Blogarkiv

Scooby – glad lille logrehund reddet fra vanrøgt

scooby[1]

Scooby kom til verden i begyndelsen af 2013 og han er en lille chokoladefarvet mellemhund (7kg, 40cm) med stumpehale og er vaccineret og behandlet mod orm. Han ser stor ud på fotos – se videoen.

scooby72[1]Scooby levede i nogen menneskers gårdhave. De har flere hunde – ikke fordi de har nogen som helst interesse for dem – og de tager sig ikke af deres hunde. Stedet er lille, møgbeskidt og hundene er forsømte og underernærede.

I Portugal har det desværre ingen konsekvenser at vanrøgte sine hunde på den måde. Af de 5 hunde kunne Milus internat kun modtage én, fordi internatet i forvejen er fyldt op.

Så den ene heldige hund var Scooby, som vi nu håber kan starte et nyt dejligt liv hos sin helt egen familie! Scooby er en overstrømmende lille vimsehund med energiiiii og en livsglæde der smitter! På billederne ser han lidt betuttet ud, det afspejler ikke den glade hund der spurter os i møde på internatet. Se videoen…

scooby2[1]

Med andre hunde er Scooby sød og social, han bor i en mellemstor kennel sammen med en masse andre små hund og hvalpe, så det er en kennel med fuld fart på og Scooby hopper op af hegnet så snart han får øje på én.

I sin kontakt med mennesker er Scooby frem for alt glad, opsøgende og meget kærlig. Han hopper og snurrer rundt og giver masser af kys!

Ude på tur er han glad, nysgerrig og har fuld fart på, han vil gerne ud og opleve verden.

Video af Scooby :

scooby7[1]

 

Zurich, Aladina og Mali – Et godt hjem smuldrede, hundene blev svigtet – og reddet!

zurich mali aladina

Et par bosat i Passil, tæt ved Lissabon, havde 15 hunde. De tog sig af hundene og gav dem et godt liv, men parret var oppe i årene, og en dag døde kvinden og manden kom på plejehjem. Huset og hundene blev nu sønnernes ansvar, men de overlod blot hundene “til deres egen skæbne”. Kun en nabo, en syg ældre kvinde, forsøgte at give hundene mad og vand, men kunne ikke sørge for dem hver dag.

På et tidspunkt nåede fortællingen om hundene en gruppe venlige mennesker, som ikke kendte hundenes ejere, men ønskede at hjælpe. De hentede hundene væk fra huset og fik dem fordelt på forskellige internater. 3 af hundene; Zurich, Mali and Aladina, kom til Milus internat.
De er søde og milde hunde, men forstår ikke hvad der er sket og er bange for at være på et stort internat med larm og uro omkring dem.

zurichZurich blev født i starten af 2012 og han er en lille hund; 30 cm. i skulderhøjde og vejer 5 kg, med smukke lyse aftegninger i den sorte pels og fine faner.

Han er blevet vaccineret og har fået ormekur.

Zurich er klart den mest social af de 3, og den der er mindst forskræmt selvom han er meget utryg i internatomgivelserne.

Han er mild af sind og vil gerne nusses og falder til ro når han sidder trygt i nogens arme.

 

 

aladinaAladina er fra marts 2013 og en nuttet lille ruhåret hund på 5 kg og 35 cm. i skulderhøjde. Hun er vaccineret og behandlet mod orm men ikke steriliseret endnu.

Hun virker meget hvalpet af sind og kropssprog, og er forskræmt, men vil gerne stole på mennesker.

Med en forsigtig og rolig kontakt, i hendes tempo, vil hun blive tryg igen. I det rigtige hjem er vi sikre på, at Aladina vil blomstre op og blive en lille ballademager!

mali

Mali blev født i starten af 2012 og er en hund af lillebitte størrelse; 30 cm i skuldehøjde og vejer 4 kg. Hun har de fineste runde musseører og kønne brune øjne. Mali er vaccineret og behandlet mod orm. Mali er den mest forskræmte af de 3, hun løber væk fra mennesker og gemmer sig. Men vi ved, at det er en spørgsmål om tid før hun tør begynde at stole på os, da hun tidligere har været tillidsfuld overfor mennesker.

