Monthly Archives: oktober 2015

Hvalpe smidt ind over hegnet… igen

pups over the fence oct 2015

Halv 2 torsdag nat blev de her søde små hvalpe smidt ind over internatets hegn, sammen med to voksne hunhunde… 

Hvalpene er 3 hunner og en han, alle 10 uger gamle og de vil blive mellem størrelse når de er vokset færdigt (ca.10-15 kg er vurderingen) De er heldigvis glade og sociale hvalpe, der ikke er blevet mærket af den barske entré til internatet. Hunhundene er meget bange, de har fået deres livs chock og vi ved ikke hvad de har været igennem inden da.

Nu håber vi alle 6 hunde kan få en ny start på livet…

 

Reklamer

Ormekure til alle hunde på internatet!

deworming oct 15.3

Hårdt arbejde igår!! Samtlige hunde på Milus internat fik ormekur (det bliver gjort 3-4 gange årligt) Det blev et kapløb imod regnen med voluntørerne vandt! 16 dedikerede frivillige delt i 3 teams knoklede derudaf.

deworming oct 15.2Her er et par fotos, ikke af alle deltagende, men heldigvis huskede Marina på at få taget et par billeder med sin telefon!

Det er ikke særlig let at tage billeder på en dag som denne, med hundemad på fingrene og mudder under fødderne 🙂

Udgifterne til de forebyggende behandlinger mod orm er mulige bl.a. via den støtte vi modtager fra jer, som donerer et fast beløb til internatet hver måned. Tusind tak for jeres hjælp til hundene ❤

 

deworming oct 15.1

deworming oct 15.4

 

Særlig omsorg for seniorhundene

This slideshow requires JavaScript.

En dag dedikeret til seniorhundene på Milus internat! Marina som er frivillig i DOP Portugal og har seniorerne som sit ansvarsområde, passer rigtig godt på de mange gamle hunde, som tilbringer deres sidste leveår på internatet.

En dyrlæge kommer til internatet ca. en gang månedligt og laver helbredsundersøgelser (på frivillig og ulønnet basis) og det giver DOP løbende status på hver enkelt seniorhund.

Denne gang nåede hun at undersøge 20 ældre hunde, flere har grå stær, ledproblemer og desværre også alvorligere problemer. Alligevel synes hundene det er herligt med opmærksomhed og omsorg og de frivillige bliver mødt med masser af kys mens diagnoserne stilles!

En speciel gæst på dagen var søde gamle gule labrador Neby, med et hjerte af guld, som trods skavanker og et slidt ydre er blevet adopteret! ❤

Velkommen hjem Farrusco!

Farrusco ankomst 001Så blev det endelig Farruscos tur til at vinde førstepræmien og få sin helt egen dejlige familie!

Det er helt specielt når en ældre hund som Farrusco, med et par skønhedsfejl, og som har været så længe på internatet, bliver en af de heldige der adopteres til et kærligt hjem!

Farrusco er i særdeles gode og omsorgsfulde hænder hos Flemming og Marianne i Virum og så får han selskab af en skøn lille irsk rescuehundedame, Matilda.

Tusind tak Flemming & Marianne fordi I valgte Farrusco og masser af lykke og gode tider til jer & vovserne fremover ❤