Blogarkiv

Maki – mild & forsigtig bamsehund

Maki så verden for første gang i starten af 2015, og han er nu en stor, pjusket bamsehund på 22kg/55cm – men fremstår på samme tid skrøbelig. Måske en Serra de Estrela blanding (portugisisk hyrde/vogterrace), han har i hvert fald nogen pelsen og sindet. Søde Maki er vaccineret og behandlet mod orm. Neutralisering er også inkluderet i adoptionsafgiften.

Tilbage i 2015 fandt en kvinde lille Maki, dengang ikke et år gammel, på gaden. Hun beholdt ham indtil for nylig, hvor hun flyttede fra hus til lejlighed og indleverede ham på internatet (med en kommentar om, at han jo egentlig ikke rigtig var hendes helt fra start) Vi er sikre på, at vi kan finde et bedre og meget mere omsorgsfuldt hjem til søde Maki. Han fortjener et bedre liv, end det han hidtil er blevet budt.

Søde Maki er en meget mild vovse, han er forsigtig af sig og bliver let overvældet når han er på udebane, så vi skal have fundet et stille og roligt hjem, hvor han bliver mødt med tålmodighed og får lov til at opleve verden i sit eget stilfærdige tempo. Han er typen der vil gemme sig, når der kommer gæster, og holder sig i baggrunden mest muligt. Ved første møde med nye mennesker er han usikker, men har man først vundet hans tillid, så har man en ven for livet. Maki er rar og venlig i kontakten med andre hunde.

Vi ønsker for Maki, at han får muligheden for at opleve det gode hundeliv og kan knytte sig til sin helt egen familie. Han er selvsagt ikke en hund, der matcher med en børnefamilie eller et liv inde i byen, men med ro omkring sig og masser af omsorg og rolige snuseture. Man skal være meget forsigtig og blid i håndteringen af Maki (se videoen – han bliver let overvældet)

Makis bagben er bøjede (se videoerne herunder), og dyrlægens vurdering er, at det formentlig er en medfødt tilstand. Det er sandsynligvis også årsagen til, at han oprindelig blev smidt på gaden. Var der blevet taget hånd om Maki, kunne det være blevet korrigeret med fysioterapi da han var hvalp, men ingen var der for ham dengang. Nu er Maki udvokset og der er ikke meget at gøre. Han har ikke smerter, han kan gå, løbe og han er ikke klar over, at han er lidt anderledes. Men for ikke at belaste hans ben skal turene selvfølgelig begrænses, så han har brug for et hjem der kan tage de hensyn, der er behov for. Han er en sød og dejlig hund, så hvorfor skulle nogen bøjede bagben forhindre ham i at få et lykkeligt liv hos en kærlig familie?

Reklamer

Kika – forsigtig lille skat

Lille Kika på 8kg/35cm kom til verden i juli 2015 og skal vi gætte på noget racemæssig baggrund, så kunne der have været en gravhund involveret på et tidspunkt. Samtidig har Kika en farve og pelstype, som minder om noget mere hyrdet. Så Kika er sin  helt egen, skønne lille skabning.

På trods af, at  Kika havde en “ejer”, så har hun levet på gaden. Det vil sige, at hun tilbragte sine dage med at rende rundt i kvarteret, med alt hvad det indebærer af risiko for at blive kørt ned, få smidt ting efter sig og hvad gadehunde ellers kan blive udsat for, selvom Kika “hørte til” et sted.

En betænksom nabo fik dog overbevist ham om, at det ville være chancen for et meget bedre liv for lille Kika, hvis hun blev overdraget til Milu.

Det var et chok for lille Kika at ankomme til et stort, larmende internat, og de første dage var hun enormt stresset. Men hun har vænnet sig til omgivelserne, er begyndt at logre forsigtigt og komme hen og hilse på dem hun kender og er tryg ved.

Kika er en mild og forsigtig hund, der virkelig fortjener at føle sig i sikkerhed og kunne knytte sig til sin helt egen familie. Hun er usikker i mødet med fremmede mennesker (vi ved ikke, hvad hun har oplevet på gaden) så man skal vinde hendes tillid.

Har man først den, så har man en lille firbenet ven for livet ❤ I rolige, trygge omgivelser vil hun blomstre op, og turde meget mere. Vi søger et hjem, med tålmodighed til at i små trin introducere Kika til et nyt, dejligt hundeliv.

Kaiser – bliver han nogensinde en af de heldige…?

