Monthly Archives: februar 2018

Velkommen til DK Amy!

Amy har fået sin nye start, hos familien Jøns i Værløse!

Amy blev i første omgang fjernet af politiet, fra et elendigt “internat” i det nordlige Portugal, og blev placeret hos Milu. og derfra gik rejsen videre til DK!

Heldigvis er Amy ikke mærket af hendes barske fortid, og det var en glad hund der landede i Kastrup og fik spist alle godbidderne hendes nye familie havde med.

Tillykke med jeres dejlige puttehund, og tusind tak fordi I valgte at adoptere Amy!

Reklamer

Taslan – sorte hunde er de sødeste, siger Taslan!

Taslan ankom til internatet som lille hvalp, sammen med sin mor og sine 5 kuldsøskende. Tidligere ejer havde ikke fået sin hunhund steriliseret og endte så her… Taslans søskende var brune og er alle blevet adopteret, han blev som ene sort hvalp hængende på internatet. “Black dog syndrome” er et velkendt fænomen på internater, langt de fleste mennesker fravælger bare sorte hunde (medmindre det er en racehund…) Så nu vil vi gøre vores bedste for at finde et dejligt hjem til den her lille skønling!

Taslan blev født d.1/5 2017 og han er af mellemstørrelse, 45cm. høj og vejer 15 kg. Han er vaccineret, neutraliseret og behandlet imod orm. Og så er han bedårende! I de trygge, kendte omgivelser på internatet ser vi en glad, mild og social ung hund, der er god med andre hunde og sød og opmærksom i kontakten med mennesker. Den udfordring, der vil følge med, hvis man er så heldig at få Aslan i sin familie, er at han ikke kender særlig meget til “verden udenfor”. Dvs. han bliver usikker ved nye ting, og skal introduceres til omverden i et nænsomt tempo. Han bliver fx beklemt når man går udenfor internatet, men så snart han bliver opmuntret og begynder at snuse, bliver han mere og mere nysgerrig. Så man skal være klar på, at Taslan skal lære alt “fra start”, selvfølgelig via belønningsbaseret træning. Han har alle muligheder for at blive en dejlig familiehund.

Baby Taslan

Taslan siger, at han mest af alt ønsker sig en kærlig familie som består af voksne mennesker og gerne en sød hundeveninde, og hvor han får tid og rum til at lære alt det, der endnu ikke har været ham forundt. Og at han vil være den bedste vovse han overhovedet kan og at han giver de bedste hundekys!

(lille klip med Taslan udenfor internatet, med Marion fra DOP Tyskland)

Melanie – den ældste af “fabrikkens hunde” / Sponsorhund

Melanie er født 2001. Hun er en stor hund på 33 kg og 55 cm høj. Har fået ormekur, vaccineret samt steriliseret.
Hendes historie er følgende:
Der ligger en fabrik med bildæk i nærheden af internatet. Medarbejderne på denne fabrik har i årenes løb givet husly til forladte hunde.
De bragte dem til fabrikkens grund, en efter en, og de endte med at have 7 hunde.
En fabrik er ikke et hjem, men hundene blev godt behandlet. De manglede aldrig mad, de blev vaccineret hvert år. De blev også alle steriliseret og de fik Advantix mod lopper og flåter hver måned. Fabrikkens medarbejdere delte alle omkostningerne.
Og hundene var glade – de følte sig elskede, og de var alle sociale både med andre hunde og mennesker.
Men fabrikken blev solgt til en udenlandsk investor, der gav medarbejderne en frist til at fjerne alle hundene, ellers ville de blive sendt til det kommunale internat for at blive aflivet. Så trist …………
Men Cantinho da Milus beskyttelsesprogram reddede hundene. De blev alle bragt til internatet.
Melanie er den ældste af dem. Hun er en meget flot hund. Social med alle andre hunde, glad for mennesker og hun er lydig.
En rolig hund, som gerne vil ligge i solen og hygge sig.
Uanset hendes alder har hun et fremragende helbred.
Men i hendes alder er chancen for hun bliver adopteret ud i en familie meget lille, og vi ønsker for hende der findes en sponsor som med sit sponsorat kan være med til at give hendes sidste år på internatet et godt liv.
Det du kan hjælpe søde Melanie med via et sponsorat er, hun igen kan få sine vaccinationer hvert år (almene samt kennelhoste), ormekure, og nu også vaccination imod hjerteorm (dirofilaria) samt scalibor halsbånd som beskytter mod bl.a. flåter og leishmania.
Og så er der mulighed for hendes liv også kan forkæles lidt med godbidder ❤

Maki – mild & forsigtig bamsehund

Maki så verden for første gang i starten af 2015, og han er nu en stor, pjusket bamsehund på 22kg/55cm – men fremstår på samme tid skrøbelig. Måske en Serra de Estrela blanding (portugisisk hyrde/vogterrace), han har i hvert fald nogen pelsen og sindet. Søde Maki er vaccineret og behandlet mod orm. Neutralisering er også inkluderet i adoptionsafgiften.

Tilbage i 2015 fandt en kvinde lille Maki, dengang ikke et år gammel, på gaden. Hun beholdt ham indtil for nylig, hvor hun flyttede fra hus til lejlighed og indleverede ham på internatet (med en kommentar om, at han jo egentlig ikke rigtig var hendes helt fra start) Vi er sikre på, at vi kan finde et bedre og meget mere omsorgsfuldt hjem til søde Maki. Han fortjener et bedre liv, end det han hidtil er blevet budt.

Søde Maki er en meget mild vovse, han er forsigtig af sig og bliver let overvældet når han er på udebane, så vi skal have fundet et stille og roligt hjem, hvor han bliver mødt med tålmodighed og får lov til at opleve verden i sit eget stilfærdige tempo. Han er typen der vil gemme sig, når der kommer gæster, og holder sig i baggrunden mest muligt. Ved første møde med nye mennesker er han usikker, men har man først vundet hans tillid, så har man en ven for livet. Maki er rar og venlig i kontakten med andre hunde.

Vi ønsker for Maki, at han får muligheden for at opleve det gode hundeliv og kan knytte sig til sin helt egen familie. Han er selvsagt ikke en hund, der matcher med en børnefamilie eller et liv inde i byen, men med ro omkring sig og masser af omsorg og rolige snuseture. Man skal være meget forsigtig og blid i håndteringen af Maki (se videoen – han bliver let overvældet)

Makis bagben er bøjede (se videoerne herunder), og dyrlægens vurdering er, at det formentlig er en medfødt tilstand. Det er sandsynligvis også årsagen til, at han oprindelig blev smidt på gaden. Var der blevet taget hånd om Maki, kunne det være blevet korrigeret med fysioterapi da han var hvalp, men ingen var der for ham dengang. Nu er Maki udvokset og der er ikke meget at gøre. Han har ikke smerter, han kan gå, løbe og han er ikke klar over, at han er lidt anderledes. Men for ikke at belaste hans ben skal turene selvfølgelig begrænses, så han har brug for et hjem der kan tage de hensyn, der er behov for. Han er en sød og dejlig hund, så hvorfor skulle nogen bøjede bagben forhindre ham i at få et lykkeligt liv hos en kærlig familie?