Maki – mild & forsigtig bamsehund

Maki så verden for første gang i starten af 2015, og han er nu en stor, pjusket bamsehund på 22kg/55cm – men fremstår på samme tid skrøbelig. Måske en Serra de Estrela blanding (portugisisk hyrde/vogterrace), han har i hvert fald nogen pelsen og sindet. Søde Maki er vaccineret og behandlet mod orm. Neutralisering er også inkluderet i adoptionsafgiften.

Tilbage i 2015 fandt en kvinde lille Maki, dengang ikke et år gammel, på gaden. Hun beholdt ham indtil for nylig, hvor hun flyttede fra hus til lejlighed og indleverede ham på internatet (med en kommentar om, at han jo egentlig ikke rigtig var hendes helt fra start) Vi er sikre på, at vi kan finde et bedre og meget mere omsorgsfuldt hjem til søde Maki. Han fortjener et bedre liv, end det han hidtil er blevet budt.

Søde Maki er en meget mild vovse, han er forsigtig af sig og bliver let overvældet når han er på udebane, så vi skal have fundet et stille og roligt hjem, hvor han bliver mødt med tålmodighed og får lov til at opleve verden i sit eget stilfærdige tempo. Han er typen der vil gemme sig, når der kommer gæster, og holder sig i baggrunden mest muligt. Ved første møde med nye mennesker er han usikker, men har man først vundet hans tillid, så har man en ven for livet. Maki er rar og venlig i kontakten med andre hunde.

Vi ønsker for Maki, at han får muligheden for at opleve det gode hundeliv og kan knytte sig til sin helt egen familie. Han er selvsagt ikke en hund, der matcher med en børnefamilie eller et liv inde i byen, men med ro omkring sig og masser af omsorg og rolige snuseture. Man skal være meget forsigtig og blid i håndteringen af Maki (se videoen – han bliver let overvældet)

Makis bagben er bøjede (se videoerne herunder), og dyrlægens vurdering er, at det formentlig er en medfødt tilstand. Det er sandsynligvis også årsagen til, at han oprindelig blev smidt på gaden. Var der blevet taget hånd om Maki, kunne det være blevet korrigeret med fysioterapi da han var hvalp, men ingen var der for ham dengang. Nu er Maki udvokset og der er ikke meget at gøre. Han har ikke smerter, han kan gå, løbe og han er ikke klar over, at han er lidt anderledes. Men for ikke at belaste hans ben skal turene selvfølgelig begrænses, så han har brug for et hjem der kan tage de hensyn, der er behov for. Han er en sød og dejlig hund, så hvorfor skulle nogen bøjede bagben forhindre ham i at få et lykkeligt liv hos en kærlig familie?

 

Posted on februar 1, 2018, in Hunde and tagged , , . Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: