Monthly Archives: januar 2017

Tomas – den sødeste gamle vovse / SPONSORHUND

Thomas fra København er sponsor for Tomas

Tomas er en blandingshund af mellemstørrelse (16kg, 45cm) der kom til verden i 2008. Han tilbragte en årrække på et andet internat, indtil en frivillig bragte ham til Milus internat i stedet. Vi har muligvis bedre forhold end der hvor Tomas kom fra, men hans muligheder for nogensinde at få et hjem er lige så små som ved det forrige sted. Det er desværre de færreste, der vil adoptere en gammel hund.

Tomas er en vidunderlig mild skabning, rolig og stilfærdig, og helt igennem venlig overfor alle han møder – mennesker som andre hunde. Han er ved ret godt helbred men er temmelig døv. På en måde kan det gøre livet lidt lettere for ham på internatet, fordi larmen skaber stress – hvilket han er “skærmet” fra. Vi er meget glade og taknemmelige for, at Thomas er sponsor for Tomashunden, og med en fast månedlig donation hjælper os at sørge for mad, vaccinationer, ormekure, scalibor halsbånd og hvad der ellers kan opstå af dyrlægeregninger med sådan en gammel vovse.

Reklamer

Projekt fluffy house skrider frem

fluffy-house-jan-2017

Se lige hvordan byggeriet af “the fluffy house” skrider frem! Projektet handler om, at få skabt et område på internatet, specielt til de små hunde, som tit er meget bange når de ankommer til det kæmpestore, urolige og larmende internat, hvor de er omringet af store hunde. Små hunde har også mere brug for beskyttelse imod vejr og temperaturforhold.

En særlig TAK ❤ til Sofie Rye som med en meget flot donation på kr.1000 har givet Milu mulighed for at komme videre med byggeriet. Tusind tak!