Kaiser4414

Sisse fra København er sponsor for Kaiser

Kaiser blev født i 2009 og han er en hund af mellemstor størrelse (22kg, 50cm), neutraliseret og vaccinationer og ormekur er up to date.

Kaiser har boet meget længe på Milus internat (i 5 år til foråret), og han er en af de hunde, der altid bliver overset. Han er forsigtig af sig, holder sig i baggrunden, og så er han udseendemæssigt ikke nogen bedårende lille uldtot, men en ruhåret gentleman med skæg og buskede øjenbryn og et lidt bekymret blik i øjnene.

kaiser1

Oprindelig blev Kaiser fundet forladt på gaden. Vi kender ikke hans baggrundshistorie, men det er åbenlyst, at nogen har behandlet ham så skidt, at det har sat sine tydelige spor. Fremmede mennesker er skræmmende for Kaiser, han skynder sig væk og holder sig på afstand. De ansatte på internatet, som Kaiser ser hver dag, er han tryg ved, men vi vurderer, at det vil være for voldsom en omvæltning for Kaiser, at flytte til et nyt land og miljø (hvis han ved et mirakel en dag skulle få tilbudt en familie) Derfor værdsætter vi meget, at Sisse er sponsor for Kaiser, og dermed hjælper ham til at få et godt liv på internatet. Tak Sisse!

kaiser4409Det, der er helt særligt ved Kaiser er, at hvis man først får ham “indfanget”, så kan han slet ikke få nok at nus og kæl. Han putter sig fuldstændig ind til en, kigger op med store brune øjne og dutter med snuden på ens hænder – bliv ved med at nusse!

På internatet bor Kaiser i en større hundegård med en stor blandet flok (bade hun- og hanhunde, mange af dem yngre og lidt forsigtige af sig, og et par højenergi hunde) Han kan være lidt grumpy, men kommer fint ud af det med alle andre hunde og kan også løbe fri i det store fællesområde nogen gange.

I efteråret 2013 blev Kaiser overfaldet ret voldsomt af en anden hund og blev bidt i begge baglår, så han måtte køres til dyrlægen og blive syet. Kaiser er ikke en hund der skaber ballade, han prøver at komme væk, og den anden hund havde ikke en skramme. Denne oplevelse til trods, er Kaiser stadig sit milde selv.

Kaiser er, ved hjælp af sin sponsor, sikret scalibor halsbånd, ekstra vaccinationer (fx mod kennelhoste), en luxus godbid ind imellem, og mere opmærksomhed.

Ældre video af Kaiser :

Tara – mild og forsigtig miniature Serra de Estrela

tara1

Kønne lille Tara er fra juli 2013 og af mellem størrelse (18kg, 45cm) Hun ligner en miniudgave af en Serra de Estrela, en klassisk portugisisk hyrde/vogter race, som generelt er meget mild af sind. Tara er steriliseret og vaccinationer og ormebehandlinger er up to date.

Og hvordan havner sådan en fin bamsehund i en støvet hundegård? Et kuld på 6 små hvalpe blev bragt til internatet – når folk ikke får deres hunhunde steriliseret og lader dem løbe rundt ude på gaden foran deres hus, vil der på et tidspunkt komme hvalpe… Som så ender på internat…

Tara11

Alle Taras søskende blev adopteret, men Tara som var den mest sky af de 6, var desværre også hende, der altid blev valgt fra. Al vores erfaring viser tydeligt, at hunde som Tara selvfølgelig har langt bedre mulighed for at blive glade, trygge hunde, i et kærligt og omsorgsfuldt hjem, hvor de introduceres til “verden udenfor” i et roligt, hensynsfuldt tempo. At vokse op på et stort, larmende internat, er absolut ikke optimalt for en forsigtig hund. Tara vil med tiden kunne trives i hjemlige omgivelser, men hun har brug for et meget roligt, tålmodigt og hundekyndigt hjem, og definitivt et hjem hvor der er en anden sød hund, hun kan støtte sig op af.

Tara img_3020

Vi ser, at Tara er tillidsfuld og glad for de mennesker, hun kender rigtig godt, hun knytter sig meget til dem, og hun har mere selvtillid og mod i kontakten med dem. Tara og hendes ene søster Tayga (adopteret i sommeren 2013) blev hver weekend taget ud på tur af to meget unge, super seje frivillige – to 12årige børn, som er ekseptionelt gode til hunde og er frivillige på internatet sammen med deres forældre hver weekend. Deres indsats har betydet, at Tara er tryg ved større børn, som har vundet hendes tillid.

Tara vil have brug for en lang tilpasningsperiode og at der tages meget hensyn til, at hun ikke bliver presset for meget. Hun vil knytte sig tæt til de mennesker, hun stoler på. Hun er ikke komfortabel i hjemlige omgivelser, men har brug for adgang til et udendørsareal (have) og at være ude på tur er klart der, hvor hun trives bedst og er lettest at arbejde med. Hun går super fint i snor og det vil være vejen til at styrke hendes tillid til mennesker. Et par frivillige fra GRC (rehabiliteringsgruppen) på internatet arbejder løbende med Tara.

Vi håber, at nogen vil lægge tid og kræfter i, at gøre Tara til en glad og tryg hund, og få en ven for livet!

Tara2

Se video (af en noget beklemt Tara i snor ude i fællesområdet) :

Tara img_2920

Tara img_3046

tara3

 

Tara img_2951

Heidi – miniaturelabrador med en svær start på livet

Heidi R (5)

Heidi er fra marts 2012 og af mellem størrelse (14kg, 45 cm) og ligner lidt en labrador i miniudgave. Heidi er steriliseret, vaccineret og behandlet mod orm.

Et kuld på 3 små hvalpe blev født på gaden af en meget forskræmt morhund. Vi kendte ikke hundenes historie, men de voksede op i frygt, og da de ankom til internatet, kun 2 måneder gamle, var de rædselsslagne. Én hvalp blev hurtigt adopteret, og det var hendes lykke – masser af kærlig opmærksomhed kan udrette mirakler med sky hunde! De to andre søstre, Heidi og Greta (ja ja – navne kan man altid ændre!) blev hængende på internatet.

Heidi.

Det er ikke ligefrem optimalt for sky hvalpe at vokse op på et internat, for selvom hundene på Milus internat kun møder venlighed og omsorg, så er der ikke hænder og tid nok i den grad som hundene har behov for. Der er langt bedre mulighed for at styrke deres tillid og tryghed med den individuelle opmærksomhed, man kan give i et hjem. Men Rita, som er frivillig i DOP/Portugal og har særligt ansvar for hvalpene, påtog sig “projekt Heidi & Greta” og har brug meget tid og energi på søstrene hver weekend. Resultatet er, at hundene har udviklet sig utrolig meget og gjort fantastiske fremskridt! Desværre døde Greta i efteråret 2016 mens Heidi stadig bor i en hundegård på internatet. Hun er klar til adoption, og selvom hun vil have brug et roligt hjem og ekstra tid og tålmodighed i tilpasningsperioden, så har Greta gode muligheder for at lande på alle 4 poter i sit helt eget kærlige hjem, og være et dejligt familiemedlem.

Video af Heidi med Rita :

http://youtu.be/mbUNTQX-E84

Thors hundegård (1)

Heidi vil rigtig gerne i kontakt og stole på mennesker, hun løber hen til hegnet når man går forbi hendes kennel, logrer når man går ind til hende, kommer hen og får en godbid… hun bliver let forskrækket ved pludselige bevægelser, løber lidt væk, men kommer hurtigt tilbage og er nysgerrig af sind. Heidi har knyttet sig meget til Rita, er tillidsfuld i kontakten med hende og følger hende overalt på internatet som en lille skygge. Det viser os, at hun vil kunne blive tryg og glad for sine mennesker, hvis hun får muligheden! Vi er sikre på, at Heidi vil være en sød og loyal lille vovse, som sagtens vil kunne få mere mod på livet!

Heidi R (2)

Af sind er Heidi en helt igennem venlig og rar hund, forsigtig af sig men ikke en hund “der har nerverne udenpå”, snarere opmærksom og betragter verden omkring hende. Rita arbejder på, at Heidi bliver mere komfortabel med berøring og Heidis historik viser tydeligt, at hun sagtens kan udvikle sig rigtig meget, men at det er en proces der tager sin tid. Heidi kommer fint ud af det med alle andre hunde og kan lunte fri i fællesområdet (helst i hælene på Rita). Hun er til at motivere med godbidder.

Har du mod på at gøre en forskel for en ung hund som har haft en barsk start på livet, så kontakt os!

