P for Puppies!
Må vi præsentere…. Priya, Pippi, Prishta, Pepe, Pelé, Pete, Palmer, Patrick, Peace og deres mor Polly. I sidste uge, da ingen var i nærheden, efterlod nogen en papkasse med 9 hvalpe ved internatets låge. Ved siden af sad mor Polly og holdt øje med sine små.
Polly er lille, hun vejer under 10 kg. og hvalpene vurderes også til at blive små hunde. De må være blevet født i hjemlige omgivelser, for de er tillidsfulde og vant til at omgås mennesker.
Glade, logrende hvalpe (9-10 uger gamle) og en hundemor der er tryg ved at mennesker håndterer hendes babyer.
Men også 10 hunde mere at brødføde, vaccinere og passe på – og forsøge at finde gode, kærlige og kompetente hjem til
Hvis du står overfor at anskaffe en hvalp, så ta et kig på de mange skønne hvalpe der findes rundt omkring på internater. Det giver ingen mening at opdrætte hvalpe når så mange vidunderlige små snuder mangler hjem
… og så håber vi, at Pollymor også får en chance! Det er så ofte, at de små hvalpe bliver bortadopterede, imens hundemoren bliver hængende på internatet resten af sit liv.
Opdatering marts 2017 : Polly er blevet adopteret!
Posted on november 12, 2016, in Nyt and tagged Hvalpe. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.
Skriv en kommentar
Comments 0