 

Ingen tvivl om, at det bedste for de her hunde vil være, at komme i pleje – eller endnu bedre; at få hver deres kærlige hjem med mennesker, der har tid og tålmodighed, kan aflæse hundenes kropssprog og signaler og stille og roligt introducere dem til det nye liv. Det vil tage tid, før Zurich, Mali og Aladina bliver trygge og glade hunde, men vi ved af erfaring, at den her type hunde vil knytte sig meget tæt, til de mennesker de stoler på og at deres unge alder er til deres fordel – de har gode muligheder for at udvikle sig.

OPDATERING FEBRUAR 2014 : Zurich, Aladina og Mali har (i den rækkefølge) fået hver deres kærlige hjem og familie!

 

mali & aladina

Tobi – sød & legesyg unghund / RESERVERET UK

tobi3

Tobi er en lille kringlehund (9kg, 40cm), født i sommeren 2012 og vaccineret, kastreret og ormebehandlet. Han ser noget større ud på fotos end han i virkeligheden er – se videoen hvor man får et bedre indtryk af, hvor stor – lille, Tobi er.

Adoptionsafgiften inkluderer også chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøve, pas samt flytransport til Danmark.

Tobis historie ligner desværre mange, mange andre hundes – han blev fundet forladt på gaden. Vi kender derfor ikke meget til hans baggrund, men kan se, at han på internatet er en venlig, omgængelig hund, temperamentsmæssigt er han rar, glad og nem at have med at gøre.

Han kommer fint ud af det med andre hunde, og er stadig bare en fjollet unghund der gerne vil lege, løbe og nyder at være sammen med andre hundekammerater. I sin kontakt med mennesker er han glad og rar, og vi kan sagtens se ham passe rigtig fint ind i et hjem, hvis bare han får muligheden! Han vil helt sikkert være en dejlig hund at have i familien og han har alle muligheder for, at lære alt det, vi forlanger af vores hunde.

Se lille videoklip af Tobi :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Hm3RFCdIZYI

tobi4

tobi2

Marques – en lille charmetrold

marques7[1]

Marques er en lille, voksen hund, født i 2006. Han vejer 9 kg og er 35 cm høj, er vaccineret og har fået ormekur. Inden adoption vil han blive kastreret. Adoptionsafgiften inkluderer desuden chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøve, pas samt flytransport til Danmark.

Marques blev fundet på gaden i Oeiras i maj 2012. Han er en galant og charmerende lille vovse, mild, rolig af sind, men kan også vise sig fra en mere sprudlende og livlig side! Han er rigtig glad for at komme ud på tur og futter afsted i højt humør med halen lige i vejret (se video) Det er tydeligt, at Marques har haft et hjem tidligere, fx går han rigtig pænt i snor, er opmærksom, lydhør og følger fint med. I sin kontakt med mennesker er han bare super sød og fabelagtig. og med andre hunde udviser han social adfærd, er venlig og rar.

Vi håber at nogen forelsker sig Marques og kan give ham et herligt hundeliv i Danmark – og til gengæld vil man få en vidunderlig lille hund!

Se video af fortryllende lille Marques :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=H7b_FDmq3SQ

marques9[1]marques91[1]marques83[1]marques0[1]

Tina – bor i pleje i København

016

Lille Tina blev født i maj 2011. Hun er ca. 35 cm. i skulderhøjde og vejer 6 kg. og er steriliseret, chipmærket, vaccineret og har EU-pas.

Første del af Tinas historie er os ukendt… men hun havnede på internatet i Portugal, da hun var godt et år gammel, og nåede kun at være der en måneds tid, før hun gennem Dogs of Portugal DK blev adopteret til en familie i Danmark. Hun ankom i maj 2012.

Tina er en frisk lille hund, lydhør og meget kærlig. Hun er et energibundt og elsker at få opmærksomhed! Tina er glad for at gå på eventyr, og kan godt finde på at stikke af, hvis hun er i en have uden opsyn, dette er årsagen til at hun ikke kunne blive hos sin familie. I august 2013 kom hun i pleje i København og hun har tilpasset sig til forandringen meget fint.

Hun vil passe godt ind i de fleste familier med en aktiv livsstil, hun er en skøn glad putte-hund som kan f.eks. sagtens kan bo i lejlighed. Hun er renlig, går fint i snor og kan godt lide katte og børn.

Tina bor i pleje hos Anna fra DOP dk mens vi leder efter et for-evigt-hjem til hende! Kontakt os for mere info

Tina

Se video af Tina på internatet :

http://www.youtube.com/watch?v=bNeS5OfGhXk&feature=player_embedded

Billeder-Tina 020

tina-6[1]

hundested