Overgangen til det nye hjem

Overgangen til det nye hjem og det nye liv

Det er fantastisk at opleve en internathund blomstre op i sit hjem, og det kan også en stor udfordring at adoptere en hund! Du skal være klar på, at bruge meget tid, især i tilpasningsperioden, og du må væbne dig med en stor portion tålmodighed og forståelse. Hunden har brug for at blive tryg i de nye rammer, og selvom det eventuelt er en voksen hund, har den brug for, at blive guidet af dig i de nye omgivelser. Vær opmærksom på hundens adfærd i forskellige situationer og gå ikke for hurtigt frem.

DOP har stor erfaring med internathunde og kender de hunde, der videreformidles, rigtig godt fra internatet (hundens reaktion på stress er ofte ret tydelig i internatomgivelser!) At matche hund & familie, er en opgave der tages meget seriøst.

Inden hunden ankommer er det vigtigt, at I er blevet enige om, hvordan I har hund i familien. Hvordan vil I træne med hunden, hvad synes I er vigtigt, at den lærer, og hvordna vil I lære den det? Er der steder i huset hunden ikke må være, og hvornår? Må den fx være med ved middagsbordet? Hvis ikke, hvor skal den være mens I spiser? Hvem går tur med hunden, og hvornår? Hvem giver den mad, og hvornår? Hvad gør I, hvis den ikke er renlig? Må hunden hoppe op af jer/gæster? Hvordan skal børn guides til at omgås hunden? Jo mere enige I er, og jo flere overvejelser I har gjort jer, jo lettere vil I kunne hjælpe hunden med at finde sig til rette. Bliv enige om jeres forventninger til hunden. I er nød til at guide hunden venligt i alt det nye, den har ingen forudsætninger for at vide hvad den må og ikke må i helt nye omgivelser.

Marta1]

Selvom mange hunde bare lander på alle 4 poter nærmest fra de træder ind af døren derhjemme, så bliver alle hunde stressede ved et miljøskift og det betyder, at man skal være forberedt på lidt af hvert – og så kan man altid blive meget positivt overrasket. Man må betragte hundens vidensniveau som en hvalps i starten, uanset hundens alder. Det er utrolig vigtigt, at skabe ro omkring hunden, især de første par uger – vent med at invitere gæster hjem for at møde hunden, til den er tryg ved sin nye familie og hjemmet. Giv hunden tid og plads.

Tilvænningsperioden kan indebære, at hunden muligvis skal lære mange ting helt fra bunden af, samtidig med den måske er voksen og allerede har en masse erfaringer den bærer med sig. Altså må du træne renlighed, alene hjemme osv. som om hunden var en lille hvalp, men være klar over, at det kan være vanskeligere og tage længere tid med en voksen hund. Forbered dig – der er masser af gode bøger, dygtige trænere der kan guide samt tips og trix her på siden.

Når man adopterer igennem DOP, får man en pdf med “teorien bag træningen” med, som er en gennemgang af, hvordan hunde lærer, og intro til træning med positiv forstærkning (klikkertræning), med særligt fokus på internat/gadehunde.

Det er i øvrigt vores erfaring, at langt de fleste voksne internathunde er renlige “fra start af”, fordi de er vant til at gå på toilettet udendørs. Til gengæld kan de være længere tid om at blive trygge ved at være alene, da de oftest har været omgivet af andre hunde altid.

Bruce

Tålmodig er nøgleordet, især i den første tid, når hunden skal blive tryg ved dig, sin nye familie og det nye miljø. Det allervigtigste, som er grundlaget at bygge videre på, er tilknytningen til familien, og at opbygge en god, positiv og tillidsfuld kontakt. Vejen til en hunds hjerte går tit igennem godbidder! Hav lommerne fulde af luxus godbidder som fx små kyllinge- eller pølsestykker, og vær gavmild med dem. Ros hunden hver gang den ser på dig, tager kontakt eller gør noget, du gerne vil have den til, men stil ingen krav til hunden den første tid. Ingen nej’er!! Altid ignorere hvis hunden gør noget “forkert”, distraher den evtuelt, og ros den for den ønskede adfærd. Undlad at presse hunden, der er rigeligt med udfordringer for den ved at blive tryg i alt det nye.

Vær opmærksom på, at være rolig og forudsigelig for hunden, så den udelukkende får positive erfaringer med sine mennesker, og forbinder sin familie med tryghed og glæde. Fx kan mange hunde slet ikke lege den første tid, men kan blive forskrækkede hvis man i bedste mening kaster en bold. Når hunden er blevet tryg og ved, at “det her menneske kaster ikke en bold efter mig”, kan man invitere den til at lege.

Der er mange nye og ukendte indtryk, bevægelser, lyde og dufte for hunden – ringende telefoner, en vaskemaskine der buldrer, trapper og parketgulve man skal gå på, trafik og andet vi ser som en naturlig del af hverdagen, men som kan virke skræmmende for hunden. (Er hunden meget usikker den første tid, kan man evt. give beroligende kosttilskud som KALM eller DAP halsbånd)

Vis hunden, hvor dens egen kurv/hvileplads er. Hunden har brug for at have et “safe place”, sin egen plads, hvor den altid skal lades i fred/uforstyrret. Vi ser tit, at hunden tilbringer meget tid i sin kurv (eller sofaen) i starten. Efterhånden som hunden bliver mere tryg og modigere, bevæger den sig længere og længere væk fra sit “trygge sted”, (men vender tilbage dertil) og finder flere steder i hjemmet, hvor den føler sig rolig og tilpas. Hav altid en soveplads til hunden i soveværelset, så den ikke er overladt til sig selv om natten. Hunde er sociale dyr som bliver ulykkelige hvis de er isoleret fra deres familie.

dengo

Portugiserhunde har ofte lært forskellige flugtmanøvrer, som at kunne hoppe utrolig højt, klatre over høje hegn og løbe meget stærkt. Dette gælder især de hunde, som har levet på gaden, men selv små, fredelige og bedårende hunde kan overraske med vilde Houdinimanøvrer! Brug en sele, som hunden ikke kan bakke ud af (fx Ruffwear webmaster hundeselen) og tag under ingen omstændigheder nogen chancer og slet ikke i tilvænningsperioden. Lad aldrig hunden løbe uden snor, før du er helt sikker på, at du altid kan kalde den til dig! Indtil hunden er knyttet til dig, skal hunden altid være forsvarligt i sele og snor, have halsbånd med hundetegn på – også indendørs, og snoren skal være omkring håndleddet! Vi kan også anbefale at man har hunden i “joggingline”/bælte, som er et sikkert alternativ (fx Trixie hands free hundesnor/mavebælte)

Det er en betingelse for, at kunne adoptere igennem DOP, at din have er forsvarligt (gade)hundesikret. Hav hunden i snor/sporline i haven i starten, indtil du er sikker på, den ikke kan finde en udvej/bider snoren over – et øjebliks uopmærksomhed kan have tragiske konsekvenser.

Nogen hunde, der har levet længe på gaden, har haft dårlige oplevelser med at være blevet sparket, fået kastet ting efter sig, være blevet angrebet af andre hunde, blevet kørt ned etc. og det kan betyde, at de bliver bange for bestemte lyde eller ting, eller fremmede mennesker/hunde, indtil de er blevet trygge.

Gå flere kortere, rolige ture i lokalområdet, gerne sammen med et par gode “hundevenner”, minimum de første par uger, indtil hunden er tryg ved dig og kender omgivelserne bedre. Hvis hunden virker stresset i en situation (fx offentligt transport) så gå et skridt tilbage, til det den kender, og giv den mere tid, inden du forsøger igen. Mange hunde finder sig lynhurtigt til rette i de nye luxus omgivelser, men enkelte har brug for lidt mere tid før de trives. Vent hellere lidt med de store skovture indtil du er sikker på, at hunden vil synes det er fantastisk frem for skræmmende.

Det er din opgave at vise hunden, hvordan den skal begå sig i de nye omgivelser. Det hele handler om, at sætte hunden op til succes, så den har den absolut bedste mulighed for, at “gøre det rigtige”. Forebyg i stedet for at rette “fejl” – så hvis du har sat mad i snudehøjde og hunden snupper det, bare ærgerligt, det er at friste hunden over evne. Nogen hunde fanger hurtigt hvad livet i et hjem går ud på, mens andre har brug for mere tid. Efterhånden som hunden er tryg ved dig og stoler på dig, kan du begynde at træne hverdagslydighed lidt forsigtigt. Husk; altid positiv forstærkning – markér ønsket adfærd (med klik eller rosenord) så hunden ved, hvad den gør rigtigt, og giv godbidder hver gang, i stedet for at sige nej når den gør noget “forkert”. Korrektioner medfører utryghed og dæmper hundens initiativ og lyst til at lære. Med belønningsbaseret træning vil den gøre mere og mere ”rigtigt”, samtidig med at den er tryg ved sit menneske og får mod på at lære meget mere!

vi kedede os lidt

Måske har hunden altid levet udendørs, og skal pludselig lære at begå sig indenfor, være renlig, være alene hjemme nogen gange og lære at man ikke må lege med/undersøge alle ting i hjemmet. Hunden har ingen forudsætninger for at vide, hvad man som dansk familiehund må og ikke må, eller hvor man må og ikke må være. Det er vigtigt at ”hundesikre” dit hjem, ved at fjerne ting hunden ikke skal have fat i, og selvfølgelig være opmærksom på hvad hunden laver, så du kan stoppe den (lokke den væk) hvis den fx hopper op i vindueskarmen.

martim !

I Portugal lærer man hunde at hoppe op af mennesker – det ses som et tegn på venlighed, mens det i Danmark af mange betragtes som “uopdragent”. Altså er det egentlig positivt, når hunden hopper op, og viser at den gerne vil i kontakt med dig. Hvis den ikke må gøre som den har lært hjemmefra, må man påtage sig at vise hunden, hvordan den i stedet skal tage kontakt. Dvs; ros hunden når den når den hilser stående på gulvet, hopper den op, så stå stille og afvent – uden at sige noget!, at hunden hopper ned på gulvet igen og giv den så kontakt og ros imens den befinder sig med 4 poter i gulvet. Hopper den op igen – så gentag blot manøvren, indtil hunden har fundet ud af, hvordan den skal gebærde sig i den her situation. Hunden lærer ikke, hvordan den skal hilse på mennesker ved at blive skubbet ned eller skældt ud, den lærer kun at mennesker er tarvelige og ikke til at regne med.

484594_471932842850000_1162551007_n[1]

På internatet har hunden oplevet konstant larm og at være omgivet af rigtig mange forskellige hunde, men også trygheden ved at være i en flok. Der kan af og til forekomme en mere kontant kommunikation hundene imellem, eller nærmere en mere naturlig kommunikation (og færre alvorlige konflikter), end man ser ibland hunde i danske parker – eller på gaderne, hvor mange hundeejere mener, at alle hunde skal hilse på hinanden konstant. Det er langt fra alle danske familiehunde, der overhovedet har et sprog eller respekterer andre hundes signaler. Derfor er det vigtigt, at du lærer din hund at kende, aflæser dens signaler og hjælper hunden ud af en situation, når du kan se at den har brug for det. Se mere under fanen Træning, tips & tricks!

Hils kort og positivt på, eller gå bare roligt forbi fremmede hunde – hold så god afstand, at din hund er tryg og rolig. Hav gerne nogen fast ”hundevenner” at gå tur sammen med. Hold jer langt væk fra indhegnede friløbsområder – mange mennesker holder ikke øje med deres hund eller mangler indsigt i hundeadfærd, og bemærker ikke hvad deres/andres hunde signalerer, før de “råber op”. Det vigtigste er, at hunden udelukkende får gode erfaringer og oplevelser, og bliver tryg i det nye miljø.

Ingen sætter så stor pris på at komme ud og gå tur, som internathunde! Det er helt fantastisk at se de komme ud få nye sanseindtryk, bevæge sig mere frit og opbygge kondition og muskler. Hunden vil forandre sig over tid, både ved at blive en mere tryg og glad hund, men også fysisk, når den bliver luftet regelmæssigt, bevæger sig mere og mere alsidigt, får opbygget kondition og muskler, og får mange flere sanseindtryk. Med foder af en bedre kvalitet end internatet har råd til, vil den også blive sundere at se på, pelsen bliver blank, tænderne bliver pænere og hunden vil trives bedre.

Vær opmærksom på, hvordan hunden reagerer ved spisetid. Nogen hunde har sultet og været nødt til at forsvare sin mad, inden de kom til internatet. I nye omgivelser ved hunden ikke, at den vil få mad hver dag. Vi anbefaler, at du skaber en fast rutine omkring fodring, så hunden ved hvor og hvornår den får mad. Og ikke selv begynder at finde mad i skraldespanden eller oppe på køkkenbordet… Hvis hunden har fået fat i noget spiseligt, også selvom det er noget den har hugget, så lad den være i fred såfremt det ikke er noget farligt. Det er unødvendigt at presse hunden, så den måske knurrer eller snapper efter dig, hvis du vil tage maden fra den. Hunden lærer ikke ”hvem der bestemmer” ved at få taget ting fra sig, den lærer kun at den ikke kan stole på sit menneske. Har den fået poterne i noget den absolut ikke må have, så distraher den med noget andet spiseligt, den godt må beholde. Hunden vil hurtigt finde ud af, at der kommer mad og gode ting fra dig, og det gør at den knytter sig til dig.

Millie

Gør en forskel

Alt dette skriver vi, for at du er godt forberedt på hvad adoption af en portugisisk internathund kan indebære, og for at gøre adoptionen så positiv og problemfri som muligt. Det betyder, at du må være parat til at møde udfordringer og arbejde meget med hunden, især i tilpasnings-perioden. Mange hunde klarer skiftet ret let, så det er heldigvis sjældent at man oplever alle de beskrevne udfordringer, men du må være klar på, at det kan være omfattende arbejde indtil hunden er tryg og har lært dig og omgivelserne at kende.

Til gengæld får du en meget livsglad hund, der sætter utrolig meget pris på sit nye liv og sine mennesker. Der er ingen nemme løsninger når man adopterer en internathund, og man skal kun gøre det udfra et bevidst ønske om, at gøre en forskel for Hunden, og ikke fordi man ”bare” vil have en hund. Når det er sagt, så er adoptivhunde ofte meget kærlige og hengivne hunde, der knytter sig virkelig meget til deres familie.

 

Xarly

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: