, så giv et bidrag! Hjælpen går direkte til hundene og vil give dem bedre forudsætninger for, at kunne adopteres ud til kærlige hjem og gå en lysere fremtid i møde.

DOP dk konto : 4020223958, reg. 0400 Mobilepay/swipp : 61722678

Alle hundene er søde, milde og venlige. De fleste er små, og det giver os håb om, at de kan finde nye, gode hjem forholdsvis let. To af hundene er ældre, og vil antageligvis tilbringe resten af deres liv på internatet. Og den blinde hund, han er meget nervøs, fordi han ikke forstår hvad der foregår omkring ham.

16d

Reklamer