Noel – en lille julegris

noel_38Noel blev fundet tæt ved internatet, lige optil juleaften 2014 – derfor fik han navnet Noel. Han var bare en bette hvalp, og så fuldstændig forfærdelig ud…

Han var svært angrebet af en hudparasit, havde mistet næsten al pels og hans hud var blevet forbrændt af solen.

Stakkels Noel kom straks i behandling og i de følgende måneder fik han antibiotika, Bravecto tabletter imod parasitter, Advocate imod hudproblemerne og han blev badet med medicinsk shampoo en gang ugentligt i en lang periode.

Vi turde næsten ikke håbe på, at han ville komme til at ligne en hund igen. Han lignede en fin lille gris i lang tid ❤

 

Men, efter 10 måneders omsorg og pleje, var Noel rask og næsten al pelsen var vokset ud igen! Noel er en fighter! Igen hund fortjener at blive efterladt i den tilstand, og vi er lykkelige for, at Noel kunne reddes og ikke få men.

Det var baggrunden – nu til Noel! Han er sådan en sød, sjov og rar lille filur. Han er født om sommeren 2014 (og var altså kun omkring 6 måneder gammel, da han blev reddet) og er af mellem størrelse; 16kg, 45cm høj. Han er vaccineret, neutraliseret og behandlet mod orm.

Noel har lært at gå pænt i snor og han er opmærksom og legesyg. Vi ønsker for ham, at han får en dejlig familie med tid og tålmodighed til, at stille og roligt gøre ham tryg i de nye omgivelser, træne med ham, nusse og komme ud på nogen skønne ture. Man vil skulle arbejde med, at styrke hans tillid til mennesker, fordi han ikke har haft tæt nok kontakt og har været igennem en masse behandlinger. Det vil tage lidt tid at få ham til at blive en puttehund, men han er kvik, ung og har alle muligheder for at lære en masse.

noel-watching-the-catsDet er vigtigt at Noel kommer til et hjem uden kat, for dem kan han bare slet ikke li! Han bor i en ret stor hundegård som grænser op til katteafdelingen.

Noel har fundet ud af, at hvis han hopper op på foderautomaten, så kan han kigge ind igennem hegnet til kattenes udeareal.

Han tilbringer en hel del af sin tid med at stirre på kattene, men han gør ikke eller er voldsom, men skal tydeligvis ikke for tæt på katte.

Hunde derimod er han meget glad for, og han er social og kan være super legesyg sammen med især jævnaldrende hunde.

 

Lille videoklip fra Noels hundegård, hvor han viser sine evner indenfor hundekommunikation – bemærk de mange dæmpende signaler i kontakten med den store sorte hund – SÅ flot tacklet Noel ❤

Posted on december 24, 2016, in Hunde. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: