Hjælp

Det er altid meget vanskeligt at skulle prioritere hvilke hunde, der er i mest akut behov for behandling, med en hverdag hvor der ankommer hunde fra vanrøgtsager, ilde tilredte gadehunde og andre kritisk akutte sager…
Med enhver hund der reddes i sikkerhed på internatet, følger også udgifter.

Vi er jævnligt nødt til at bede om hjælp til akutte sager – fx hunde der bliver fundet på gaden syg eller tilskadekomne og har brug for akut dyrlægeassistance og ofte dyre behandlinger. Disse sager lægges op i DOPs facebook gruppe

Langt de fleste behandlinger foretages i hverdagen på internatets lille klinik, af dyrlægen Diogo som arbejder derfra et par dage om ugen. (Hans løn stykkes hver måned sammen af sponsorater fra en veterinær organisation i Portugal, en portugisisk dyreværnsorganisation samt hvad DOP og Milu kan bidrage med) Men vi oplever selvfølgelig også en hel del sager, hvor der er behov for specialister (ortopæder, kardiologer, øjenlæger…) I de akutte sager, hvor vi beder om hjælp til enkelte hunde, er det fordi de er i akut behov af behandling hos en ekstern dyrlæge.
Vi møder generelt stor hjælpsomhed og imødekommenhed hos de dyrlæger, vi samarbejder med, og de tilbyder ofte deres arbejdskraft gratis eller til en meget reduceret pris, eller giver os rabat på anden vis for at støtte vores frivillige arbejde. Dog følger der alligevel udgifter med behandlinger, minimum til at dække basal medicin, medicinsk udstyr, bedøvelse (narkose koster!) og evt. ophold på ekstern dyrlægeklinik.

Hjælp os hjælpe hundene ♥

DOP dk konto : reg. 2279, konto nr. 6897548044

Mobilepay : 28439230

Paypal :  ocantinhodamilu.donativos@gmail.com

DOP modtager meget gerne donationer af:

* Halsbånd, seler og snore

* Spot-on eller halsbånd imod lopper/flåter (fx frontline, advantage og scalibor)

* Ormekur tabletter (fx drontal, milbemax)

* Medicin – især til behandling af flåtfeber (fx actidox, becozyme) og øreinfektioner (fx conofite, oridermyl) samt advocate (mod lopper, orm mv.)

* div. materialer til ”apoteket” ; plaster, bandage, engangskanyler, gaze, gummihandsker etc.

* Plastikskærme til ny-opererede hunde (gerne brugte skærme!)

* materialer til soignering; børster, kloklippere, øre/øje rens…

* varme Hundedækkener

* Transportkasser

* Dertil er der altid mangel på legetøj og bløde godbidder – noget, der vækker stor glæde og giver et lyspunkt i en ret ensformig hverdag. (men ingen formpressede tyggeben – knudeben, politistave etc. tak, da de er smækfyldte med kemi/giftstoffer)

Hvis du har hunde”tilbehør” du gerne vil donere, kan du kontakte DOPs kontaktperson i DK, Lena Hansen, omkring hvor tingene kan afleveres. Så samler vi tingene sammen og sender det til internatet med den næste frivillige der tager derned.

Økonomisk støtte Det er muligt at støtte Milus internat med en engangs donation, eller fast månedlig overførsel, hvilket sikrer at internatet har mulighed for at planlægge fremad, fx investere i materialer til vedligeholdelse af hundegårdene og sikre at kronisk syge hunde får den medicin, de har brug for.

Husk at skrive hvis beløbet er til en bestemt hund, foder, medicin eller projekt – Tak ♥

Leonardo

Sponsorhund Internatet har store udgifter til driften, for at bevare en så høj levestandard for hundene som muligt; foder, dyrlægeassistance, vedligeholdelse etc. Ikke alle hunde kan adopteres. De fleste trives på internatet, men vil aldrig kunne tilpasse sig andre steder. Det er primært hunde der er gamle, syge/handicappede, er meget sky eller har adfærdsproblemer. Det er hunde ingen vil have. Ofte er det hunde, hvor årsagen til deres problemer er, at mennesker har behandlet dem dårligt. Samtidig er det hunde der har behov for særlig pleje og dermed yderligere udgifter til fx medicin.

Du kan hjælpe os med at give disse hunde et værdigt liv og en bedre tilværelse på internatet, ved at være sponsor for en hund. Det vil sige, at du forpligter dig til en fast månedlig overførsel som bidrager til at dække foder- og dyrlægeudgifter for din sponsorhund, samt at du får nyheder om hvordan din sponsorhund har det.

 

Reklamer
  1. Hej Signe, jeg vil gerne melde mig som plejefamilie, i tilfælde af akut behov.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: