Blogarkiv

Aika – dejlig bamset huskyblanding

Aika er en huskyblanding med smukke blå øjne, født i 2009 og af mellem størrelse (50cm høj og vejer ca. 22kg pt. – hun er lidt for rund og trænger til at komme ud og bevæge sig og få smidt et par deller) Hun er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.
Aika ankom til internatet sammen med sin mor og søster (Boderek og Madona), fordi at deres ejer havde helbredsproblemer og ikke kunne tage vare på sine hunde. De var blevet forsømt både med hensyn til soignering og vaccinationer, orme/loppekure, og blev starks taget hånd om på internatet. De er tillidsfulde overfor mennesker, hvilket viser os, at de ikke er blevet udsat for fx hårdhændet håndtering, heldigvis.

Om Aika kan vi fortælle, at hun er en rar og venlig hund, hun kommer godt ud af det med andre hunde men er lidt stresset over at være omringet af så mange gøende hunde på internatet. Hun bor i en meget stor hundegård som desværre er placeret meget “midt i det hele” på internatet så deer er meget der forstyrrer. Hundegården deler hun med de to andre huskyblandinger hun har boet med, og et par andre ældre hunde. Hun er social i kontakten med andre hunde, men vil klart trives bedre i roligere omgivelser.

Aika er ved rigtig godt helbred og er en livlig og ret legesyg hund, man ville ikke tro hun har den alder hun har! Hun er opsøgende overfor mennesker og vil gerne nusse, men har klart brug for mere rolige omgivelser end internatet. Hun vil trives i et kærligt hjem og vil være en sød og speciel hund at have. Man vil skulle bruge lidt tid på grundlæggende træning og det vil Aika sætte uendelig meget pris på!

Reklamer

Boderek – skøn skør huskyblanding

Boderek er en ældre husky(mix) dame, født i 2007 og af mellem størrelse (18kg, 50cm) Selvom alderen er lidt deroppe af, så synes Boderek selv, at alder bare er et tal, og hun har energi og sind som en meget yngre hund!

Boderek netop ankommet til internatet

Boderek netop ankommet til internatet

Den her kære vovse havnede på internatet, fordi hendes ejer havde helbredsmæssige problemer og derfor ikke kunne tage vare på sine hunde længere.

Da hundene ankom til internatet var de meget beskidte og de har ikke fået den pleje (fx vaccinationer, orme- og loppekure) som burde være det mindste man kunne forvente af hundeejere. Dette er der nu blevet rettet op på, Boderek er selvfølgelig vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm, og kan nu adopteres ud. Se forskellen på hendes pels imellem ankomstbillederne og nu!

Boderek er en sjov størrelse, hun har energi, er nysgerrig og er viiiiild med at komme ud på tur. Det der med at gå i snor er altså noget nyt noget, så man vil skulle træne stille og roligt, ved at belønne Boderek for den adfærd man gerne vil have mere af; kontakt, vi følges ad, gå roligt i snoren, og forebygge/afvente når hun smutter lidt ud i afstikkere. Hun vil have godt af at gå med sele på, og en lang line der giver bevægelsesfrihed. Hun ikke en hund, der skal løbe fri, med mindre man har et stort indhegnet område (vi taler her husky-sikker indhegning)

Så er hun lidt af en quirky personality, hun er en hund der får mange smil frem 😀

Boderek er i det hele taget en lovely hund, venlig, altid glad, mild i kontakten med mennesker, og social i samværet med andre hunde. Helbredsmæssigt er hun rask og i god form, men alt dette taget i betragtning, er det stadig vanskeligt for ældre hunde at finde nye hjem. På et tidspunkt bliver de mere og mere triste over at være på internat, og vi vil jo ikke have, at Bodereks sparkly personality slukker. Er der mon et kærligt hjem til Boderek?

Tennis – gylden solskins podengoblanding

tennis-eLækre Tennis er en stor podengoblanding på 22kg. og 50cm i skulderhøjde, men smukke lyse øjne. Han blev født om sommeren i 2015 og er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm.

Tennis blev fundet på landevejen tæt ved internatet. Det er meget almindeligt at finde hunde i området om morgenen, fordi folk dumper deres hunde i løbet af natten… De synes det er skamfuldt at indlevere hunden og skulle forklare hvorfor de ikke kan passe på deres hund, og vælger i stedet en meget risikabel måde at “aflevere” hunden på.

Først var Tennis fuldstændig overvældet af de kaotiske omgivelser, og sad nærmest helt fastfrosset i begyndelsen, når man forsøgte at tage kontakt. Men efter lidt tid voksede Tennis’ gå på mod og selvtillid, og han er blevet meget glad for de mennesker han kender, vil gerne nusses og ud at gå ture. Han går artigt i snor og er rolig i bilen, hvilket giver os et praj om, at han nok har startet sit liv som nogens hund, og at det er genkendelige situationer for ham.

Tennis er mild af sind og er sød og nysgerrig i kontakten med andre hunde, om end han ser lidt overrasket/betuttet ud når der er flere hunde omkring ham. Han er god til hundesprog og trækker sig hvis andre hunde ber om det. Og så kan han godt lide at løbe rundt i det store fællesområde på internatet og hilse på andre hunde, lege, og få løbet lidt energi af.

Tennis vil matche godt med et aktivt hjem, hvor der i hvert fald i starten er ro på, helt genkendelige hverdagsrutiner, som han kan blive tryg ved, inden man åbner op for flere oplevelser og nye eventyr. Han har brug for at falde lidt ned, knytte sig til sin familie, og så for at få brugt sin krop og sine sanser og lære nyt.

 

 

Pulga – bedårende lille pivedyr

Pulga blev født i februar 2014 og hun er en yndig lille hund (40 cm høj, vejer 7 kg), super adræt og hurtig som lynet! Det er tydeligt at spore noget podengo (portugisisk jagthunderace) i Pulgas baggrund, både i udseende og så kommunikerer hun en del ved at pive (lyt til videoen) og bevæger sig meget som podengoer gør. Det er en skøn og charmerende type hunde, milde og sociale og med masser af energi! Pulga er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.

Video af Pulga :

Pulga2Pulga kom til internatet da hun var en lille hvalp og blev ret hurtigt adopteret lokalt i Portugal.

Men 5 måneder senere (januar 2015) blev hun afleveret tilbage.

Årsag – når manden gik tur og lod hende løbe fri, kom hun ikke når han kaldte, og nogen gange var hun længe væk! Han mente at Pulga “ikke kunne lide ham” fordi hun ikke kom når han kaldte (i stedet for at træne indkald…)

Pulga1Så Pulga har brug for en ny chance, og for at få en familie der er indstillet på at træne grundlæggende “familiehunde kompetencer” med hende. Hun går allerede ret pænt i snor og er opmærksom i kontakten, men bliver let distraheret af omgivelserne. Hun er nysgerrig og vil gerne opleve verden omkring hende.

Sammen med mennesker er Pulga sød og kærlig og vil gerne nusses. Hun udviser social adfærd sammen med andre hunde og kommer fint ud af det med alle.

Katte er absolut ikke Pulgas yndlingsdyr så et kommende hjem skal være kattefrit!

Vi vil gerne finde et hjem til Pulga, hvor hun kan være en aktiv del af hverdagen og kan få et dejligt liv sammen med sin familie.

Hun er en top charmerende lille hund som får en masse smil frem!

Pulga dengang hun var en lille bebs :

pulgababy

 

 

Weesie – fra turboglad hvalp til… får jeg nogensinde et hjem?

Weesie kom til verden i maj 2015. Hun er en charmerende, aflang pjuskehund af mellemstørrelse (40 cm/14 kg) og er steriliseret, vaccineret og har fået ormekur.

En dame havde en hund… Så flyttede hun ud af sin lejlighed – og efterlod Weesie på altanen! En nabo gav i ugevis Weesie mad igennem tremmerne imellem altanerne, indtil hun endelig tilkaldte politiet, som fjernede Weesie og bragte hende til Milus internat.

Vi er sikre på, at politiet kan identificere ex-ejerne, men tvivler på, hvor meget de gider at gøre ved sagen. Selv hvis de finder frem til hende, så er straffen ikke ligefrem afskrækkende. Hun vil formentlig slippe med en mindre bøde (der er billigere end at efterlade sin hund i en pension…)

Søde Weesie var heldig at slippe ud i live og nu har hun brug for en ny start! Da hun flyttede ind på internatet var hun en glad, bubbly ung hund, fuld af energi, spræl og skøre påfund, vild med opmærksomhed fra mennesker og gøede en hel del for at få det! (Det er selvfølgelig noget, der er lettere at håndtere og træne i et hjem, men det kan tage tid og man skal være klar på, hun er en hund, der kan have let ved at gø – det fremgår vist også af videoerne 😉

Nu er Weesie blevet voksen, hun er stadig en glad og logrende lille pjuskehund, men ikke så gøende og også lidt mere tilbageholdende i kontakten, overfor mennesker hun endnu ikke kender. Hun er dog nysgerrig og opsøgende, og man kan hurtigt vinde hendes tillid. Videoen herunder er fra april 2017.  Vi ved, at Weesie stadig har miss Personality gemt i maven, men hun har brug for at komme i trygge, kærlige omgivelser, for at den side igen kommer mere frem igen.

Så, står I og savner en overdosis cuteness til at live jeres hjem op, så er det måske Weesie I skal tage et ekstra kig på. Hun vil være en super sød og herlig hund at have i familien.

Videoklip af Weesie :

 

Kiko – intelligent, charmerende og med de vildeste stritører!

Smukke Kiko blev født d. 1. december 2011 og er en dejlig schæfermix af mellemstørrelse (50cm høj og burde veje 20 kg, men han har taget lidt på pga. den manglende motion) og så har han de absolut vildeste vidunderlige kæmpestritører! (han mangler spidsen af det ene øre) Han er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm.

Kiko blev for længe siden indleveret på internatet af sin tidligere ejer. Her bor han i en halvstor hundegård sammen med en blandet gruppe, både hun- og hanhunde, uden de mindste bjæf.

Han er en helt igennem gentlemanhund; går sååå fint i snor, tager godbidder meget fint og forsigtigt ud af hånden, er mild og høflig, hvis man kan kalde en hund det. Meget afbalanceret og blid af sind. Det vil være herligt at træne med Kiko!

Selv i stressede internatomgivelser står det tydeligt frem, at han er en meget intelligent og kvik hund, der lærer lynhurtigt, hvis han er tryg ved sin tobenede træningspartner. Han kommer når man kalder og kender “sit”, følger en opmærksomt og har meget mere potentiale, end han har mulighed for at udvikle på internatet. Vi ønsker et bedre liv for Kiko! I kontakten med mennesker er Kiko meget sød og kærlig, han vil gerne nusses & aes, have godbidder og opmærksomhed, på en venlig og harmonisk facon. Ude på tur er halen helt i top, han er super glad, bouncy og nysgerrig, undersøger sine omgivelser men er samtidig lydhør og tager øjenkontakt.

kiko0450

Vi vil meget gerne finde et dejligt, kærligt hjem til Kiko, og vi kan se ham passe ind i flere typer hjem, hvor der er tid og omsorg til at give ham et rigtig godt hundeliv.

Ingen tvivl om, at han vil være en fuldstændig formidabel hund at have i familien!

Zag-Zig – puttenuttet podengo søster

Zag4

Zag blev født i januar 2014 og hun er en lille pølse-podengo blanding (9 kg., 40 cm høj)

Hendes pels er lidt halvru og så har hun de kønneste lyse øjne.

