Adelia – en lille senior fuld af liv /sponsorhund
Lene fra Rødovre er sponsor for Adelia
Lille Adelia blev født i 2006 og hun er en skøn bette “møbelhund” med fine kommodeben og stoooore flagermudører. Hun måler 35 cm i skulderhøjde og vejer 6 kg. Som alle DOP hunde er Adelia vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm – hvilket sikres ved, at Adelia har en sponsor, der hver måned overfører et beløb til hende. Via sponsoratet kan vi give Adelia en god hverdag på internatet, og bl.a. regelmæssige vaccinationer også imod kennelhoste, en smitte som ældre hunde er særlig udsatte overfor. Vi håber stadig på, at Adelia måske kan bortadopteres lokalt i Portugal, da hun er ved godt helbred og forhåbentlig har en del gode år foran sig – men mange seniorhunde ender med at tilbringe resten af deres liv på internatet. Vi krydser fingre & poter for Adelia. Og hvordan havner en så bedårende lille hund på internat? Adelia blev reddet væk fra vanrøgt og tilpassede sig lynhurtigt til de nye, langt bedre forhold, end det hun kom fra. Især ældre hunde bliver let meget stressede ved miljøskift og opkørte internat omgivelser, men ikke Adelia! Hun er i stedet nysgerrig og undersøger verden omkring hende, og så er hun fuldstændig henrivende og venlig i kontakten med både mennesker og hunde. Se lille video med Adelia : https://www.youtube.com/watch?v=ij5JC3TIk18
Posted on maj 21, 2015, in Hunde and tagged Lille, Senior, Sponsorhund. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.
Skriv en kommentar
Comments 0