Blogarkiv

Ingrid – en fantastisk malamute i solen, sponsorhund

ingrid-2[1]

Ingrid er en blændende skønhed af racen Alaskan malamute, med tyk bamsepels og de klareste blå øjne. Hun er fra sommeren 2007 og en stor hund (22kg, 55cm) Ingrid er steriliseret, vaccineret og har fået ormekur.

Ægte racehunde bliver også smidt på gaden i Portugal, og da Ingrid blev fundet var der ingen som søgte efter hende. Hun faldt hurtigt til på internatet og viste sig at være en rar, rolig og blid hund, venlig og social både i kontakten med mennesker og med alle andre hunde. Ingrid er en af de hunde, som altid går fri i det store fællesareal, hvor der er rigtig mange forskellige løse hunde. Det meste af dagen bruger hun på at ligge i solen(!) trods den tykke pels, ellers lunter hun omkring og ser hvad der sker eller om hun kan charme sig til en godbid eller en tur i terrænet udenfor internatet.

ingrid07[1]Ingrid har problemer med bagbenene – i dårlige perioder er det meget tydeligt og hun har vanskeligt ved at gå, i gode perioder er der ikke så meget at se og hun vil gerne med på tur. Røntgen har vist gigt i bagbenene. Der er ikke så meget at gøre, et kosttilskud (Cosequin) med glucosamin og omega3 kan hjælpe Ingrid mod ledproblemerne, men ikke helbrede gigten. Det løber op i 25 € om måneden (187,50 dkr) og det er ikke altid råd til på internatet. Ingrids gigt er formentlig opstået som følge af, at hun har måtte sove udendørs, uden læ, også i regn og kulde. Vinternætter er iskolde i Portugal, men det ændrer ikke ved, at mange mennesker aldrig lader deres hund komme ind i varmen i huset (eller i det mindste sørger for et hundehus) Ingrid har mere end nogensinde brug for ekstra omsorg og komfortable omgivelser. Vi håber på at hun en dag får tilbudt et kærligt hjem, men sandsynligheden herfor er lille. Vi søger en sponsor, som vil hjælpe med at sikre, at Ingrid kan få sine vitamintilskud og vil støtte et internat som Milus, der gør alt hvad der er muligt for at give Ingrid et godt liv på internatet.

Se video af smukke Ingrid :

http://www.youtube.com/watch?v=gpSH5P4CZ2E

ingrid[1]

Reklamer