Hun er en meget blid og venlig lille hund, som man bare har lyst til at tage op i armene og putte med.

Zag og hendes bror Zig blev fundet tæt ved en hovedvej, formentlig efterladt der “til deres egen skæbne”, som det udtrykkes i Portugal.

De var rædselsslagne og lå bare helt stille puttet tæt sammen og prøvede at gøre sig usynlige.

På internatet var de to hvalpe først meget overvældende af larmen og uroen omkring dem, men allerede efter nogen dage følte de sig mere tilpas og turde løbe omkring og lege.

Zig&Zag2

I kontakten med mennesker er de begge umiddelbart lidt forsigtige ved første møde, men de udvikler sig hele tiden i en positiv retning.

Zag1Zag er lidt forsigtigere af sig end sin bror, men hun vil rigtig gerne i kontakt og vil virkelig have gavn af at bo i et trygt hjem med sine helt egen familie, for at få endnu mere tillid til mennesker, opleve den store verden og lære en masse nyt.

Zag kommer fint ud af det med andre hunde og hun bor i en blandet hundegård med unge og ældre hunde i alle størrelser og temperamenter.

zag3Podengoer er jagthunde, og derfor kan der godt komme et jagtinstinkt til udtryk hos en hund som Zag, hvis hun lever i omgivelser hvor hun får mere selvtillid, men det er meget individuelt, om en podengo(blanding) kan ligge og putte med husets kat (og jage naboens) eller om de gerne vil spurte efter fx fugle.

Podengoer er også milde og kvikke hunde, du kan læse mere om dem her på siden, da der findes uendelig mange podengoblandinger i Portugal, og vi har mange adopterede podengoblandinger her i Danmark.

Zag2Zag er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm, og hun og hendes bror Zig kan sagtens adopteres hver for sig.

Se video af Zig & Zag i den hundegård de bor i :

Zig&Zag

Zig-Zag! nuttet podengo bror

Zig

Zig blev født i januar 2014 og han er en lille pølse-podengo blanding (9 kg., 40 cm høj) men fine hvide poter og en lille hvid aftegning på snuden, og så er han slet ikke er til at stå for! han er efterhånden blevet en frisk og udadvendt bubbly lille hund, men første møde med ham var anderledes trist.

Zig&Zag3

Zig og hans søster Zag blev fundet tæt ved en hovedvej, formentlig efterladt der “til deres egen skæbne”, som det udtrykkes i Portugal. De var rædselsslagne og lå bare helt stille puttet tæt sammen og prøvede at gøre sig usynlige.

Zig&Zag2På internatet var de to hvalpe først meget overvældende af larmen og uroen omkring dem, men allerede efter nogen dage følte de sig mere tilpas og turde løbe omkring og lege.

I kontakten med mennesker er de umiddelbart lidt forsigtige ved første møde, men de udvikler sig hele tiden i en positiv retning.

Zig har brug for trygheden i et hjem til at få endnu mere tillid til mennesker og lære en masse nyt.

ZigHan kommer fint ud af det med andre hunde og bor i en blandet hundegård med unge og ældre hunde i alle størrelser og temperamenter.

Podengoer er jagthunde, og derfor kan der godt komme et jagtinstinkt til udtryk hos en hund som Zig, hvis han lever i omgivelser hvor han får mere selvtillid, men det varierer meget fra individ til individ. Podengoer er også milde og kvikke hunde, og det er bestemt også vores indtryk af lille Zig.

Zag&ZigDu kan læse mere om podengoer her på siden, da der findes uendelig mange podengoblandinger i Portugal

– og vi har mange adopterede podengoblandinger her i Danmark.

Se video af Zig & Zag nederst.

