Blogarkiv

Buckley – bedårende & bouncy, hvem kan stå for ham?!

Buckley er en formidabel gadedreng i en festlig ret ubestemmelig blanding, der må være noget labrador ind over – han er i hvert fald labrador af sind, men har huskyhale, bullterrieransigt og den lækreste bløde pels. Buckley tilbragte sin  hvalpetid i et hjem og derfor kender vi lidt mere til hans baggrund, opvækstvilkår og endda hans fødselsdato!

Buckley kom til verden d. 20. november 2013 og han er en mellemstor vovse, vejer ca.20 kg og er omkring 50 cm. i skulderhøjde. Han vaccineret, kastreret og behandlet mod orm. Den dejlige Buckley man møder og falder pladask for på internatet, er en glad, sjov, bouncy unghund, der er meget lærenem og top motiveret for at træne.

Der er gang i ham, men står man bare helt stille, sætter han sig ned. Han er opmærksom, kvik, eeeelsker godbidder og er let at arbejde med, sine kræfter og teenagehormoner til trods.

Video af Buckley på tur med Signe fra DOP dk (dec 2014) :

Buckley babyBuckleys tidligere ejer indleverede selv sin skønne hvalp på internatet, fordi han skulle flytte fra Portugal til et andet land. Forinden havde han sendt meget emotionelle emails om hvor ked af det han var, at han ville holde kontakten, høre om hans hunds trivsel, sende donationer, besøge internatet når han var i landet osv… Efter han afleverede Buckley; ikke ét ord, ikke én eneste mail for at vide hvordan Buckley har det.

Nu leder søde Buckley så efter et kærligt for evigt hjem, hvilket er temmelig op af bakke når man er en stærk, sort, teenage hanhund og ikke længere en nuttet lille hvalp… men Buckley formår at charme alle omkring sig, og vi håber at nogen vil tilbyde ham et omsorgsfuldt hjem med rum for lige præcis ham!

(Baby Buckley)

buckley-oct-11Buckley er livlig, social, legesyg og venlig af sind, han er nysgerrig på verden omkring ham, kommer super fint ud af det med alt og alle og har masser af energi. Han vil være en ideel kammerat til løbeturen og vil være skøn at træne lidt tricks med, putte med i sofaen, ta med på eventyr og lege med en bold i haven. Han har brug for et erfarent hundehjem, hvor man ikke bliver afskrækket af hans energi men har mod på at tålmodigt træne med ham og kan håndtere en hund der “fylder lidt” på en god måde.

For tiden bor Buckley i en af de største hundegårde på internatet, sammen med en meget stor blandet flok, hunde i alle aldre og størrelser, og det fungerer fint, men vi ønsker selvfølgelig et bedre liv for ham.

Endelig er Buckley blevet testet med kattene på internatet og han udviste venlig adfærd overfor dem.

Buckley (2)

Buckley (4)

Buckley (1)

buckley-oct-9

buckley-oct-7

buckley-oct-5

Baby Buckley, nyindleveret på internatet :

Buckley2

Buckley

 

 

Reklamer

Danananananana… Batman!!!

Batman 2Batman er fra sommeren 2013 og er en køn podengoblanding af helt standard mellemstørrelse (vejer 16 kg og er 45 cm i skulderhøjde) med en fin lille stumpehale!

Han er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm.

batman2Den her lille superhelt blev fundet på gaden af en mand, som tog kontakt til internatet og sagde, at han godt ville hjælpe den her hund. Da Batman var ung og slet ikke vaccineret, blev det foreslået, at han først blev færdigvaccineret inden han flyttede ind på internatet, for at beskytte Batman bedst muligt. Manden indvilligede, og Batman fik første vaccination af internatets dyrlæge og planen var så, at han skulle bo hos manden i 3 uger, revaccineres (“booster”) og så hentes hen til Milus internat.

… En uge senere havde manden åbenbart ændret mening, og undlod at fortælle det til internatet, men lukkede i stedet Batman ud på gaden!

Så pludselig stødte ansatte fra internatet på en hund de kunne genkende, midt inde i Setúbal! Virkelig skuffende…

Altså endte Batman med at blive kørt direkte fra gaden ud til internatet, hvor han venter på en ny chance.Batman
Og hvad er Batman så for en? Frem for alt er Batman en social hund, der kommer fint ud af det med alle andre hunde, og er meget glad for mennesker. Han er meget kærlig, tillidsfuld og positiv i kontakten. Han er fuld af energi og gå på mod, og han står ikke stille i 2 min., men han er også en kvik hund der har brug for at bruge sin hjerne og gerne vil træne (se video) Selvfølgelig vil han være mere afbalanceret i et hjem, hvor han kommer ud og bevæge sig, gå tur og lege, hver dag, end i en hundegård på et internat, omgivet af en masse hunde og stressende larm.

Batman 3

Batman vil uendelig gerne ud på tur udenfor internatet, og han er vild med at løbe, hoppe og lege. Han vil bestemt trives i et dejligt hjem med en aktiv livsstil, hvor han kan følge med overalt hvor der sker noget og træne sammen med sit menneske. Og så vil Batman uden tvivl være et sjovt og henrivende lille familiemedlem!

Batman – targettræning på internatet :

Batman ude med Marion fra DOP Tyskland :

batman-oct-19

batman-oct-22

Rex – skøn, legesyg, og internatets næst-grimmeste vovse

Rex (1)[1]

Rex blev født i 2006 og han er en glad, pølsevovse af mellemstørrelse (19kg, 45cm), der ligner en større hund på alt for korte ben! Rex har et skørt og skønt ansigtsudtryk og en stor smilende mund, og så ser han bare helt pudsigt skruet sammen ud! Det har givet ham et kærligt øgenavn som internatets næstgrimmeste hund, som alle er vilde med.

Rex’ vaccinationer og ormekure er up to date.

Rex’ tidligere ejer blev skilt for efterhånden flere år siden, og forklarede at “det var kompliceret for ham at have hunden på det tidspunkt”. Han bad Milu tage Rex i pleje på internatet i en måneds tid, indtil han havde fået styr på sin tilværelse, havde fundet et nyt sted at bo og så ville han komme tilbage og hente sin hund… hvorefter han glemte alt om Rex og aldrig vendte aldrig tilbage igen.

Rex (9)[1]

Rex er en dejlig hund, han er venlig og kommer godt ud af det med både hun- og hanhunde og bor i en hundegård i en blandet flok. Selvom han er en voksen hund, kan han rigtig godt lide at lege og han bliver simpelthen sååå glad, hvis man har tid til at kaste bold eller finder et pivedyr til ham.

I sin kontakt med mennesker er Rex sød og kærlig og vil meget gerne nusses. Han har en meget tyk, lækker, tæt pels og sætter virkelig pris på, at man børste ham igennem, så han bedre kan holde varmen ud. Rex er også ret god til at gø, især af glæde, når man går ind i hans hundegård eller når man kaster bold med ham. Han er en hund, der både kan spurte rundt og ligge og slappe af, vi tror at han vil trives godt med et ret aktivt liv med nogen gode ture, men godt kan flade ud i sofaen bagefter og snorke.

Vi håber der stadig er en chance for Rex…

Video af Rex : http://www.youtube.com/watch?v=bnr7cNTkuAg

Rex (4)[1]

 

Sebastiao – helt unik – død 2018

sebastiao-1[1]

Smukke Sebastiao er fra 2009, af mellemstørrelse (19kg, 45cm) og han er en unik hund både af udseende og af sind. Man kan godt ane noget huskyagtigt hos ham, men han er mindre og hans to halvbrødre er klare hyrdetyper. (det havde været interessant at se hans mor)

sebastiao-4[1]

Sebastiao er en sjov, finurlig og meget speciel hund! Han er både cool, sød, vild og legesyg på samme tid, livlig og nysgerrig, kontaktsøgende, og fuld af skøre påfund!

Han har desværre fået konstateret leishmania som er en kronisk sygdom, og han har ikke responderet som håbet på behandlingen. Derfor ses sygdommen tydeligt hos Sebastiao, bl.a. har han store sår omkring snuden. Vi vil meget gerne finde en sponsor, der med et fast månedligt beløb kan sikre ham den nødvendige behandling og en ekstra godbid i ny og næ. Sebastiao bor på “plejehjemmet” på internatet sammen med en stor gruppe ældre hunde, og kommer fint ud af det med alle. Internatet er hans hjem og han vil komme til at leve resten af sit liv der, og derfor vil vi gerne højne hans livskvalitet mest muligt.

Se video af Sebastiao :

http://www.youtube.com/watch?v=FHE1Nj2SA2I

og med sine (halv)brødre :

http://www.youtube.com/watch?v=bfBZg-0Y9xQ#t=28

Baggrunden… En kvinde kom til internatet med sine to hvalpe (Timon og Gastao) og fortalte at hun skulle på ferie og bad Milú passe hundene nogen uger. En uge senere vendte hun tilbage med en tredje hund – Sebastiao, som hun sagde var hvalpenes ældre bror. Fortsat fastholdt hun, at hundene bare skulle passes mens hun var på ferie nogen uger…  To år gik, hundene var stadig på Cantinho da Milú, og kvinden var flyttet, havde skiftet telefonnummer, og var fuldstændig forsvundet, mens hendes hunde blev efterladt…

Timon blev i juli 2012 adopteret via DOP dk til Malmö, hvor han nyder livet hos sin familie, og Gastao er reserveret til et hjem i Tyskland i oktober 2013. Nu håber vi inderligt, at det snart bliver Sebastiaos tur til at opleve det gode liv i et kærligt hjem!

sebastiao-3[1]

Sebastiao var på et tidspunkt reserveret til at få et dejligt hjem, men desværre viste blodprøven, at han havde fået leishmania, og han måtte blive på internatet. Han har siden diagnosticeringen i 2012 fået 1½ tablet Alpurinol hver dag for at holde sygdommen under kontrol. Sebastiao har aldrig haft nogen leishmaniarelaterede problemer og er velbehandlet, og vi håber at han alligevel kan få chancen for at få sin egen familie! Ingen er perfekte, og Sebastiao kan sagtens leve et langt lykkeligt liv og i sidste ende dø af noget helt andet end leishmania.

Halv-lillebror Timon kan ses her :

https://dopdk.wordpress.com/2012/06/03/timon/

sebastiao-12[1]

Julio – med flyveører, lidt tigerstriber og masser af charme!

julio[1]

Julio er en af de få hunde, vi har en fødseldadato på : 20. marts 2013 kom han til verden, og 2 dage senere blev han efterladt ved lågen til internatet sammen med sin mor Maria (link nederst)

Efterhånden har Julio vokset sig til en stor smuk hund (25kg, 60cm) han er vaccineret, behandlet mod orm og kastreret. Ationsafgiften inkluderer tillige chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøver, EU pas samt flytransport til Kastrup lufthavn.

baby julio-1[1]Julio er vokset op på internatet, med en kærlig, rolig mor, omgivet af en masse andre hunde og har kun mødt venlige mennesker. Det betyder, at han er tryg, tillidsfuld, glad og social, men slet ikke kender til den store verden udenfor internatets låge.

Han er legesyg, har energi og mod på livet, men vil selvfølgelig have brug for noget tid til at vænne sig til helt nye omgivelser og skulle introduceres til alt det nye i et stille og roligt tempo.

Han er venligsindet overfor katte.

Vi håber at Julio snart kan flytte hjem til sin helt egen familie!

julio-oct-16

Se videoer af Julio :

og I leg med Gilda (som bor I Tyskland idag) :

og som hvalp :

http://www.youtube.com/watch?v=yTJAjwt1COQ

Mor Maria kan ses her :

https://dopdk.wordpress.com/2014/03/01/maria-sod-og-mild-morhund20-kg-skodehund/

julio2

julio1

julio-oct-1

 

 

Tobi – sød & legesyg unghund / RESERVERET UK

tobi3

Tobi er en lille kringlehund (9kg, 40cm), født i sommeren 2012 og vaccineret, kastreret og ormebehandlet. Han ser noget større ud på fotos end han i virkeligheden er – se videoen hvor man får et bedre indtryk af, hvor stor – lille, Tobi er.

Adoptionsafgiften inkluderer også chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøve, pas samt flytransport til Danmark.

Tobis historie ligner desværre mange, mange andre hundes – han blev fundet forladt på gaden. Vi kender derfor ikke meget til hans baggrund, men kan se, at han på internatet er en venlig, omgængelig hund, temperamentsmæssigt er han rar, glad og nem at have med at gøre.

Han kommer fint ud af det med andre hunde, og er stadig bare en fjollet unghund der gerne vil lege, løbe og nyder at være sammen med andre hundekammerater. I sin kontakt med mennesker er han glad og rar, og vi kan sagtens se ham passe rigtig fint ind i et hjem, hvis bare han får muligheden! Han vil helt sikkert være en dejlig hund at have i familien og han har alle muligheder for, at lære alt det, vi forlanger af vores hunde.

Se lille videoklip af Tobi :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Hm3RFCdIZYI

tobi4

tobi2

Ruca – adopteret og lænket…

ruca30[1]

Ruca blev født i 2009 og han er det sødeste, mildeste væsen af mellem størrelse (20kg, 45cm) og er vaccineret og har fået ormekur. Han vil blive kastreret optil adoption. Adoptionsafgiften inkluderer desuden chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøve, pas samt flytransport til Danmark.

Se videoer af Ruca

dec 2014 :

http://youtu.be/mGMZJfg3uls

Ruca elsker godbidder, og så er han opmærksom, lytter når man snakker med ham, går pænt og roligt og kigger op på en med et stort smil.

Flere videoer :

på tur :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=cyw-CGf3wQQ

og i hans hundegård :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=9DDUyfZTQ8w

ruca4634[1]Ruca har en lidt trist historie i bagagen, og desværre er den ikke så udsædvalig for de hunde, vi hjælper. Selvom han har været en del igennem, har Ruca alle muligheder for at få et dejligt liv hos sin helt egen familie!

Som helt lille hvalp blev Ruca efterladt ved lågen til et hundepensionat. Organisationen Laica tog sig af ham, og fandt hurtigt et hjem til lille Ruca. Efter kort tid syntes de nye ejere at hvalpen var “for livlig”, han løb rundt, gnavede i ting, gravede huller i haven… (som hvalpe nu gør, når de går på opdagelse i verden!) så ejerne lænkede ham – “problemet løst”. Det er desværre en tydelig tendens i Portugal – og sikkert også mange andre steder – folk køber en bedårende lille hvalp, uden på nogen måde at sætte sig ind i, hvad det kræver at tage sig af en hund – hele hundes liv! Så snart hvalpen begynder at vokse og “lave ballade” (har behov for aktivering og træning), bliver den kasseret på gaden, lænket i haven, forvist til altanen eller værre, fordi den ikke er så nem & nuttet længere. Heldigvis tog organisationen Ruca tilbage. Men, nu var Ruca allerede en halvstor hvalp, og ikke ligeså let at afsætte. Så snart hvalpe er over 5 måneder gamle, er det meget vanskeligere at bortadoptere dem – langt de fleste vil have 2 måneder gamle hvalpe… Efter at Ruca henover de næste par år flyttede internat et par gange, endte Milu med at tage ham ind på sit internat, og vi håber, at vi i DOP kan finde en kærlig for evigt-familie til Ruca.

ruca4629[1]

Ruca er en herlig hund! Han er meget kærlig i sin kontakt med mennesker, og vil sååå gerne nusses og have opmærksomhed. Han kommer fint ud af det med hunhunde, og for det meste med hanhunde. Han Ruca er mild af sind, legesyg, opmærksom og lydhør – han er god at træne med. Vi håber sådan at Ruca kan få en ny chance, og for første gang i sit liv, få et omsorgsfuldt hjem, hvor han bliver behandlet som den stjerne, han er!

ruca38[1]

ruca05[1]

 

 

Freddy med de fine gremlin-ører

Freddy (1)

Freddy med de fine “portugiserører” og en turbo logrende stumpehale, blev født i 2007 og han er en mellemstor hund (ca 50cm/22 kg. – han er lidt rund) Vaccinationer, neutralisering og ormebehandling er på plads.

Freddy har boet længe på Milus internat, og mange af de hunde, han har delt kennel med, er blevet adopteret, og Freddy har fået nye “roommates”, men er hele tiden den, der blevet overset. Han er ikke den smukkeste eller mest unikt udseende hund, men han har til gengæld charme og et enestående humør, som burde give en chance for at føle sig som Best in Show! Vi har kendt Freddy længe, nu er han blevet en lidt ældre vovse, og det er virkelig på tide, at han får det kærlige hjem, han fortjener.

Som så mange andre hunde på internatet, blev Freddy fundet efterladt alene på gaden. Han er en dejlig, sprælsk hund, meget legesyg og så er han helt vild med at blive nusset og få opmærksomhed fra mennesker. Han futter rundt i fællesområdet og er altid klar på at blive nusset lidt om og dutte til en med snuden for at få en godbid. Vi ved, at Freddy ville elske at få sit helt eget hjem hvor han kunne blive forkælet og være lidt i centrum! Han vil knytte sig meget tæt til sine mennesker og glæde sig over at opleve lidt mere af verden, end det han kender til.

Freddy (2)

En note – Freddy har et stort ar på hovedet. Det er ikke synligt, fordi det er dækket af hans pels, men når man aer ham, kan man føle arret. Det er formentlig fra en gammel skade, fra hans fortid. Det var allerede helet da han ankom til internatet, så vi kender desværre ikke historien bag.

Ældre videoer af søde Freddy :

http://youtu.be/ekz4dU-vjmY

Freddy (dengang han delte hundegård med Rebeca, som i dag bor i Tyskland) : http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=PRR33raQtNI

freddy-5[1]freddy-14[1]freddy-7[1]freddy-4[1]freddy-12[1]

Pedro – glad & super social

Pedro blev født i januar 2010 og han er en halvstor hund, 22kg/50cm. Som alle hunde til adoption igennem Dogs of Portugal er han vaccineret og ormebehandlet, og han vil snart blive kastreret. Er Pedro heldig at få tilbudt en kærlig familie, vil han blive chipmærket og få EU pas inden adoption, hvilket sammen med flytransport til Danmark, er inkluderet i adoptionsafgiften.

This slideshow requires JavaScript.

Pedro blev efterladt på internatet da han var en halvstor hvalp – endnu en historie om en uansvarlig anskaffelse af en hundehvalp, der så overraskede familien ved at vokse sig større… Nu er der gået 2 år siden Pedro flyttede ind på Cantinho da Milu, og til vores forundring er ingen faldet for ham endnu og har tilbudt at adoptere ham. Pedro er ellers en hund, der går lige i hjertet på alle – han er sjov, kærlig og smuk.

Det vigtigste er dog, at Pedro har et dejligt temperament og et smittende humør – han er en easy going, super social, glad og venlig hund. Omgivelserne på internatet er ikke rigtig interessante nok til ham, Pedro er livlig og legesyg og vil gerne opleve en masse andet!

Med andre hunde er han rar og social, både med hun- og hanhunde. Vi ønsker inderligt for Pedro, at finde det dejlige, kærlige hjem til ham, han kun kan drømme om. Helst en aktiv familie, som vil bruge tid på ture og kan give Pedro en ny start. Pedro vil være en sjov og fantastisk hundekammerat at leve sammen med!

Se videoer af Pedro (youtube) :

http://youtu.be/JjgPRe_oeK4 og http://youtu.be/_D2gnGkbHQY

Gipsy – fjernet fra massiv vanrøgt

Gipsy blev født i starten af 2011 og hun er en stor hund – schæferstørrelse. Hun er tydeligvis en schæferblanding, hvilket indebærer at hun er en hyrdehund type, en intelligent og aktiv hund. Gipsy er steriliseret, vaccineret og har fået ormekur. Er hun så heldig at få tilbudt et kærligt hjem, vil hun blive chipmærket og få EU pas, hvilket sammen med flytransport til Danmark er inkluderet i adoptionsafgiften.

This slideshow requires JavaScript.

Gipsy har en barsk og sørgelig baggrund. En gruppe romaer holdt hunde, der skulle tjene til at reproducere, så hvalpene efterfølgende kunne sælges. Nogen klagede over de forhold hundene levede under, og en kommunal myndighed ledsaget af politiet, inspicerede stedet. De fandt, at hundene var underernærede og vanrøgtede, og at de blev opbevaret i et helt forfærdeligt, møgbeskidt og sundhedsskadeligt miljø. Omgivelserne var så elendige, at myndighederne var forpligtet til at gøre noget. Det siger os, at situationen har været livstruende, for det er desværre vores erfaring, at myndighederne lukker øjnene i langt de fleste tilfælde der anmeldes.

En af hundene, en hunhund som fik navnet Gipsy, havde 8 hvalpe, og sammen blev de bragt til den nærmeste kommunale kennel. Her er reglen, at hvalpene normalt er ret lette at afsætte, så når den sidste hvalp er bortgivet, aflives moren. Dette ville have blevet Gipsys skæbne, hvis ikke den person, som fik den sidste hvalp, også valgte at tage Gipsy med sig. Dog ikke for at give Gipsy et hjem, men for at bringe hende til Cantinho da Milu.

Gipsy er en ung hund, hun er livlig og legesyg, og synes ved godt helbred – hendes eneste problem var underernæring, og hun har allerede taget på og er kommet i bedre form. Hun er venlig i sin kontakt med andre hunde og er meget kærlig overfor mennesker. Hun må have oplevet meget lidt omsorg tidligere, for hun craver menneskelig kontakt, og det bedste hun ved er at blive nusset.

Vi vil rigtig gerne finde et kærligt hjem til Gipsy, med masser af tid og overskud til at give hende et dejligt hundeliv! Hun vil være en skøn hund at dele hjem med; kærlig, super hengiven og rigtig god at træne med.

Se videoer af Gipsy på internatet (på youtube) : http://youtu.be/bibUEuDoZiE                        og http://youtu.be/wyA9iY9Qz_k