Greta & Heidi video :
http://youtu.be/YOP8ykRtXnQ

Greta & Heidi video :
http://youtu.be/pf_LHNI2mG8

Heidi video :
http://youtu.be/opdI2EMnk90

Se Greta her :

https://dopdk.wordpress.com/2013/10/20/greta-en-unghund-med-en-fortid/

Heidi R (7)

 Heidi R (1)

Heidi R (6)

Heidi R (3)

 

heidi

Baby Heidi :

Heidi baby

Nino – mild & sky gammel Sponsorhund

Camilla fra Aalborg er sponsor for fine Nino

Nino er den mildeste, forsigtige hyrdeblanding, født i 2004 og af mellem størrelse; 45 cm i skulderhøjde og vejer 10kg. Han bor på plejehjemmet på Milus internat (video herover) hvor Marina passer rigtig godt på ham.

nino[1]Det er længe siden, at Nino blev fundet på gaden, tæt ved stationen i Setubal.

Siden da har han boet på internatet, og selvom han er en sky og forsigtig lille hund, er internatet blevet hans hjem.

Nino går kun hen til mennesker han kender, ellers holder han sig på afstand og det tager tid at vinde hans tillid.

Nino (2)

I en periode var Nino i pleje og der udviste han en noget anden adfærd; mindre sky, rent faktisk legesyg(!) overfor andre hunde og mere åben og imødekommende overfor mennesker.

Det kunne godt tyde på, at Nino engang har haft et hjem og at han ville trives bedre i roligere omgivelser end på internatet, at han ville blomstre op i et roligt hjem.

Indtil videre er internatet dog det bedste vi kan tilbyde Nino.

Vi er så taknemmelige for, at Camilla vil være sponsor for søde Nino ❤ og dermed sikrer ham den bedste livskvalitet vi kan give ham. Han får seniorfoder, forebyggende behandlinger mod lopper, flåter og orm, og ikke mindst sine yndlings snacks i ny og næ.

Nino med Milu som ejer internatet

 

nino[1] (2)

Zurich, Aladina og Mali – Et godt hjem smuldrede, hundene blev svigtet – og reddet!

zurich mali aladina

Et par bosat i Passil, tæt ved Lissabon, havde 15 hunde. De tog sig af hundene og gav dem et godt liv, men parret var oppe i årene, og en dag døde kvinden og manden kom på plejehjem. Huset og hundene blev nu sønnernes ansvar, men de overlod blot hundene “til deres egen skæbne”. Kun en nabo, en syg ældre kvinde, forsøgte at give hundene mad og vand, men kunne ikke sørge for dem hver dag.

På et tidspunkt nåede fortællingen om hundene en gruppe venlige mennesker, som ikke kendte hundenes ejere, men ønskede at hjælpe. De hentede hundene væk fra huset og fik dem fordelt på forskellige internater. 3 af hundene; Zurich, Mali and Aladina, kom til Milus internat.
De er søde og milde hunde, men forstår ikke hvad der er sket og er bange for at være på et stort internat med larm og uro omkring dem.

zurichZurich blev født i starten af 2012 og han er en lille hund; 30 cm. i skulderhøjde og vejer 5 kg, med smukke lyse aftegninger i den sorte pels og fine faner.

Han er blevet vaccineret og har fået ormekur.

Zurich er klart den mest social af de 3, og den der er mindst forskræmt selvom han er meget utryg i internatomgivelserne.

Han er mild af sind og vil gerne nusses og falder til ro når han sidder trygt i nogens arme.

 

 

aladinaAladina er fra marts 2013 og en nuttet lille ruhåret hund på 5 kg og 35 cm. i skulderhøjde. Hun er vaccineret og behandlet mod orm men ikke steriliseret endnu.

Hun virker meget hvalpet af sind og kropssprog, og er forskræmt, men vil gerne stole på mennesker.

Med en forsigtig og rolig kontakt, i hendes tempo, vil hun blive tryg igen. I det rigtige hjem er vi sikre på, at Aladina vil blomstre op og blive en lille ballademager!

mali

Mali blev født i starten af 2012 og er en hund af lillebitte størrelse; 30 cm i skuldehøjde og vejer 4 kg. Hun har de fineste runde musseører og kønne brune øjne. Mali er vaccineret og behandlet mod orm. Mali er den mest forskræmte af de 3, hun løber væk fra mennesker og gemmer sig. Men vi ved, at det er en spørgsmål om tid før hun tør begynde at stole på os, da hun tidligere har været tillidsfuld overfor mennesker.

