Blogarkiv

Simona – ønsker sig en børnefamilie / PÅ STANDBY

Vi har ikke tal på hvor mange hunde der efterlades på internatet af deres tidligere ejere fordi familien skal flytte til en mindre bolig. Uden at de gør sig den mindste overvejelse omkring at beholde deres firbenede familiemedlem.

Simona er endnu et trist eksempel på den her praksis. En godmodig, trofast hund, som bragte glæde til familien i årevis, altid mild, altid venlig og lydhør, legede med børnene, fik hvalpe hver gang familien syntes det lige var en god idé (og efterfølgende forærede dem væk til højre og venstre…) indtil hun blev kasseret efter forgodtbefindende.

simona[1]

Familien flyttede fra hus til lejlighed, og at deres loyale vovse flyttede med, var slet ikke en mulighed i deres øjne. Så deres søde, rolige familiehund blev sat af på internatet. Simona accepterede sin nye skæbne, hun er fortsat en dejlig, godmodig og lydhør hund… der tit lunter hen til internatets låge og forsøger at åbne den med poten – hun vil gerne hjem. Det er så frustrerende –  at se hvilken Tak de mest loyale og venlige hunde får for at have viet deres liv til deres familie.

På et tidspunkt besøgte en familie med børn internatet, og Simona blev ovenud lykkelig og fulgte dem rundt hele dagen. Hun elsker børn.

Vi vil inderligt gerne finde en ny, for evig familie til søde Simona, og er ikke et sekund i tvivl om, at hun vil knytte sig tæt til sine mennesker og være evigt trofast. Hun kommer fint ud af det med andre hunde, er rolig og venlig i sin kontakt.

Simona kan godt lide at komme på tur, hun lunter stille og roligt afsted og vil gerne snuse og undersøge det, hun møder på sin vej.

Simona er fra 2008 og er stor, 60 cm i skulderhøjde og vejer 35 kg. Hun er steriliseret, vaccineret og behandlet mod orm.

Se videoer af Simona :

http://www.youtube.com/watch?v=zp2NC3dKjzM

simona
simona9[1]
simona6[1]
simona71[1]
Reklamer

Prince – en mild og tålmodig prins

Prince er en gentleman i sin bedste alder; han blev født i 2007 og er en “labradorstørrelse” hund; (25kg, 55cm) med en fabulous hale!

Han er vaccineret og ormebehandlet, og vil selvfølgelig blive kastreret, chipmærket og få EUpas hvis han er heldig at blive adopteret. Dette er inkluderet i adoptionsafgiften, sammen med flytransport til Kastrup lufthavn.

Prince blev fundet omstrejfende og hjemløs på gaden for flere år siden. På internatet faldt han til lige med det samme, for Prince er en meget easy going hund og besidder en uendelig tålmodighed, han kommer simpelthen super fint ud af det med alle andre hunde; hun- og hanhunde, i alle størrelser og temperamenter, Prince er der aldrig noget ballade med.

Mennesker elsker han, og i kontakten er han meget rolig, rar, mild og lydhør – hvad mere kan man forlange! Vi har længe drømt om at Prince kunne få sit helt eget hjem, putte i sofaen, komme ud på gode ture og få en familie, han kunne kaste sin kærlighed på. Årene er gået, Prince er nu (2017) rykket over i “ældreområdet” på internatet og vi må se i øjnene, at han nok kommer til at tilbringe resten af sit liv på internatet.

Mens vi venter på miraklet – et hjem ❤ så søger vi en sponsor til Prince, der med 150kr. om måneden kan hjælpe os til at give Prince det bedst mulige liv på internatet. Som sponsor sikrer man en hund vaccinationer (ikke blot almen men også vaccinationer mod kennelhoste og hjerteorm), blodprøver ved behov og ikke mindst forebyggende midler mod orm og flåter, hvilket er en meget hands on hjælp til hunden. Gør en forskel for Prince ❤

Prince

Se videoer af Prince ude : http://youtu.be/Q0IQ_-kMvtY

og med andre hunde : http://youtu.be/c1t2VLwpJIY

This slideshow requires JavaScript.