Zig er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm. Hans søster Zag blev adopteret medio juli 2016 og Zig bbage på internatet…

Zig&Zag

Se video af Zig & Zag i den hundegård de bor i :

 

Georgia – sød og nysgerrig logrehund

Georgia a

Nuttede Georgia er fra sommeren 2013 og er en lille aflang gadekrydsvovse, som vejer 8 kg og er 35 cm høj. Hun er blevet vaccineret og behandlet mod orm, men er endnu ikke blevet steriliseret (dette foretages inden adoption)

georgia dGeorgia blev fundet på gaden, men det er tydeligt, at hun har haft et hjem før. Hun er glad, nysgerrig og tillidsfuld overfor mennesker, kommer super fint ud af det med alle andre hunde, og går pænt i snor.

Men ingen har efterlyst hende, så formentlig er hun blevet kasseret på gaden af en eller anden uforståelig årsag.

georgia bHeldigvis blev Georgia fundet inden hun kom til skade eller blev traumatiseret, så nu sidder hun på internatet og venter på, at den helt perfekte familie falder for lige præcis hende!

Måske er hendes nye hjem i Danmark?

Se video af Georgia :

georgia c

Buckley – bedårende & bouncy, hvem kan stå for ham?!

Buckley er en formidabel gadedreng i en festlig ret ubestemmelig blanding, der må være noget labrador ind over – han er i hvert fald labrador af sind, men har huskyhale, bullterrieransigt og den lækreste bløde pels. Buckley tilbragte sin  hvalpetid i et hjem og derfor kender vi lidt mere til hans baggrund, opvækstvilkår og endda hans fødselsdato!

Buckley kom til verden d. 20. november 2013 og han er en mellemstor vovse, vejer ca.20 kg og er omkring 50 cm. i skulderhøjde. Han vaccineret, kastreret og behandlet mod orm. Den dejlige Buckley man møder og falder pladask for på internatet, er en glad, sjov, bouncy unghund, der er meget lærenem og top motiveret for at træne.

Der er gang i ham, men står man bare helt stille, sætter han sig ned. Han er opmærksom, kvik, eeeelsker godbidder og er let at arbejde med, sine kræfter og teenagehormoner til trods.

Video af Buckley på tur med Signe fra DOP dk (dec 2014) :

Buckley babyBuckleys tidligere ejer indleverede selv sin skønne hvalp på internatet, fordi han skulle flytte fra Portugal til et andet land. Forinden havde han sendt meget emotionelle emails om hvor ked af det han var, at han ville holde kontakten, høre om hans hunds trivsel, sende donationer, besøge internatet når han var i landet osv… Efter han afleverede Buckley; ikke ét ord, ikke én eneste mail for at vide hvordan Buckley har det.

Nu leder søde Buckley så efter et kærligt for evigt hjem, hvilket er temmelig op af bakke når man er en stærk, sort, teenage hanhund og ikke længere en nuttet lille hvalp… men Buckley formår at charme alle omkring sig, og vi håber at nogen vil tilbyde ham et omsorgsfuldt hjem med rum for lige præcis ham!

(Baby Buckley)

buckley-oct-11Buckley er livlig, social, legesyg og venlig af sind, han er nysgerrig på verden omkring ham, kommer super fint ud af det med alt og alle og har masser af energi. Han vil være en ideel kammerat til løbeturen og vil være skøn at træne lidt tricks med, putte med i sofaen, ta med på eventyr og lege med en bold i haven. Han har brug for et erfarent hundehjem, hvor man ikke bliver afskrækket af hans energi men har mod på at tålmodigt træne med ham og kan håndtere en hund der “fylder lidt” på en god måde.

For tiden bor Buckley i en af de største hundegårde på internatet, sammen med en meget stor blandet flok, hunde i alle aldre og størrelser, og det fungerer fint, men vi ønsker selvfølgelig et bedre liv for ham.

Endelig er Buckley blevet testet med kattene på internatet og han udviste venlig adfærd overfor dem.

Buckley (2)

Buckley (4)

Buckley (1)

buckley-oct-9

buckley-oct-7

buckley-oct-5

Baby Buckley, nyindleveret på internatet :

Buckley2

Buckley