Blogarkiv

Kika – forsigtig lille skat

Lille Kika på 8kg/35cm kom til verden i juli 2015 og skal vi gætte på noget racemæssig baggrund, så kunne der have været en gravhund involveret på et tidspunkt. Samtidig har Kika en farve og pelstype, som minder om noget mere hyrdet. Så Kika er sin  helt egen, skønne lille skabning.

På trods af, at  Kika havde en “ejer”, så har hun levet på gaden. Det vil sige, at hun tilbragte sine dage med at rende rundt i kvarteret, med alt hvad det indebærer af risiko for at blive kørt ned, få smidt ting efter sig og hvad gadehunde ellers kan blive udsat for, selvom Kika “hørte til” et sted.

En betænksom nabo fik dog overbevist ham om, at det ville være chancen for et meget bedre liv for lille Kika, hvis hun blev overdraget til Milu.

Det var et chok for lille Kika at ankomme til et stort, larmende internat, og de første dage var hun enormt stresset. Men hun har vænnet sig til omgivelserne, er begyndt at logre forsigtigt og komme hen og hilse på dem hun kender og er tryg ved.

Kika er en mild og forsigtig hund, der virkelig fortjener at føle sig i sikkerhed og kunne knytte sig til sin helt egen familie. Hun er usikker i mødet med fremmede mennesker (vi ved ikke, hvad hun har oplevet på gaden) så man skal vinde hendes tillid.

Har man først den, så har man en lille firbenet ven for livet ❤ I rolige, trygge omgivelser vil hun blomstre op, og turde meget mere. Vi søger et hjem, med tålmodighed til at i små trin introducere Kika til et nyt, dejligt hundeliv.

Reklamer

Pulga – bedårende lille pivedyr

Pulga blev født i februar 2014 og hun er en yndig lille hund (40 cm høj, vejer 7 kg), super adræt og hurtig som lynet! Det er tydeligt at spore noget podengo (portugisisk jagthunderace) i Pulgas baggrund, både i udseende og så kommunikerer hun en del ved at pive (lyt til videoen) og bevæger sig meget som podengoer gør. Det er en skøn og charmerende type hunde, milde og sociale og med masser af energi! Pulga er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.

Video af Pulga :

Pulga2Pulga kom til internatet da hun var en lille hvalp og blev ret hurtigt adopteret lokalt i Portugal.

Men 5 måneder senere (januar 2015) blev hun afleveret tilbage.

Årsag – når manden gik tur og lod hende løbe fri, kom hun ikke når han kaldte, og nogen gange var hun længe væk! Han mente at Pulga “ikke kunne lide ham” fordi hun ikke kom når han kaldte (i stedet for at træne indkald…)

Pulga1Så Pulga har brug for en ny chance, og for at få en familie der er indstillet på at træne grundlæggende “familiehunde kompetencer” med hende. Hun går allerede ret pænt i snor og er opmærksom i kontakten, men bliver let distraheret af omgivelserne. Hun er nysgerrig og vil gerne opleve verden omkring hende.

Sammen med mennesker er Pulga sød og kærlig og vil gerne nusses. Hun udviser social adfærd sammen med andre hunde og kommer fint ud af det med alle.

Katte er absolut ikke Pulgas yndlingsdyr så et kommende hjem skal være kattefrit!

Vi vil gerne finde et hjem til Pulga, hvor hun kan være en aktiv del af hverdagen og kan få et dejligt liv sammen med sin familie.

Hun er en top charmerende lille hund som får en masse smil frem!

Pulga dengang hun var en lille bebs :

pulgababy

 

 

Rafaela – lille pensionist sponsorhund

rafaela basket

Lena fra Smørum er sponsor for Rafaela

Rafaela er en lille (35 cm/7kg) pensionisthund, født i 2006

Hun blev afleveret på internatet af sin tidligere ejer, der fortalte at hun selv var syg, skulle opereres og ikke havde nogen der kunne passe på hendes hund imens.

Det var en trist historie og Rafaela var bedrøvet den første tid, det var en stor rafaela 2omvæltning at flytte fra et kærligt hjem til et stort larmende internat, bo i en hundegård og sove i et hundehus om natten…

Det vigtigste for Rafaela var menneskelig kontakt, hun fulgte besøgende og ville op at sidde på skødet. Med tiden har hun vænnet sig til internatet og bevæger sig nu frit omkring i det store fællesområde. Hun er venligsindet og kommer fint ud af det med andre hunde, store som små.

