Category Archives: Hjælp

Napoleao – sødeste gamle ven / SPONSORHUND

Ernst fra Vanløse er sponsor for Napoleao

Napoleao overlevede på gaden i mange år og blev fodret af arbejderne på fabrik i det område, hvor han holdt til. Men så lukkede fabrikken, alle arbejderne forsvandt og Napoleao blev, men ingen gav ham mad længere.

Han er en ældre hund, og ville ikke have overlevet på helt egen pote. I februar 2016 bragte en venlig sjæl ham til Milus internat. Da var han meget bange, sky, beskidt og radmager. Efter 6 måneders pasning og pleje, er han en smuk gammel vovse, han har taget på og hans pels skinner, han er veltilpas og tryg på internatet.

napoleao-favorite-spotNapoleaos favorit spot på internatet er “apoteket”, og han bruger sine dage på at skiftevis ligge og slappe af inde i de lidt køligere omgivelser, og trisse rundt ude i fællesområdet.

Han giver selv besked når han vil lukkes ind eller holder øje og følger med når nogen går hen et sted hvor han gerne vil med.

napoleao-2Hver morgen har Napoleao sine 10 minutters “madness”, eller morgengymnastik om man vil, hvor han spurter rundt og hopper og spjætter som en unghund. og så er det også nok med det pjat, og han vender tilbage til pensionist tilværelsen.

Napoleao er også glad for at komme ud på tur og snuse til verden udenfor. Så er han en kærlig hund der gerne vil putte og han har en evne til at lokke godbidder ud af alle (selvom han ikke har særlig mange tænder at tygge dem med) Alle frivillige på internatet ved, hvem søde Napoleao er  ❤

Selvfølgelig drømmer vi om, at nogen vil give ham et kærligt hjem de sidste år af hans liv, men han har et så godt liv på internatet, som vi kan give ham. Og Napoleao er så heldig at have en sponsor, der med et fast månedligt bidrag hjælper med at betale de udgifter, der er forbundet med, at løbende drage omsorg for en hund. Tusind tak Ernst!

Napoleao er omkring 10 år gammel (født i 2006) og stor, 25kg./50cm. Han er blind på det ene øje, men bortset fra det ved godt helbred og i god form. og naturligvis vaccineret, neutraliseret og behandlet mod orm.

For the rest of the day he just wants to rest in sleep. He loves being in the room we use for a pharmacy, he just sleeps there, on the floor, next to the cabinets. But every time he needs to pee, he goes to the door and asks to be let out. He is such a nice dog…. It would be a miracle if he could find a home one day, who knows…. An old calm dog is not work…. Contact: dogsofportugal@gmail.com

 

 

Reklamer

Lupi – forvandlingshunden / SPONSORHUND

lupi-5

Sisse fra København er sponsor for fine Lupi

Her ser i smukke gamle Lupi! Han har gennemgået en fuldstændig utrolig forvandling…

Lupi ankom til internatet sidst i juni 2016. Snavset, tynd, afpillet og syg af leishmania, som forårsagede sår over hele hans krop. Lupi havde en ejer, der nægtede at behandle sin hund, og til sidst blev politiet involveret og endte med at fjerne Lupi.

3 måneder senere var Lupi er ikke til at genkende! Han havde med succes gennemgået milteforan behandlingen imod leishmania og sårene var helet, hans pels var vokset ud, han er glad, tilpas og trives.

Dyrlægen vurderer, at Lupi kom til verden i 2008. Han er en stor hund (vi kunne godt gisne lidt om noget Serra de Estrela et eller andet sted i hans familie) er ca. 50 cm høj og vejer 20 kg. Vaccinationer, ormekure og neutralisering er på plads. Vi har desværre ikke de store forhåbninger om at finde et hjem til Lupi – en gammel hund med en kronisk sygdom – men vi vil give ham det bedste liv vi overhovedet kan på internatet, og er derfor lykkelige over, at Sisse vil være sponsor for Lupi og støtter ham med et fast månedligt beløb. Tusind tak Sisse ❤

Lupi tilbringer sine dage med at futte rundt i fællesområdet på internatet, slappe af i skyggen, tigge en godbid og blive nusset bag ørerne. Han kan godt lide at komme ud på en lille, langsom tur i terrænet omkring internatet og snuse til træerne.

