Monthly Archives: december 2017

Cachecola – Sød og fin spirrevip

Søde yndige Cachecola med de milde øjne, de fine hvide tæer og den lille stumpehale… blev bragt til internatet af en person, der havde fundet hende på gaden (og meddelte, at hvis internatet ikke kunne tage hende ind, ville hun blive sat ud på gaden igen… det oplever vi tit!) For Cachecola var det en ny begyndelse.

Efter at være kommet over det første chok over, at være havnet på et kæmpestort, larmende internat, strålede Cachecolas personlighed lige så stille igennem det forsigtige ydre. Vi har lært en virkelig sød, fin lille spirrevip af en vovse at kende, der kan turbologre med sin lille halestump, elsker at lege med andre hunde og er SÅ klar til at få sin helt egen familie! Hun er en venlig og mild hund, hvis tillid til mennesker er vokset, men man skal lade hende selv komme hen og tage det i sit eget tempo. Ude på tur er hun nysgerrig og snuser derudaf – og hun kan løbe stærkt!

Vi leder efter en kærlig, rolig familie der har tid og tålmodighed til at give Cachecola drømmelivet.

Cachecola blev født i starten af 2016, er 45cm. høj, vejer 15 kg og er self vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.

Reklamer