 

RafaelaDet bedste Rafaela ved er at gå tur udenfor internatet, helst i skovområdet hvor hun kan snuse nye dufte ind og undersøge nye ting.

For en hund i hendes alder ha hun energi og er i god form, men hendes helbred skranter periodevis, hun har tabt sig uden at dyrlægen har kunnet finde frem til en årsag. Derfor er Rafaela på nuværende tidspunkt ikke til adoption, men har heldigvis en sponsor, der er med til at sikre Rafaela mad, vaccinationer osv. mens hun bor på internatet.

 

Jessica – sød og mild lille pjuskehund

Jessica

Fine Jessica blev født i 2010 og hun er en lille pølsehund, med en skulderhøjde på 35 cm. og vejer 10 kg. Alle vores DOP hunde der er til adoption er steriliserede, vaccinerede og behandlet mod orm, og Jessica er ikke nogen undtagelse.

Jessica 1Jessica blev fundet på gaden på gaden og reddet hen til Milus internat, hvorfra vi håber på, at finde et kærligt for evigt hjem til hende.

Om lille Jessica kan vi fortælle, at hun er en mild og lidt forsigtig, som er lidt betuttet over de larmende internat omgivelser. Både fotos og video er fra da Jessica var nyankommen på internatet, og vi glæder os til at vise nye fotos og video af hende.

Hun er glad for mennesker hun er blevet tryg ved, men er lidt tilbageholdende ved første møde med fremmede. Hun er meget blid og stilfærdig i kontakten med mennesker.

Med andre hunde udviser hun social adfærd, er glad, venlig og logrende.

Jessica 2Desværre har Jessica testet positiv til leishmania, men hun har gennemgået behandlingen og får nu blot en halv tablet alopurinol hver dag, som holder sygdommen under kontrol. Med medicinen kan hun sagtens leve et langt og godt liv uden symptomer, og alopurinol er et præparat der er billigt.

Vi har flere adopterede hunde med velbehandlet leishmania som lever gode liv hos deres familier i Danmark, og vi håber ikke, at sygdommen forhindrer lille Jessica i at få en ny start på livet her i Dk.

Det allerbedste Jessica ved, er at komme ud på tur! Hun snuser, undersøger nysgerrigt omgivelserne og logrer hele tiden. Hun går ret pænt i snor og vil være dejlig at have med ude på ture.

Vi vil gerne finde en familie, som har tid og tålmodighed til at introducere Jessica til helt nye omgivelser, og som til gengæld vil få en meget sød og hengiven lille pjuskehund.

Video af Jessica :

 

Zag-Zig – puttenuttet podengo søster

Zag4

Zag blev født i januar 2014 og hun er en lille pølse-podengo blanding (9 kg., 40 cm høj)

Hendes pels er lidt halvru og så har hun de kønneste lyse øjne.

Hun er en meget blid og venlig lille hund, som man bare har lyst til at tage op i armene og putte med.

Zag og hendes bror Zig blev fundet tæt ved en hovedvej, formentlig efterladt der “til deres egen skæbne”, som det udtrykkes i Portugal.

De var rædselsslagne og lå bare helt stille puttet tæt sammen og prøvede at gøre sig usynlige.

På internatet var de to hvalpe først meget overvældende af larmen og uroen omkring dem, men allerede efter nogen dage følte de sig mere tilpas og turde løbe omkring og lege.

Zig&Zag2

I kontakten med mennesker er de begge umiddelbart lidt forsigtige ved første møde, men de udvikler sig hele tiden i en positiv retning.

Zag1Zag er lidt forsigtigere af sig end sin bror, men hun vil rigtig gerne i kontakt og vil virkelig have gavn af at bo i et trygt hjem med sine helt egen familie, for at få endnu mere tillid til mennesker, opleve den store verden og lære en masse nyt.

Zag kommer fint ud af det med andre hunde og hun bor i en blandet hundegård med unge og ældre hunde i alle størrelser og temperamenter.

zag3Podengoer er jagthunde, og derfor kan der godt komme et jagtinstinkt til udtryk hos en hund som Zag, hvis hun lever i omgivelser hvor hun får mere selvtillid, men det er meget individuelt, om en podengo(blanding) kan ligge og putte med husets kat (og jage naboens) eller om de gerne vil spurte efter fx fugle.