Her er Lupi på tur med sin pointerven og Signe fra DOP dk (okt. 2016)

Bonaparte – mild gammel hund smidt på porten / SPONSORHUND

 

Trine fra Helsingør og Constance fra Portugal er sponsorer for søde Bonaparte

Gamle Bonaparte blev spottet ved en gård, hvor han blev jaget væk af bonden hver gang han forsøgte at komme ind på området. Bonden påstod at hunden ikke var hans, det er meget muligt, men Bonaparte blev ved med at søge tilbage – og blive jaget væk.

Vi har set meget, men den her hunds tilstand var chokerende. Radmager, møgbeskidt, vanrøgtet… Valget var enkelt – enten tog vi Bonaparte med til internatet, eller også ville han inden længe dø ved farmen.

bonaparte_2134På internatet fik Bonaparte taget blodprøver, der desværre viste positiv til det hele; flåtfeber, hjerteorm og leishmania (behandlingerne for dette vil koste omkring 300 euro/kr.2250) Han  startede op på en måneds behandling med allopurinol og actidox. Derefter ville vi se selvfølgelig forsøge at behandle hans sygdomme og gøre alt for, at han i de sidste år, eller måneder, af hans liv, kun oplever venlighed og omsorg.

bonaparte_2137Så fik Bonaparte et bad, formentlig det første i hans liv. Vandet var sort af skidt og blod fra hans poter, der er noget nær ubeskrivelige. De er forhornede og deforme, neglene er aldrig blevet klippet og er groet i alle retninger (se videoen)

Det så skidt ud, men samtidig må vi sige, at vi har set hunde der har været helt ødelagte, kæmpe sig tilbage og være fuldstændig forvandlede. Vi ville knokle for, at det samme skete med Bonaparte.

Han er opmærksom, lunter stille og roligt rundt i hele fællesområdet på internatet, undersøger stilfærdigt nysgerrigt nye ting og logrer når man snakker og nusser med ham. Han er en sød og rar gammel hund, der godt kan lide at blive aet på brystet og er glad for selskab af mennesker og af hunde. Vi vil gøre internatet til Bonapartes hjem i den tid han har tilbage, og den bedste hjælp til ham er at vi har Trine og Constance, der som sponsorer for Bonaparte giver et fast månedligt beløb, som sikrer, at vi kan hjælpe ham. Tusind tak ❤

Bonaparte vurderes til at være i hvert fald 10 år gammel, muligvis en del mere. Han er en stor hund på 25 kg./50cm. i skulderhøjde og han er blevet vaccineret og behandlet mod orm.

Opdatering marts 2017 : Bonaparte har overrasket os! Han har kæmpet sig igennem behandlingerne én for én, er glad og har det godt!! Han skal nu bare have alopurinol tabletter dagligt for at holde leishmaniaen under kontrol, men er ellers færdigbehandlet. Og så har han uden tvivl den bedste tid i sit liv – han bor ved et hus, inde på internatets område, hvor et par som arbejder på internatet er bosat. Så han lever sammen med en lille flok ældre hunde, i et fint indrettet område foran deres bolig, hvilket må være så tæt på at have et eget hjem, som Bonaparte nogensinde har kendt til ❤ bonaparte

Acorda – hjulbenet hvalp med brug for hjælp

Her ser I Acorda. Han er en 5 måneder gammel rafeiro alentejano (portugisisk mastiff) hvalp, med hele livet foran sig… men han blev født med en “defekt”, hans forben er bøjede og det vanskeliggør hans bevægelser.

Acorda kan godt gå, men han er langsom og det er svært for ham. Se videoen :

Dyrlægen vurderer, at han ikke har smerter og vi er optimistiske omkring hans fremtid. Vi vil gerne få Acorda startet op til fysioterapi hurtigst muligt samt sætte skinner på hans forben, for at rette dem mere ud.

Da han er så ung og stadig vokser så der er en god chance for, at han, imens han vokser, med den rette hjælp, kan få forbedret sin tilstand betydeligt. Fysioterapi forløbet koster 300 euro kr.2250)

Hjælp os til at give Acorda et normalt liv og bedre mulighed for at få et hjem i fremtiden.

DOP Mobilepay 61722678

acorda-treatment-start

 

Opdatering 23/10 2016

Acorda er startet op til fysioterapi og har fået skinner på forbenene. Vi har fået indsamlet 200 euro til Acordas behandling men der er stadig noget vej endnu, så vi har fortsat brug for hjælp! ❤

Tak <3 Lillian og David/Engledyr for hjælpen til Baltasar

baltasar-24-09-16-a

❤ Tusind TAK ❤ Lillian Christiansen fra Orø

for den gavmilde donation til hundene på Milus internat

Beløbet går direkte til akut behandling af søde Baltasar ❤ I torsdags kunne Baltasar pludselig ikke rejse sig op, bagbenene slæbte efter ham. Milu hastede ham til en dyrlægeklinik i Arrábida, hvor Baltasar blev undersøgt. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er galt, og han er fortsat indlagt. Han skal have foretaget en CT scanning og yderligere undersøgelser. Lillians donation er en kæmpe hjælp til at forhåbentlig få klarlagt hvad Baltasar fejler.

Opdatering 30/9 Baltasar har fået foretaget CT scanningen og desværre var det dårligt nyt. Han har en tumor imellem to ryghvirvler, hvilket forsager lammelsen af hans bagben. Dyrlægen vil gerne forsøge at operere, men det er kompliceret og vi ved ikke, hvordan resultatet bliver. Men vi vil forsøge. Operationen er planlagt til på tirsdag, d.4/10.

Baltasar er en stærk og energisk hund, han ønsker at leve. Vi ved, at det er meget, at investere i én hund, når der er 700 hunde på internatet. Men vi mener at alle liv betyder noget – de gamle, syge, handicappede – alle fortjener at leve og vi vil kæmpe for dem. I nogen situationer, når et dyr er i smerte og har givet op, er det den rigtige og mest værdige beslutning at tage afsked. Vi er endnu ikke der med Baltasar, han fortjener en chance. Indtil på tirsdag tror vi fuldt og fast på det bedste; at vores Baltasar vil komme på poterne igen. 

Vi vil gerne takke for al støtte og gode tanker til Baltasar ❤ Tak David og Engledyr for donationer til Baltasars operation ❤ Uden donationer ville vi ikke kunne gøre noget for Baltasar.

Hver dag besøger frivillige fra DOP Baltasar på klinikken – og bliver modtaget med logrende hale og stor glæde!

Følg O Cantinho da Milu på Facebook, der er netop blevet lagt et videoklip op, af Baltasar ❤

baltasar-24-09-16

Baltasar er en 7 år gammel hitte-pittbull. Det er en race ingen ønsker (og de få henvendelser vi har fået på ham, har ikke været hjem, vi har været trygge ved at formidle ham til) Baltasar en dejlig, charmerende hund, med et vist temperament til tider og en larger than life personlighed! Internatet er hans hjem, han har boet der i flere år og vi giver ham det bedste liv vi kan. Vi vil så gerne få Baltasar på poterne igen så han kan komme ud og løbe og lege!

Sådan kan du hjælpe

Melvin – lænkehvalp reddet fra vanrøgt

melvin-11-09-16-1

Lille Melvin ankom til internatet i september, blot 3 måneder gammel, havde indtil da stået lænket ude i haven hos en person, der fuldstændig ignorerede at Melvin fik skab.

Da Melvin blev reddet var han nærmest hårløs, og han havde haft det rædselsfuldt med kontant kløe, irritation og smerter. Han kom selvfølgelig straks i behandling (medicinen blev sponsoreret af et medicinalfirma) men det vil tage tid, før han “ligner en hund” igen. Melvin er en sød og dejlig lille hvalp, og vi håber han har et langt og lykkeligt liv foran sig!

Melina fra Norge har navngivet Melvin og sponsoreret hans vaccinationsprogram (€25/kr.187,50)

melvin-hjemme

 

Opdatering november 2016 : Melvin er kommet sig fuldstændig, han er en glad, sund og rask ung hund – med fin pels, og så har han fået en familie!

