Blogarkiv

Maki – mild & forsigtig bamsehund

Maki så verden for første gang i starten af 2015, og han er nu en stor, pjusket bamsehund på 22kg/55cm – men fremstår på samme tid skrøbelig. Måske en Serra de Estrela blanding (portugisisk hyrde/vogterrace), han har i hvert fald nogen pelsen og sindet. Søde Maki er vaccineret og behandlet mod orm. Neutralisering er også inkluderet i adoptionsafgiften.

Tilbage i 2015 fandt en kvinde lille Maki, dengang ikke et år gammel, på gaden. Hun beholdt ham indtil for nylig, hvor hun flyttede fra hus til lejlighed og indleverede ham på internatet (med en kommentar om, at han jo egentlig ikke rigtig var hendes helt fra start) Vi er sikre på, at vi kan finde et bedre og meget mere omsorgsfuldt hjem til søde Maki. Han fortjener et bedre liv, end det han hidtil er blevet budt.

Søde Maki er en meget mild vovse, han er forsigtig af sig og bliver let overvældet når han er på udebane, så vi skal have fundet et stille og roligt hjem, hvor han bliver mødt med tålmodighed og får lov til at opleve verden i sit eget stilfærdige tempo. Han er typen der vil gemme sig, når der kommer gæster, og holder sig i baggrunden mest muligt. Ved første møde med nye mennesker er han usikker, men har man først vundet hans tillid, så har man en ven for livet. Maki er rar og venlig i kontakten med andre hunde.

Vi ønsker for Maki, at han får muligheden for at opleve det gode hundeliv og kan knytte sig til sin helt egen familie. Han er selvsagt ikke en hund, der matcher med en børnefamilie eller et liv inde i byen, men med ro omkring sig og masser af omsorg og rolige snuseture. Man skal være meget forsigtig og blid i håndteringen af Maki (se videoen – han bliver let overvældet)

Makis bagben er bøjede (se videoerne herunder), og dyrlægens vurdering er, at det formentlig er en medfødt tilstand. Det er sandsynligvis også årsagen til, at han oprindelig blev smidt på gaden. Var der blevet taget hånd om Maki, kunne det være blevet korrigeret med fysioterapi da han var hvalp, men ingen var der for ham dengang. Nu er Maki udvokset og der er ikke meget at gøre. Han har ikke smerter, han kan gå, løbe og han er ikke klar over, at han er lidt anderledes. Men for ikke at belaste hans ben skal turene selvfølgelig begrænses, så han har brug for et hjem der kan tage de hensyn, der er behov for. Han er en sød og dejlig hund, så hvorfor skulle nogen bøjede bagben forhindre ham i at få et lykkeligt liv hos en kærlig familie?

Reklamer

Molly – sød mild seniorhund på få poter…

Molly er en sød Breton spaniel, født i 2009 og af mellem størrelse (45cm/ca.16kg) Hun er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.

Internatet blev kontaktet af en kvinde, der sagde hun gerne ville være frivillig. Hun kom og hjalp to gange, men lod så ikke høre mere fra sig før nogen måneder efter, hvor hun ville indlevere sin hund på internatet! (og dermed årsagen til at hun “ville hjælpe”) Hendes hund, Molly, havde hun oprindelig fundet på gaden som 5 mdr. gammel og haft indtil hun var 8 år gammel. Nu skulle hun flytte fra hus til lejlighed og sagde det var – vi citerer – “ubelejligt” at beholde Molly.

Nu søger vi efter et helt specielt hjem til Molly – gerne hos en ældre person/par, der vil tage sig godt af en ældre hund med et handicap, kan give hende nogen ture i et tempo der ikke overbelaster hendes ben, en dejlig blød hundeseng og al den opmærksomhed og nussen hun kun kan drømme om. Man vil få den kærligste, mest loyale hund, der vil knytte sig meget til dem, der redder hende!

Molly er en ældre, rolig og meget mild hund. Hun mangler den ene bagpote, og på den ene forpote mangler hun en tå. Vi kender ikke historien bag, måske blev hun født sådan, måske er hun kommet voldsomt til skade engang… Da hun oprindelig blev fundet på gaden så hun allerede sådan ud, og tilstanden var helet.

Mollys handicap forhindrer hende på ingen måde i at drøne afsted, hun kan faktisk skyde en ret imponerende fart for en “2½ potet hund” – se videoerne!

Selvfølgelig halter hun, fordi hun ikke kan støtte på det ene bagben, men hun har ikke smerter og hun kan sagtens få et fantastisk liv på lidt færre poter end gennemsnittet. Molly er også lidt tyk, og det ville selvfølgelig give hende endnu mere bevægelsesfrihed, at tabe sig lidt.

Molly er lys af sind, generelt glad, men stresset af de mange hunde og al larmen på internatet – hun vil trives meget bedre i roligere omgivelser. Molly er komfortabel omkring andre hunde og udviser social adfærd. I kontakten med mennesker er hun godmodig og stilfærdig, meget venlig. Hun følger dem, hun er tryg ved, og dutter dem med snuden for at blive nusset. Skal du være Mollys redning?

 

Fé – vi kæmpede for hendes liv…

This slideshow requires JavaScript.

Opdatering september 2014 : Fé er blevet adopteret!! af den veterinærassistent, som har fulgt hende igennem hele fysioterapi forløbet

blev født midt i september 2013 og hun vil blive en mindre mellemhund når hun er vokset færdigt.

En bittelille hvalp, helt alene på gaderne i Portugal… Hvordan kan de mennesker, som smed Fé ud, sove om natten? og hvordan kan nogen kan få sig selv til at sende en forsvarsløs lille hundehvalp ud på gaderne, vel vidende at hun ville lide en pinefuld skæbne og med stor sandsynlighed ikke overleve særlig længe. Fé’s skæbne blev dog anderledes,og hun var på alle måder usandsynlig heldig… Først blev hun opdaget af mennesker med hjerte som reddede hende væk fra gaden! Da Fé blev fundet, var hun fuldstændig udmagret og underernæret, kun skind & ben og så svækket, at hun ikke havde kræfter til at holde sig på benene. Hendes hud var betændt, fyldt med hudmider og hun havde næsten ingen pels tilbage.

På internatet blev der straks draget omsorg for Fé, hun fik specialfoder og calciumtilskud til at styrke hendes knogler, behandlinger for hendes hudproblemer, og med hjælp fra donationer blev det muligt at sende hende til et fysioterapiforløb for at hjælpe hende til at kunne støtte på bagbenene.

Vi havde ikke de store forhåbninger om, at Fé nogensinde ville komme til at gå normalt, så målet var, at lære hende at bruge alle 4 ben så hun kunne få mere mobilitet – og livskvalitet. Men så viste Fé sig igen at være noget af en mirakelhund…! Efter fysioterapien begyndte Fé at spurte rundt – på alle 4 ben, og hun løber nu, om end lidt kluntet, og bevæger sig uendelig meget bedre, end vi havde turdet drømme om!

Se video 24. marts 2014 :

Fé er en overlever, hun har gennemlidt frygt, smerter og sult og er i dag bare en legesyg unghund, der er glad for livet. Hun er sjov, venlig og imødekommende, logrer hele tiden og er slet ikke til at stå for! Ingen tvivl om, at hun kan have et godt og lykkeligt liv – og i september 2014 fik Fé tilbudt et kærligt hjem!

Fe(1)Den veterinærassistent, som har lagt tid og hjerte i at hjælpe Fé igennem hele fysioterapi forløbet, kunne ikke undvære sin søde patient og Fé er nu flyttet hjem til hende!

Se mere om Fé’s udvikling og fysioterapi forløb herunder

Fé

Fé marts 2014Fé

 

 

 

 

 

 

 

 

Første opdatering marts 2014, efter 2 måneders fysioterapi – forvandling! :

http://youtu.be/PkeYYjSfH70

Februar 2014 :

http://www.youtube.com/watch?v=qBoC2-YuuNY&feature=player_embedded

Opdatering januar 2014 :

Fe har tilbragt en del tid hos dyrlægen, og har fået fysioterapi hver dag. Det hjælper så småt, nu kan Fé faktisk bevæge sig rundt, hun går ikke rigtigt, men slæber sine bagben efter sig. Knæet i det ene forben er også forvredet, hvilket yderligere vanskeliggør det for Fé at gå “korrekt”. Hendes pels er der virkelig sket fremskridt med, og så er Fé ved godt mod!

November 2013 :

http://www.youtube.com/watch?v=ZpAz4ozqpgY&feature=player_embedded

Jota – kærlig lille hvalp på 3 ben

Jota (2)Smukke Jota er fra september 2013 og vil blive mellemstørrelse. Han er vaccineret og har fået ormekur.

Se video af Jota :

http://www.youtube.com/watch?v=UZQRJNvGtOQ

Jota blev født på gaden, sammen med sine søstre Juliana og Julieta. Små hvalpe, som ikke har kontakt med mennesker, bliver hurtigt meget sky… Det var meget svært, men lykkedes, at indfange de 3 hvalpe. Jota var ret slemt angrebet af hudparasitter da han blev fundet og er stadig i behandling men ser allerede meget bedre ud, pelsen er på vej tilbage igen (han testede positiv for Mange http://en.wikipedia.org/wiki/Mange )

Hvalpene blev bragt til internatet og de frivillige begyndte at arbejde med at socialisere dem. Så skete der et tragisk uheld, noget der er meget langt imellem på Milus internat, men kan ske i omgivelser hvor mange hunde er samlet og stressniveauet er højt; Jota blev bidt slemt af en anden hund og det var nødvendigt at amputere hans ene ben. Han kom i pleje hjemme hos Milu som ejer internatet og det har udrettet mirakler for Jota – han er en glad, venlig og tillidsfuld hvalp, der søger kontakt med mennesker og kommer fint ud af det med andre hunde. Trods ulykken udviser han ingen frygt, men bevæger sig trygt rundt i fællesområdet på internatet, leger med andre hvalpe og kommer fint ud af det med de andre hunde. Men… en 3benet hund finder ikke så let et hjem, uanset hvor dejlig og bedårende han er… vi håber inderligt at lykken snart vender for lille Jota og at han får sin helt egen familie! Vi kan se, at han vil knytte sig tæt til sine mennesker, men at han har brug for et hjem hvor der tages hensyn til hans handicap (ingen trapper fx) og han får tid og ro til at vænne sig til helt nye omgivelser. Vi ønsker inderligt for Jota, at han ikke kommer til at tilbringe resten af sit liv på internat…

Jota (1)

Paulinha, Anita & Xaninha – en ny chance

Paulinha

Paulinha, Anita og Xaninha er 3 hunde, hvis chancer for at nogensinde få et kærligt hjem var forsvindende små. Selvom de er super dejlige hunde, der vil være rigtig rare at dele hjem med… men de har de forskellige særlige behov, som indebar, at de var nogen af dem, der stod allersidst til at blive valgt, når nogen ønskede at adoptere en hund. Paulinha og Anita har hver deres handicap/sygdom, og Xaninha er sky. Men der findes (engle!) med hjerte og overskud til at give de mest “umulige” hunde deres livs chance, og de har til gengæld fået nogen utrolig hengivne hunde!

De 3 hunde flyttede i februar 2013 til et fantastisk hjem i Norge!

paulinha sne

Paulinhas historie

Paulinha er en schæferblanding fra 2006 med en trist historie i bagagen. Hun boede oprindelig på et privat internat i det centrale Portugal. Når man hører “privat internat” tænker de fleste, at det er et godt sted, definitivt bedre end de kommunale kenneler… Et privat internat indebærer muligvis, at hundene ikke aflives, men samtidig er de ikke underlagt myndighedernes kontrol. Der er desværre mange internater i Portugal, hvor hundenes leveforhold er rystende. Hundene hobes op, lænkes, og der drages ikke omsorg for dem. Selv gaden vil være et bedre alternativ til det liv. Paulinha kom fra et sådant internat.

To voluntører fra Lissabon var på ferie i det centrale Portugal og besøgte et internat. De så en hund med et grimt sår på benet, men antog at hunden var nyankommet i den tilstand og var under behandling… Få måneder senere besøgte de igen samme internat. Paulinha stod samme sted, samme lænke, samme hundehus, og såret på hendes ben var der stadig, men nu større og meget betændt. Ingen havde behandlet hendes skade. Voluntørerne bad om at få Paulinha, og de bragte hende til Cantinho da Milu.

Paulinhas ben var for inficeret til, at det kunne reddes, det måtte amputeres. Det er meget sørgeligt, for det, der startede med et mindre sår, kunne nemt være blevet behandlet. I stedet, som følge af grov forsømmelse/vanrøgt af mennesker, der påstår at de “redder dyr”, mistede Paulinha sit ben.

Heldigvis lærte Paulinha hurtigt at leve et normalt liv på 3 ben! Hun løber, hopper og opfører sig fuldstændig som alle andre glade hunde. Og så er Paulinha en meget mild og dejlig hund! Hun elsker mennesker, er blid og venlig i sin kontakt, følger med og er interesseret. Med andre hunde er hun social, der er aldrig nogen problemer med hende, og hun tilbringer dagene i det store friløbsområde sammen med en masse andre hunde.

Paulinha har leishmania, og skal have 2 tabletter alopurinol daglig, for at holde sygdommen under kontrol. (medicin for 60 kr. pr. måned)

xaninha & anita

Anita og Xaninha (formentlig søstre) blev afleveret af deres ejer i en kommunal kennel. De ville være blevet aflivet kort tid efter, hvis ikke de var blevet hentet af en person, der i stedet bragte dem til Milu’s internat.

Anita er handicappet, hun går som om hun halvvejs sidder, fordi hendes knæskaller på bagbenene sidder på siderne, noget hun nok blev født med. Musklerne omkring svandt med tiden ind, og blev så korte, at Anita aldrig ville kunne gå normalt selvom hun blev opereret. men hun har ingen smerter og kan løbe, gå, sidde, det ser bare spøjst ud og bortset fra det, er hun ved godt helbred og en glad lille hund.

xaninha & anita home

Se videoer af hundene på internatet :

http://youtu.be/ILp6umWOnY4 og http://youtu.be/MqJI-0iRL8Q