Sponsorhunden Luna – nu levet halvdelen af sit liv på internatet
Sisse fra København er sponsor for Luna
Smukke Luna, født i 2004, er en mellemstor hund på 18 kg og er 45 cm høj. Hun er vaccineret, har fået ormekur og er steriliseret.
Lunas ejer ønskede ikke at have hende længere, og anbragte hende på internatet for snart 6-7 år siden. Og ingen har ønsket at adoptere hende.
Hun lider samme skæbne som rigtig mange andre brunlige hunde, af ubestemmelig race, nemlig at de må forblive på internatet resten af deres levetid, det er simpelthen ikke til at bære, søde Luna ikke får mulighed for at få en god alderdom i en familie, som vil give hende alt det hun har behov for, nemlig et trygt og kærligt hjem.
Hun er en mild og kærlig hund, som elsker masser af opmærksomhed, gode gåture, godbidder og alt hvad der hører til et godt hundeliv.
Dette er endnu en sørgelig historie om en hund, hvis chance for sin egen forever-familie ikke længere er særlig stor. Vi er super taknemmelige for, at Luna har Sisse som sponsor, og dermed hjælper smukke Luna til det bedste liv, vi kan give hende på internatet.
Luna er sikret scalibor halsbånd, til beskyttelse mod lopper, tæger og leishmaniose. Hun får jævnligt taget blodprøver, så man i tide kan opdage evt. sygdomme og komme hurtigt i behandling og så bliver hende vaccinationer samt ormekure opdateret løbende.
Tusind tak Sisse! ❤
Som med alle vores sponsorhunde, giver vi tilbagemeldinger om sundhed/sygdom, samt billeder og små videoklip af din sponsorhund, så du hele tiden kan følge dens liv.
Videoklip af Luna :
Posted on februar 19, 2017, in Hunde and tagged Sponsorhund. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.
Skriv en kommentar
Comments 0