 

Ingen tvivl om, at det bedste for de her hunde vil være, at komme i pleje – eller endnu bedre; at få hver deres kærlige hjem med mennesker, der har tid og tålmodighed, kan aflæse hundenes kropssprog og signaler og stille og roligt introducere dem til det nye liv. Det vil tage tid, før Zurich, Mali og Aladina bliver trygge og glade hunde, men vi ved af erfaring, at den her type hunde vil knytte sig meget tæt, til de mennesker de stoler på og at deres unge alder er til deres fordel – de har gode muligheder for at udvikle sig.

OPDATERING FEBRUAR 2014 : Zurich, Aladina og Mali har (i den rækkefølge) fået hver deres kærlige hjem og familie!

 

mali & aladina

Diana – med hjertet på rette sted

diana63[1]

Diana blev født i juni 2011 og hun er af mellemstørrelse; 18kg, 45cm. Hun er vaccineret og har fået ormekur men er endnu ikke blevet steriliseret.

Diana blev fundet midt ude på en gade da nogen frivillige fra internatet var på ferie i Serra de Estrela. Ikke ligefrem noget nyt, desværre… Hvor man end rejser hen i Portugal er der masser af gadehunde der hutler sig igennem en farlig og hård tilværelse.

Her er så en hund, der ikke er en af de smukke og bubbly hunde, alle gerne vil adoptere. Men… Diana vil så inderligt gerne have sin egen familie og blive puslet om!! Vi håber sådan at hun en dag får chancen.

diana9[1]

Diana kan virkelig kramme! og hun vil bare allerhelst nusses og aes hele tiden – på et internat med 450+ hunde er der ikke hænder nok til at give hundene den opmærksomhed, de ønsker sig. Diana kommer fint overens med andre hunde, men er bare mest interesseret i at være tæt på mennesker.

Hun er mild af sind, men meget usikker og vil have brug for at blive mødt med masser af tålmodighed, mens hun vænner sig til alt det nye i et hjem. Et udtryk, man tit ser hos hende, er det her :

diana2[1]

Vi drømmer om, at nogen (andre end os) kan se Dianas fortryllende personlighed og vil lægge tid og kræfter i, at hjælpe hende til at blive en tryg og glad hund! Ingen tvivl om, at hun vil knytte sig rigtig meget til sine mennesker og følge dem gennem ild & vand. Hun vil have brug for et roligt hjem (ingen børn) og at blive introduceret til “den store verden udenfor internatet” i et meget stille og roligt tempo. Hun er stadig ung og har alle muligheder for, at opbygge mere tillid til mennesker, smide usikkerheden og finde glæden.

Se video af Diana :

http://www.youtube.com/watch?v=kfTgLwO0Kto

diana1[1]

diana72[1]

diana7[1]

diana7[1] (2)

Julie – sød & kærlig

julie maj 13 (3)

Julie blev født i sommer 2009 og er en spinkel hund i mellem størrelse, ca. 45 cm. høj og vejer 15 kg. Vi gætter på noget whippet i stamtræet, da hun både af bygning og bevægelsesmønster minder i den retning. Hun er svær at fange på fotos – men når man møder Julie er det en køn, adræt hund med store, smukke, mørkebrune, opmærksomme øjne der kommer en i møde! – se videoerne!

Som alle DOP hunde er Julie steriliseret, vaccineret og har fået ormekur.

julie maj 13 (6)

Julies baggrund er, at hun blev fundet efterladt på gaden, sammen med sin søster Jane, da de var halvstore hvalpe. Det er svært at finde hjem til hvalpe i Portugal så snart de er over 3 måneder. Alle vil have små hvalpe, og når de er blevet 6-7 måneder gamle er folk ikke længere interesserede. Dertil kommer, at det er ydermere vanskeligt at finde hjem til sorte hunde – ingen vil have dem. (I Portugal er der en vis overtro forbundet med sorte dyr, om at de bringer uheld) Som om det ikke var nok har både Julie og søster Jane leishmania, selvom det er en kronisk sygdom kan hunden leve et langt og symptomfrit liv med leishmania og dø lykkelig af alderdom. Leishmania holdes under kontrol med en tablet alopurinol dagligt og medicinen er meget billig, det er en udskrivning på 100 kr pr. måned for tabletterne. Vi håber at Juliemusen får en chance alligevel.

???????????????????????????????

