Pigei – en overlever <3
Pigei har fødselsdatoen 24. juli 2012 og hun er en smuk, mellemstor hund (50cm høj og vejer 20kg) af hyrdetype. Hun er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.
Da Pigei ankom til Milus internat, var hun døende. Hun havde levet i en lille kennel i månedsvis og havde sultet. Naboerne kontaktede politiet, og fortalte at Pigei og en anden hund blev vanrøgtet – ingen mad, kennelen blev aldrig gjort rent, de blev aldrig lukket udenfor kennelen. Politiet tilså hundene og vurderede at situationen var ok(!!!) Kort efter døde hanhunden af sult.
Naboerne var heldigvis vedholdende, og forsøgte en anden taktik (når politien og lovgivningen ikke var til nogen hjælp) forsøgte de at overbevise ejeren om, at overgive Pigei til internatet. Da det endelig lykkedes, var Pigei skind og ben – og masser af vildvokset pels. Hun kunne næsten ikke stå på benene og kunne kun spise små mængder mad af gangen.
Pigei da hun ankom til internatet :
Men Pigei kæmpede sig tilbage til livet. Efter få uger, var hu ikke til at genkende! Hun tog på og fik en speciel kontakt med de frivillige på internatet – vi er overbeviste om, at Pigei ved, at de reddede hendes liv. Hun opdagede at mennesker også kan være venlige, og at det var rart at blive nusset og aet – noget hun aldrig før havde oplevet.
Pigei blev adopteret men blev afleveret tilbage efter en måned, fordi de andre hunde i husstanden ikke accepterede hende. Udfra den adfærd, vi hele tiden har set hende udvise i kontakten med andre hunde på internatet, er der ingen problemer fra Pigei side. Hun vil kunne leve harmonisk med andre hunde, vel og mærke hvis de vil kunne tage imod en ny hund i hjemmet. Hun vil også kunne trives som enehund, hvis hun kan være sammen med sin menneskefamilie i stedet. Vi søger et stille og roligt hjem, med tid og tålmodighed til at gøre Pigei tryg. Hun vil nok følge sine mennesker som en lille skygge, når man har vundet hendes tillid.
Pigei er en vidunderlig hund, mild, tillidsfuld og hun fortjener det bedste liv, resten af hendes dage.
Posted on juni 21, 2017, in Hunde and tagged Hyrdehund. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.
Skriv en kommentar
Comments 0