Melvin er blevet adopteret af Sallie, der fortæller at han er faldet rigtig godt til, er artig og højt elsket  ❤

Se fine Melvin i dag :

 

Vil du hjælpe en hvalp med vaccinationer og finde på et fint navn, så følg DOP på facebook – der ankommer desværre konstant hvalpe fra gaden eller fra omgivelser hvor de, som Melvin, er blevet vanrøgtet…

Melvin under behandlingsforløbet :

 

Sissi – lille hund i en tragisk situation

Sissi 2Det her var en trist sag hvor vi endnu engang havde hårdt brug for hjælp.

Det handlede om Sissi. Hun levede i og omkring et lager, hvor hendes tilstedeværelse blev “tolereret” og hun fik mad jævnligt af personalet. Ikke noget lykkeligt liv, men bedre end så mange andre gadehundes. Men så blev Sissi kørt ned af en bil.

Ingen tog sig af det, og der gik flere dage hvor Sissi led med store smerter, før en person endelig fik medlidenhed med hende og bragte Sissi til Milus internat – hvorfra hun blev hastet til dyrlægen.

Sissi havde en brækket hofte og indre blødninger, og der hvor bilen havde ramt hende, var skaden begyndt at rådne, fordi der var gået så lang tid. Hendes behandling tog uger og hun svævede mange gange mellem liv og død.

Sissi 1Først måtte det døde væv fjernes og skaden renses op, så det kunne hele op. Dernæst kunne Sissi gennemgå næste operation, for at redde hoften. Dyrlægen var nu overbevist om, at Sissi ville komme til at gå igen og ville kunne få et normalt hundeliv. På daværende tidspunkt opholdt hun sig stadig hos dyrlægen og skulle fortsat hele og igennem et genoptræningsprogram (fysioterapi)

Milu stod i første omgang med en regning på 580 euro for akut behandling af Sissi, og så kom der 300 euro i tillæg for det resterende forløb.

Vi modtog via facebook mange donationer til lille Sissi og fik dækket den først regning ind, men havde brug for yderligere hjælp til Sissis fortsatte behandling ,for at få Sissi op på alle 4 poter igen.

En særlig tak til David og Marianne for jeres donationer til Sissi ❤

27/8 2016 : opdatering om Sissi her 

4/10 2016 : NY opdatering på Sissi her

❤ Og endelig! Sissi endte med at få et dejligt hjem hos en ansat på den dyrlægeklinik, der tog imod hende, og kæmpede for at redde hendes liv.

Her er fotos af Sissi derhjemme i marts 2017 ❤

 

Endnu flere hvalpe…!!! / opdatering

Guerreira

Lille Guerreira (betyder figther) er eneste overlevende af de 9 små hvalpe der blev fundet i skoven.

Hun har boet i pleje hos en morhund med hvalpe, har diet hos hende og er blevet stærkere.

Hendes tilstand er stabil og hun har åbnet øjnene nu.

I forgårs… ankom der 18(!!!) hvalpe mere til Milus internat. To hvalpe blev fundet på gaden, de er vurderet til at være ca. 3 måneder gamle.

6 små hvalp blev født på noget der minder om en losseplads, morhunden er stadig derude og er så skræmt, at hun ikke er til at indfange.

more pups...Hvalpene er ca. 2 måneder gamle, og de frivillige på internatet har aldrig set så mange lopper på nogen hunde før. Her er de i bad.

Så blev der fundet en kasse med 9 hvalpe i en vejkant, de er omkring 6 uger gamle og ser ud til at komme fra 2 forskellige kuld. En af hvalpene døde.

Og så besluttede Lotus’ tidligere ejer, at give de sidste 2 hvalpe til internatet (formentlig fordi det ikke lykkedes ham at sælge dem)

De er 2,5 måneder gamle og udsultede. Lotus’ øvrige hvalpe – de heldige 3, som ankom til internatet sammen med deres mor – har det godt og er udskrevet fra dyrlægeklinikken.

Lotus sidste 2 hvalpeVi håber de 2 nyankomne kommer sig.

18 hvalpe på én dag.

I år er om muligt endnu værre end tidligere år, det er en enorm mængde hvalpe der bliver dumpet rundt omkring, og vi hører det samme fra forskellige internater og dyreværnsorganisationer over hele Portugal.

Det er fuldstændig overvældende og dybt tragisk.

Eneste lyspunkt er Abra og hendes hvalpe, der alle sammen trives.

Vi vil gøre vores bedste for at finde kærlige hjem til alle hvalpene.

 

 

Tak for jeres støtte!

Cantinho 7 anniversarioKære venner & støtter,

Vi er så rørte og stole af jeres overvældende støtte til Milus internat! I donerer, samler ting ind til hundene, sætter indsamlingsbøsser op, donerer jeres arbejdskraft og deler informationer. Alt dette kommer hundene til gode!

I den seneste tid har vi modtaget beløb i forskellig størrelse og har i dag kunnet overfore 500 euro (3750,-) til internatets “match” projekt. En (anonym) virksomhed i Portugal fordobler de donationer optil 1000 euro total, som internatet modtager fra folk, der ikke har mulighed for at deltage i internatets 7 års jubilæum.

Dertil kommer en række donationer målrettet bestemte hunde (Abra, Hugo, Shreck og Luna), og selvfølgelig hjælpen fra vores faste sponsorer – I gør hver eneste måned en kæmpe positiv forskel for både de enkelte sponsorhunde, for internatets drift og i akutte sager.

TUSIND TAK

Engledyr – David

Camilla J

Camilla C

Helle C

Trine D

Nadia K

Anna L

Anna Carina

Henriette K

Thomas A

Lena H

Lene E

Marianne B

Sisse V

Rebekka

Signe

Situationen nede på Milus internat er desperat lige nu, I har sikkert set nogen af de forfærdelige mishandlingssager og meget syge hunde der er kommet ind på internatet. Det er hunde der aldrig vil blive adopteret, og som medfører store udgifter for internatet – resten af hundenes liv. Samtidig er der væltet hvalpe ind i hidtil usete mængder. Vi har større håb for, at de finder nye hjem, men for hver hvalp der får en familie, bliver der en voksen hund hængende. Der er færre familier, som ønsker at adoptere, end hunde der mangler hjem…

Hugo – en hjerteknusende skæbne

Hugo

Her ser I Hugo. Han kom til os i DOP Portugal sidste år, fra Spanien.

En person bad Milu om hjælp i en “håbløs” sag – en hund ingen ønskede.

Hugo ankomst til CdMHugo var blevet udnyttet som “lokkemad”, som indledende offer, i hundekampe. Hundekampe er ulovlige mange steder, men eksisterer overalt i verden.

Da Hugo var “opbrugt”, blev han efterladt – slemt tilredt, med voldsomme bidsår i især ansigtet, dybe sår som ikke ville hele op.

Kort tid efter testede Hugo positiv til leishmania, hvilket forklarer hvorfor sårene havde så svært ved at hele. Hugos krop var afkræftet og hans immunforsvar svækket.

Da Hugo ankom til Milus internat, blev hans leishmania behandling gennemført, hans sår begyndte at hele og han fik jævnligt medicinske bade for at pleje hans hud.

Men – på internatet lever hundene på sand underlag, og det hjælper ikke på helingsprocessen.

Til sidst blev Hugo placeret i et sterilt miljø på en dyrlægeklinik og det gjorde hele forskellen. Men ophold på en klinik koster, og Hugo var nødt til, at komme tilbage til internatet.

Hugo1

Sårene lukkede sig efterhånden, men Hugos hud er meget skrøbelig og han har brug for beskyttelse imod støv og snavs. Hugo burde være i et hjem, ikke på et internat. I en periode boede han nærmest på internatets baderum… Hvilket ikke var nogen langsigtet løsning. Vi søgte efter et hjem, eller en plejefamilie, i det mindste i den tid, det ville tage for Hugos hud, at blive stærkere, så der kunne dannes arvæv og hans pels (så meget det er muligt) kunne vokse ud igen.

Hugo2

Hugo er en dejlig hund, han er social sammen med andre hunde, hans barske fortid til trods, han elsker mennesker og er helt vild med at lege. Bolde er det mest fantastiske i hele verden! Hugo går pænt i snor.

… og i august 2016 kom miraklet! Mod alle odds har lille Hugo fået et kærligt hjem! En helt speciel familie med masser af hjerterum for en lille mishandlet hund. Vi er dybt taknemmelige for, at der findes mennesker som dem. Her er Hugo hjemme i haven hos sin familie i England.

Støt Dogs of Portugals arbejde med at hjælpe hunde som Hugo ❤

Se hvordan : https://dopdk.wordpress.com/stot-os/

Hugo3