Så Julie og Jane blev hængende på internatet… Først var de to søstre tilbageholdende og forsigtige, men efterhånden er de blevet trygge og tillidsfulde, og Julie kommer glad hen og vil nusses, når man går ind i hendes hundegård. Julie løber tit fri i det store fællesområde, og kommer hen og hilser og tigger en godbid. Hun vil gerne på tur og er nysgerrig men også usikker og bliver let forskrækket ved pludselige bevægelser (se video) Hun vil have brug for tid, tålmodighed og kærlighed for at blive tryg i nye omgivelser. Vi er dog ikke et sekund i tvivl om, at hun vil være en super dejlig hund, at dele hjem med, og at hun vil knytte sig virkelig meget til sine mennesker. I løbet af sin tid på internatet har hun udviklet sig rigtig meget, og i et kærligt hjem vil hun blomstre op. Hun er social og venlig i sin kontakt med andre hunde. Den hundegård hun bor i, huser en blandet gruppe og flere højenergi hunde, Julie er sød og tolerant overfor dem.

julie maj 13 (2)

Vi leder efter et roligt hjem til Julie, uden børn – hun er på ingen måde aggressiv, men vil blive for usikker i et hjem med børn. I stedet søger vi nogen venlige, tålmodige mennesker, der vil give en chance til en af de søde hunde, der altid havner bagerst i køen til at blive adopteret, og kan se den trygge og glade hund, Julie kunne være i et kærligt hjem! Giv hende en chance.

Video af (en noget utilpas men alligevel lidt nysgerrig) Julie på tur udenfor internatet, med Signe fra DOP dk :

http://youtu.be/y-0YZszyLko

???????????????????????????????

julie maj 13 (5)

Se ældre videoer af Julie :

http://www.youtube.com/watch?v=p1OTWsXR6eQ&feature=youtu.be

og

http://www.youtube.com/watch?v=luzwWYXrpco&feature=youtu.be

Julie3

Julie 1

Jane kan ses her :

https://dopdk.wordpress.com/2014/05/30/jane/

Kieva – en af de søde hunde, ingen lægger mærke til… / ADOPTERET

Kieva i det grønne

Kieva har fået et kærligt hjem hos Nadia i Tørring

Kieva blev født i 2006 og flere år senere blev hun fundet på gaden og reddet hen til Milus internat.

Vi kender ikke Kievas fortid, men den havde sat sine spor – til gengæld havde hun stor glæde af at bo på Milus fantastiske internat. Fra at være en håndsky og usikker hund, udviklede hun sig til en glad og langt mere tryg, kærlig og tillidsfuld hund.

Kieva var en af de hunde, få lægger mærke til. Hvilket var rigtig trist, fordi hun er en vidunderlig hund, sød, mild og forsigtig af sig, og knytter sig tæt til dem hun stoler på.

Det var tydeligt, at Kieva ville have brug for rolige, tålmodige mennesker der ville give hende tid til at blive tryg i et nyt hjem. Vi vidste, at Kieva vil hun være en ekseptionelt hengiven hund, og hun vil klart kaste al sin kærlighed på sine mennesker.

Kieva walk oct 13 (3)Kieva walk oct 13 (2)På internatet var Kieva umiddelbart lidt tilbageholdende og forsigtig overfor fremmede, men så snart hun havde lært en at kende, var hun afslappet og kælen (se videoerne!), ville godt nusses på maven. Det, hun gør, når hun bliver usikker, er at lægge sig ned men hun er med tiden blevet mere tryg og tillidsfuld og gør det langt sjældnere.

Kieva elsker at komme ud på tur, ørerne ryger helt op & fremad, hun drøner derudaf, snuser og nyder alle de nye sanseindtryk og sender smil til en. Hun følger fint med i snoren og er let at motivere med godbidder.

Kieva har desværre leishmania. Sygdommen er for længst blevet behandlet og det betyder, at hun blot skal have 1½ tablet Allopurinol dagligt, der holder sygdommen under kontrol. Medicinen koster omkring 30 kr for 100 tabletter i dk og Kieva kan sagtens leve et langt og godt liv alligevel, uden symptomer.

Kieva besøg aug 2014 (4)I juli 2014 ankom Kieva til sit nye liv i sit helt eget kærlige hjem! Kieva har virkelig overrasket os – man skulle næsten tro, at hun fornemmede, at det her var hendes livs chance; lige fra hun steg ud af boksen i Kastrup lufthavn, har Kieva været glad, modig, opsøgende og fuld af energi. Hun følger Nadia som en lille skygge, er helt forgabt I sin hundekammerat Bjørn og nyder bare livet i de skønne omgivelser.

Tusind tak Nadia ♥

Kieva besøg aug 2014 (1)

Kieva besøg aug 2014 (7)

Kieva besøg aug 2014 (8)