Blogarkiv

Aika – dejlig bamset huskyblanding

Aika er en huskyblanding med smukke blå øjne, født i 2009 og af mellem størrelse (50cm høj og vejer ca. 22kg pt. – hun er lidt for rund og trænger til at komme ud og bevæge sig og få smidt et par deller) Hun er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.
Aika ankom til internatet sammen med sin mor og søster (Boderek og Madona), fordi at deres ejer havde helbredsproblemer og ikke kunne tage vare på sine hunde. De var blevet forsømt både med hensyn til soignering og vaccinationer, orme/loppekure, og blev starks taget hånd om på internatet. De er tillidsfulde overfor mennesker, hvilket viser os, at de ikke er blevet udsat for fx hårdhændet håndtering, heldigvis.

Om Aika kan vi fortælle, at hun er en rar og venlig hund, hun kommer godt ud af det med andre hunde men er lidt stresset over at være omringet af så mange gøende hunde på internatet. Hun bor i en meget stor hundegård som desværre er placeret meget “midt i det hele” på internatet så deer er meget der forstyrrer. Hundegården deler hun med de to andre huskyblandinger hun har boet med, og et par andre ældre hunde. Hun er social i kontakten med andre hunde, men vil klart trives bedre i roligere omgivelser.

Aika er ved rigtig godt helbred og er en livlig og ret legesyg hund, man ville ikke tro hun har den alder hun har! Hun er opsøgende overfor mennesker og vil gerne nusse, men har klart brug for mere rolige omgivelser end internatet. Hun vil trives i et kærligt hjem og vil være en sød og speciel hund at have. Man vil skulle bruge lidt tid på grundlæggende træning og det vil Aika sætte uendelig meget pris på!

Reklamer

Boderek – skøn skør huskyblanding

Boderek er en ældre husky(mix) dame, født i 2007 og af mellem størrelse (18kg, 50cm) Selvom alderen er lidt deroppe af, så synes Boderek selv, at alder bare er et tal, og hun har energi og sind som en meget yngre hund!

Boderek netop ankommet til internatet

Boderek netop ankommet til internatet

Den her kære vovse havnede på internatet, fordi hendes ejer havde helbredsmæssige problemer og derfor ikke kunne tage vare på sine hunde længere.

Da hundene ankom til internatet var de meget beskidte og de har ikke fået den pleje (fx vaccinationer, orme- og loppekure) som burde være det mindste man kunne forvente af hundeejere. Dette er der nu blevet rettet op på, Boderek er selvfølgelig vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm, og kan nu adopteres ud. Se forskellen på hendes pels imellem ankomstbillederne og nu!

Boderek er en sjov størrelse, hun har energi, er nysgerrig og er viiiiild med at komme ud på tur. Det der med at gå i snor er altså noget nyt noget, så man vil skulle træne stille og roligt, ved at belønne Boderek for den adfærd man gerne vil have mere af; kontakt, vi følges ad, gå roligt i snoren, og forebygge/afvente når hun smutter lidt ud i afstikkere. Hun vil have godt af at gå med sele på, og en lang line der giver bevægelsesfrihed. Hun ikke en hund, der skal løbe fri, med mindre man har et stort indhegnet område (vi taler her husky-sikker indhegning)

Så er hun lidt af en quirky personality, hun er en hund der får mange smil frem 😀

Boderek er i det hele taget en lovely hund, venlig, altid glad, mild i kontakten med mennesker, og social i samværet med andre hunde. Helbredsmæssigt er hun rask og i god form, men alt dette taget i betragtning, er det stadig vanskeligt for ældre hunde at finde nye hjem. På et tidspunkt bliver de mere og mere triste over at være på internat, og vi vil jo ikke have, at Bodereks sparkly personality slukker. Er der mon et kærligt hjem til Boderek?

Ingrid – en fantastisk malamute i solen, sponsorhund

ingrid-2[1]

Ingrid er en blændende skønhed af racen Alaskan malamute, med tyk bamsepels og de klareste blå øjne. Hun er fra sommeren 2007 og en stor hund (22kg, 55cm) Ingrid er steriliseret, vaccineret og har fået ormekur.

Ægte racehunde bliver også smidt på gaden i Portugal, og da Ingrid blev fundet var der ingen som søgte efter hende. Hun faldt hurtigt til på internatet og viste sig at være en rar, rolig og blid hund, venlig og social både i kontakten med mennesker og med alle andre hunde. Ingrid er en af de hunde, som altid går fri i det store fællesareal, hvor der er rigtig mange forskellige løse hunde. Det meste af dagen bruger hun på at ligge i solen(!) trods den tykke pels, ellers lunter hun omkring og ser hvad der sker eller om hun kan charme sig til en godbid eller en tur i terrænet udenfor internatet.

ingrid07[1]Ingrid har problemer med bagbenene – i dårlige perioder er det meget tydeligt og hun har vanskeligt ved at gå, i gode perioder er der ikke så meget at se og hun vil gerne med på tur. Røntgen har vist gigt i bagbenene. Der er ikke så meget at gøre, et kosttilskud (Cosequin) med glucosamin og omega3 kan hjælpe Ingrid mod ledproblemerne, men ikke helbrede gigten. Det løber op i 25 € om måneden (187,50 dkr) og det er ikke altid råd til på internatet. Ingrids gigt er formentlig opstået som følge af, at hun har måtte sove udendørs, uden læ, også i regn og kulde. Vinternætter er iskolde i Portugal, men det ændrer ikke ved, at mange mennesker aldrig lader deres hund komme ind i varmen i huset (eller i det mindste sørger for et hundehus) Ingrid har mere end nogensinde brug for ekstra omsorg og komfortable omgivelser. Vi håber på at hun en dag får tilbudt et kærligt hjem, men sandsynligheden herfor er lille. Vi søger en sponsor, som vil hjælpe med at sikre, at Ingrid kan få sine vitamintilskud og vil støtte et internat som Milus, der gør alt hvad der er muligt for at give Ingrid et godt liv på internatet.

Se video af smukke Ingrid :

http://www.youtube.com/watch?v=gpSH5P4CZ2E

ingrid[1]