Podengoer er også milde og kvikke hunde, du kan læse mere om dem her på siden, da der findes uendelig mange podengoblandinger i Portugal, og vi har mange adopterede podengoblandinger her i Danmark.

Zag2Zag er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm, og hun og hendes bror Zig kan sagtens adopteres hver for sig.

Se video af Zig & Zag i den hundegård de bor i :

Zig&Zag

Zig-Zag! nuttet podengo bror

Zig

Zig blev født i januar 2014 og han er en lille pølse-podengo blanding (9 kg., 40 cm høj) men fine hvide poter og en lille hvid aftegning på snuden, og så er han slet ikke er til at stå for! han er efterhånden blevet en frisk og udadvendt bubbly lille hund, men første møde med ham var anderledes trist.

Zig&Zag3

Zig og hans søster Zag blev fundet tæt ved en hovedvej, formentlig efterladt der “til deres egen skæbne”, som det udtrykkes i Portugal. De var rædselsslagne og lå bare helt stille puttet tæt sammen og prøvede at gøre sig usynlige.

Zig&Zag2På internatet var de to hvalpe først meget overvældende af larmen og uroen omkring dem, men allerede efter nogen dage følte de sig mere tilpas og turde løbe omkring og lege.

I kontakten med mennesker er de umiddelbart lidt forsigtige ved første møde, men de udvikler sig hele tiden i en positiv retning.

Zig har brug for trygheden i et hjem til at få endnu mere tillid til mennesker og lære en masse nyt.

ZigHan kommer fint ud af det med andre hunde og bor i en blandet hundegård med unge og ældre hunde i alle størrelser og temperamenter.

Podengoer er jagthunde, og derfor kan der godt komme et jagtinstinkt til udtryk hos en hund som Zig, hvis han lever i omgivelser hvor han får mere selvtillid, men det varierer meget fra individ til individ. Podengoer er også milde og kvikke hunde, og det er bestemt også vores indtryk af lille Zig.

Zag&ZigDu kan læse mere om podengoer her på siden, da der findes uendelig mange podengoblandinger i Portugal

– og vi har mange adopterede podengoblandinger her i Danmark.

Se video af Zig & Zag nederst.

Zig er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm. Hans søster Zag blev adopteret medio juli 2016 og Zig bbage på internatet…

Zig&Zag

Se video af Zig & Zag i den hundegård de bor i :

 

Georgia – sød og nysgerrig logrehund

Georgia a

Nuttede Georgia er fra sommeren 2013 og er en lille aflang gadekrydsvovse, som vejer 8 kg og er 35 cm høj. Hun er blevet vaccineret og behandlet mod orm, men er endnu ikke blevet steriliseret (dette foretages inden adoption)

georgia dGeorgia blev fundet på gaden, men det er tydeligt, at hun har haft et hjem før. Hun er glad, nysgerrig og tillidsfuld overfor mennesker, kommer super fint ud af det med alle andre hunde, og går pænt i snor.

Men ingen har efterlyst hende, så formentlig er hun blevet kasseret på gaden af en eller anden uforståelig årsag.

georgia bHeldigvis blev Georgia fundet inden hun kom til skade eller blev traumatiseret, så nu sidder hun på internatet og venter på, at den helt perfekte familie falder for lige præcis hende!

Måske er hendes nye hjem i Danmark?

Se video af Georgia :

georgia c

Adelia – en lille senior fuld af liv /sponsorhund

Adelia2

Lene fra Rødovre er sponsor for Adelia

Lille Adelia blev født i 2006 og hun er en skøn bette “møbelhund” med fine kommodeben og stoooore flagermudører. Hun måler 35 cm i skulderhøjde og vejer 6 kg. Som alle DOP hunde er Adelia vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm – hvilket sikres ved, at Adelia har en sponsor, der hver måned overfører et beløb til hende. Via sponsoratet kan vi give Adelia en god hverdag på internatet, og bl.a. regelmæssige vaccinationer også imod kennelhoste, en smitte som ældre hunde er særlig udsatte overfor. Vi håber stadig på, at Adelia måske kan bortadopteres lokalt i Portugal, da hun er ved godt helbred og forhåbentlig har en del gode år foran sig – men mange seniorhunde ender med at tilbringe resten af deres liv på internatet. Vi krydser fingre & poter for Adelia. Adelia1 Og hvordan havner en så bedårende lille hund på internat? Adelia blev reddet væk fra vanrøgt og tilpassede sig lynhurtigt til de nye, langt bedre forhold, end det hun kom fra. Især ældre hunde bliver let meget stressede ved miljøskift og opkørte internat omgivelser, men ikke Adelia! Hun er i stedet nysgerrig og undersøger verden omkring hende, og så er hun fuldstændig henrivende og venlig i kontakten med både mennesker og hunde. Se lille video med Adelia : https://www.youtube.com/watch?v=ij5JC3TIk18 Adelia3 Adelia4

Rafaela – lille futte pølsehund

rafaela1Rafaela er fra 2006 og af lille størrelse (7kg, 35cm) i pølseform og med korte ben (og liiige rund nok) Hun er vaccineret og behandlet mod orm, men endnu ikke steriliseret.

Rafaela blev indleveret på internatet af sin tidligere ejer, som tydeligt var ved meget dårligt helbred, skulle opereres og ikke havde nogen, der kunne give hans hunde et godt hjem resten af deres liv. Han havde 4 små hunde og har passet godt på dem, så det er en ret trist baggrund for alle parter. Rafaela er ikke glad for at blive efterladt på et stort larmende internat, bo i en hundegård og sove i et hundehus om natten, når hun har tilbragt hele sit liv i et komfortabelt hjem. Hun er tydeligt sørgmodig inde på internatet og forsøger at få kontakt med de mennesker hun får øje på, og vil allerhelst op og side på skødet.

Rafaela (1)På ture i området udenfor internatet slapper hun mere af, er meget rolig og stilfærdig og snuser rundt, undersøger Nye ting. For en 8 årig hund er hun ved godt helbred og i god form, og sætter pris på at bevæge sig og opleve verden omkring hende.

I kontakten med andre hunde er hun rar og social, hun har boet i en lille flok så længe hun kan huske.

 

Rafaela (2)Vi drømmer selvfølgelig om at finde et kærligt og kompetent hjem til lille Rafaela, hvor hun kan få en ny start og en sød familie hun kan knytte sig til. Selvom hun er på vores seniorliste, så er der stadig livsgnist og energi i Rafaela, og vi håber inderligt at hun får chancen for at flytte til Danmark.

Rafaela (3)

Se videoklip af Rafaela herunder :

Skip – ejerne tog på ferie og hentede ham aldrig…

Skip (1)

Skip er en køn lille hanhund (10kg, 40cm) som blev født i 2007. Han er kastreret, vaccineret og behandlet mod orm.

For over 3 år siden tog Skips daværende ejere på ferie, efterlod Skip på hundepensionen på Milus internat – og vendte aldrig tilbage for at hente ham. Efter et par måneder blev Skip overdraget til internatet, hvor han stadig venter på at få en for evigt familie.

Skip Apr (1)Skip er en afbalanceret, voksen hund. Han er sød, stille og rolig, gider ikke rigtig at lege, men er glad for at have selskab af hunhunde. Han er en hund der bevæger sig venligt “side om side” med de andre hunde i kennelen, ikke en af dem der vælter rundt og leger fangeleg. Hanhunde er han, som mange andre hanner, ikke særlig begejstret for. Vi er sikre på, at han vil trives i et hjem med en hunhund eller som enehund.

Skip Apr (4)Det meste af dagene tilbringer Skip med at ligge og slappe af i et skyggefuldt hjørne af sin kennel. Han vil gerne gå tur, men i et hjem vil han have det bedst med en ret rolig hverdag. Så han er ikke til de helt store eventyr, men vil elske at lunte rundt i sit hjem, og ligge i sin egen have og flade ud i en solstribe. I kontakten med mennesker er Skip absolut rar og mild, kommer hen når man kalder på ham og vil rigtig gerne nusses.

Skip Apr (8)Det vil være lykken for ham at få mere opmærksomhed end der er tid og hænder til på et kæmpe internat, og han vil være en dejlig puttehund at have i familien.

Skip er blevet testet med katte og dem kan han altså ikke lide.

Da Skip har en baggrund som “selskabshund” og har boet i et hjem, ser vi gode muligheder for, at han kan (gen)tilpasse sig til hjemlige omgivelser, og lære såkaldt hverdagslydighed og alle de andre ting, vi forventer af vores hunde. Vi krydser fingre & poter for, at det snart bliver Skips tur, til at være en af de heldige!

Se video af Skip :

Skip (8)

Skip (3)

Skip Sept (4)

Skip Sept (5)

Skip Sept (8)