Monthly Archives: august 2015

Steve the Wonderdog RIP

Wonder miracledog

Steve døde d. 14. september som følge af nyresvigt. RIP

Steve blev opdaget af en person som kørte på vejen langs togskinnerne ved Pinhal Novo.

Hun fik øje på en lille hund der lå tæt ved skinnerne – den så ikke ud til at være død, men var åbenlyst i stor fare. Først måtte hun gå et langt stykke langs hegnet ved banen og tilbage på den anden side, for at nå frem til hunden, og spurgte sig selv, hvordan han nogensinde var endt der?

Da hun kom nærmere så hun, at det var en lille, gammel og blind hund, der lå hjælpeløs på stenene midt i den bagende sol. Og at eneste mulige forklaring, hans tilstand taget i betragtning, var, at han var blevet kastet ind over hegnet for at lande på togskinnerne.

wonderwonder1

Hunden var i live, men udmattet og dehydreret efter at have ligget forsvarsløs midt i solen i mange mange timer.

Kvinden tog hunden med sig hjem, gav ham mad og drikke og lod ham komme til hægterne i nogen dage, men var så nødt til at indlevere ham på Milus internat, da hun har mange hunde allerede.

Vi er dybt taknemmelige for hendes omsorg og der er ingen tvivl om, at den lille hund havde lidt en pinefuld død hvis ikke hun havde bemærket ham – og tog sagen i egen hånd. Samtidig er en gammel, blind hund en stor bekymring for internatet og vanskelig at hjælpe.

wonder 2Nu tilbringer lille Steve – opkaldt efter Stevie Wonder – tiden i en hundegård på internatet, hvor han mest sover, lunter lidt rundt, og så sover igen. Hans helbredstilstand er ok, men han er en gammel hund der har haft et hårdt liv.

Vi er klar over, at internatet ikke er de bedste omgivelser for ham, men det er det vi kan give og vi vil gerne gøre resten af hans liv så komfortabelt som overhovedet muligt for lille Steve.

Tusind tak til Trine og David, der har hjulpet med at betale Steves dyrlægeudgifter og har købt blomstermedicin til ham. Det har hjulpet os til at kunne give ham den bedst mulige tilværelse på Milus internat ❤

Reklamer

DOP træf d.19/9

fællesfoto

Kære allesammen – adoptanter, frivillige og støtter 🙂

Kom og mød en masse andre pjuskede portugiserhunde og deres familier, og frivillige fra DOP.

Vi vil gerne invitere jer og jeres dejlige portugiserhunde til DOP dk træf d.19. september 2015 kl.14 ved Flyvestation Værløse, Jonstrupvej 300, Jonstrup 3500 Værløse (fotos herunder)

Nærmeste S-station er Måløv, derfra er der ca. 3 km. til Flyvestationen – bus 152 kører derud, og ellers vil et par af vores søde adoptanter gerne give lifts fra stationen til træffet (kontakt os hvis du mangler et lift)

FloquitoVi mødes lige indenfor indgangen med bordene. Dem der vil gå en tur – og beholde hundene i snor – kan gøre det, og så er der et offentligt friløbsareal i området bag bordene. Det er på eget ansvar og vi vil selvfølgelig opfordre til, at man passer rigtig godt på hinanden og er super opmærksom på både sin egen hund og andres, særlig når hundene mødes, så det bliver en god oplevelse for alle.

Nogen af hundene kan ikke løbe fri og derfor heart-dog-buscuits-1har vi fundet et sted med adskilte områder som tilgodeser alle mest muligt.

Der vil være lidt forskellige aktiviteter, trænings tips & tricks, mulighed for at købe the, kaffe & kage, lidt DOP merch, lotteri og så har vi besøg af 2 frivillige fra DOP Portugal.

Stenders foto tilbyder at ta portrætfotos af din/dine hunde, 2 stk for en 50’er, som går ubeskåret til DOPs seniorprojekt på internatet.

Der er mere info om eventet på facebook. Meld gerne tilbage på mail/facebook om I kigger forbi til træffet.

Vi glæder os til at se jer! ❤

Værløse flyvestation kort

indgang

 

Velkommen hjem Charlie Brown!

CB ankomst 002Efter laaaang og utålmodig venten i en travl lufthavn ankom søde Charlie Brown endelig til sin nye familie! Han tog hele rejsen meget pænt synes vist bare at det var den helt rigtige familie han var ankommet til 🙂 – hvordan kan man synes andet når man bliver mødt med så meget kærlighed og rester fra stegen igår!

Charlie (som nok får et andet navn) har allerede hilst på sin hundekammerat PD , CB ankomst 003adopteret fra Milus internat for et års tid siden, og det var kærlighed ved første blik!

Kattene er muligvis lidt mere skeptiske men dem ignorerer Charlie, han har en have der skal afmærkes og en masse kæl og godbidder der skal indhentes .

Tusind tak Paul & Vera for at give 2 skønne portugiser-gadehunde et helt nyt liv, de aldrig har kunnet drømme om før ❤

Vi ønsker jer masser af lykke til og gode tider sammen ❤

CB ankomst 004

Tak for donationen

22.08.15 011 Vibeke Larsen

Idag fik vi en fin donation af Vibeke Larsen efter hendes lille Dittehund ❤

Mange tak for tæpper, hundeseng, bæretaske, halsbånd, snore, madskåle, medicin, bandager mv. til hundene på Milus internat i Portugal!

Nube – en historie der løber en koldt ned af ryggen

nube-1

Nube var en dejlig stor vovse, med et kærligt og nuttet udtryk. Hun havde en fuldstændig ubegribelig baggrundshistorie. Nube blev efterladt låst inde i et hus, sammen med en lille hund Sun, og en kat. Uden adgang til rindende vand og uden noget mad. Ejerne forlod Portugal, vel vidende, at deres dyr ville komme til at lide en langtrukken, pinefuld død. Der gik en måned. Så indså naboerne endelig  hvad der foregik, og kontaktede myndighederne, som fik reddet dyrene ud af huset.

Det var lykkedes dyrene at finde vand, men de havde sultet i en måned og lignede skeletter, var totalt dehydrerede, og katten var meget tæt på at dø. Nok blev de reddet ud, men myndighederne placerede dem i små bure i den lokale kennel, som er et rædselsfuldt sted. Hundenes blikke var ubærlige – de havde ingen livsvilje tilbage.

En frivillig fra DOP havde hørt om dyrene og besøgte kennelen for at dokumentere deres tilstand, og kunne simpelthen ikke forlade dem. I stedet tog hun de to hunde med til Milus internat, og fik placeret katten hos en plejefamilie.

Nube1

Så kom forandringen! Sun og Nube fik omsorg og pleje, bevægelsesfrihed og de livede op, fik gnisten tilbage i øjnene og begyndte at logre!

Det var meget svært at forestille sig, hvad de to glade hunde, der løb en i møde på internatet, havde overlevet. Sun er en sprælsk og glad lille hund, og i juli 2015 blev han bortadopteret og fik dermed en helt ny start på livet.

Nube var ikke lige så heldig. Lige så mild, dejlig og godmodig hun var, så var hun samtidig en stor, voksen muskelhund blanding. (hvilket fx medførte, at hun ikke kunne adopteres til DK grundet forbudslisten i Hundeloven) Da hun også fik konstateret leishmania forringede det hendes chancer yderligere.

Internatet blev Nubes hjem, indtil hun i november 2016 døde af akut nyresvigt som følge af et tilbagefald af hendes leishmania. Hvil i fred søde Nube ❤