Monthly Archives: marts 2016

Sebastian – sødeste store bamsehund

sebastian 1

Sebastian ankom til internatet som lille hvalp, og er vokset op der. Han er nu blevet en stor, smuk og rolig bamsehund. Og en af de store hunde, der er en “krammehund”, som selv synes at han sagtens kan sidde på skødet, helst vil nusses for evigt og følge en til verdens ende.

Han mangler en kærlig familie!

Baby SebastianSebastian baby

Sebastian er en helt igennem dejlig, rar og godmodig hund. En fordel ved, at vokse op iblandt andre hunde er, at Sebastian bare kan hundesprog, han er vant til at omgås alle mulige og umulige hunde og fremstår rolig og afbalanceret i kommunikationen med alle.

Han bor i en lidt heftig hundegård med en større gruppe unge hanhunde der godt kan være ret opkørte, og flere seniorhunde, men tackler det fint. Han eeelsker at komme ud på tur i terrænet udenfor internatet, lunter roligt derudaf og snuser til græsset og træerne.

Når han leger med andre hunde eller mennesker er det på en blid måde, og han lægger sig ofte ned. Sebastian går pænt i snor og har lært lidt grundlæggende lydighed. Han knytter sig tæt til mennesker han har lært at kende, og er ofte med de frivillige ude på tur i weekenderne. Det er frustrerende for ham at bo i en hundegård, han har brug for et mere aktivt liv, komme ud og bevæge sig, lære nyt og putte i sofaen hos sin helt egen familie!

Sebastian er fra d.15. august 2014, størrelse 25 kg/55 cm. og er vaccineret, neutraliseret og behandlet mod orm.

Video af Sebastian på tur, marts 2016 :

Sebastian kattetest :

 

Reklamer

Fotos fra internatet

This slideshow requires JavaScript.

Signe fra DOP dk har været en tur på internatet – her er lidt stemningsbilleder, med både solstrejf og tårer… Flere af hundene er til adoption, eller er hunde der er heldige at have en sponsor (eller godt kunne bruge en!) Er der nogen du kan kende?

Særlig TAK ❤ til Trine, der gav den største donation af godbidder vi nogensinde har modtaget, til Mona som har samlet en hel masse seler, snore, medicin + kontanter ind, til Henriette som har doneret medicin og alle jer andre som har støttet internatet med stort og småt. Jeg fyldte en hel kuffert med 23 kg donationer som alle er ankommet til internatet – og skal overbringe en kæmpe tak fra Milu og de frivillige ❤

Endelig, så har jeg optaget en lille tour de plejehjemmet så I kan se de fine omgivelser de gamle hunde har fået :

DOP fejrer 1000 adoptioner

1000

Dogs of Portugal startede samarbejdet med Milus internat i 2011 – vores netværk udvikler sig hele tiden, nogle hjælpere er rejst, nye frivillige er kommet til. Sidste uge ramte vi en milepæl : 1000 hunde og katte videreformidlet via DOP til nye hjem, fra Milus internat. TAK ❤ alle sammen – jer der har hjulpet, i Portugal og udenlands, vi er et stort og generøst team. Tak alle jer der har adopteret. Tak til alle der har støttet Milus internat med donationer, der gør at vi fortsat kan hjælpe.

Dogs of Portugal – team Portugal

og jubilæet blev selvfølgelig fejret på internatet i weekenden!

Tak til Mona & Silver!

This slideshow requires JavaScript.

DOP har modtaget en super fin donation fra Mona (der har adopteret søde Silver fra Milus internat) Seler, snore, 2 dækkener, medicin, legetøj, en hel masse tyggestænger og 150€ – de fleste af tingene kommer ned på internatet allerede om en uges tid – der er akut mangel på snore på internatet pt. så det er en meget god hjælp – tusind tak Mona!