Monthly Archives: maj 2015

Georgia – sød og nysgerrig logrehund

Georgia a

Nuttede Georgia er fra sommeren 2013 og er en lille aflang gadekrydsvovse, som vejer 8 kg og er 35 cm høj. Hun er blevet vaccineret og behandlet mod orm, men er endnu ikke blevet steriliseret (dette foretages inden adoption)

georgia dGeorgia blev fundet på gaden, men det er tydeligt, at hun har haft et hjem før. Hun er glad, nysgerrig og tillidsfuld overfor mennesker, kommer super fint ud af det med alle andre hunde, og går pænt i snor.

Men ingen har efterlyst hende, så formentlig er hun blevet kasseret på gaden af en eller anden uforståelig årsag.

georgia bHeldigvis blev Georgia fundet inden hun kom til skade eller blev traumatiseret, så nu sidder hun på internatet og venter på, at den helt perfekte familie falder for lige præcis hende!

Måske er hendes nye hjem i Danmark?

Se video af Georgia :

georgia c

Reklamer

Endnu en papkasse med hvalpe efterladt ved internatets låge

Puppies left at gate 23.05.2015

Så skete det igen… En papkasse med små hundehvalpe efterladt foran internatets låge…

Der er hverken plads, tid eller økonomi til at tage sig af hvalpene og give dem alt det, de har brug for, men hvordan skulle vi kunne sige nej…?

Hvis du kan hjælpe, vil donationer til hvalpefoder og vaccinationer gøre en kæmpe forskel for de her små hvalpe og være en kærkommen håndstrækning til internatet.

DOP dk konto : reg. 0400, konto nr. 4020223958, Swipp : 61722678

Vi håber vi kan give hvalpene chancen for en bedre fremtid og et dejligt liv, i kærlige hjem.

Adelia – en lille senior fuld af liv /sponsorhund

Adelia2

Lene fra Rødovre er sponsor for Adelia

Lille Adelia blev født i 2006 og hun er en skøn bette “møbelhund” med fine kommodeben og stoooore flagermudører. Hun måler 35 cm i skulderhøjde og vejer 6 kg. Som alle DOP hunde er Adelia vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm – hvilket sikres ved, at Adelia har en sponsor, der hver måned overfører et beløb til hende. Via sponsoratet kan vi give Adelia en god hverdag på internatet, og bl.a. regelmæssige vaccinationer også imod kennelhoste, en smitte som ældre hunde er særlig udsatte overfor. Vi håber stadig på, at Adelia måske kan bortadopteres lokalt i Portugal, da hun er ved godt helbred og forhåbentlig har en del gode år foran sig – men mange seniorhunde ender med at tilbringe resten af deres liv på internatet. Vi krydser fingre & poter for Adelia. Adelia1 Og hvordan havner en så bedårende lille hund på internat? Adelia blev reddet væk fra vanrøgt og tilpassede sig lynhurtigt til de nye, langt bedre forhold, end det hun kom fra. Især ældre hunde bliver let meget stressede ved miljøskift og opkørte internat omgivelser, men ikke Adelia! Hun er i stedet nysgerrig og undersøger verden omkring hende, og så er hun fuldstændig henrivende og venlig i kontakten med både mennesker og hunde. Se lille video med Adelia : https://www.youtube.com/watch?v=ij5JC3TIk18 Adelia3 Adelia4

välkommen hem Castor!

Lexus ankomstSå ankom smukke Castor (der hed Lexus på internatet) til sit nye hjem hos Jessica i Malmö ❤

Castor var meget stresset på rejsen men er blevet roligere hjemme hos Jessica og er ved at lære omgivelserne at kende.

Det der med trapper indendørs er lidt af en udfordring men udendørs kan man godt gå på dem!

 

Jessica har tidligere adopteret en sød hund igennem DOP (hun er i hundehimlen) og ligesom dengang er formidlingen af Castor et samarbejde imellem DOP Sverige og DOP Danmark.

En særlig tak til Pia der var flysponsor og bragte Castor fra Lissabon til Kastrup.

Masser af Lycka till Jessica & Castor ❤

Smukke Castor hjemme :

Castor at home

Scalibor halsbånd og ormekure på internatet

This slideshow requires JavaScript.

På internatet har der været ekstra travlt på det seneste – sidste weekend : ormekure til samtlige 620 hunde!! 18 dedikerede frivillige fuldførte missionen på 3 timer, sådan!

Tusind tak for donationerne til projektet! Vi tilstræber at give hundene ormekur 3 gange årligt, det er vigtigt for deres trivsel og sundhed, og især ift. at begrænse smittefare. Regningen til en gang ormekure til alle 620 hunde løber op i 7500 kr.

Her i ugen har de frivillige fra DOP har sat scalibor halsbånd på mange hunde. Halsbåndet beskytter i 4-6 måneder mod lopper, flåter og myg, og på den måde er hundene også beskyttet mod leishmania, som smitter via en parasit i sandmyg.

Fra årets start og indtil nu, har vi fået sponsoreret 120 scalibor halsbånd til internathundene! Alle halsbånd er mærket med hundens navn og den dato hunden fik det på. Hjertelig tak til alle jer, der månedligt støtter internatet og dermed hjælper hundene ❤

Har du lyst til og mulighed for, at donere til et halsbånd, eller være sponsor for en hund, så send os en besked. Et halsbånd koster 120 kr (DOP dk konto : reg. 0400, konto nr. 4020223958, swipp 61722678)

Herover er det Andre, Pastorinha, Black, Cosmo, Vanessa, Inga, Jumpy og Luana der får fine nye anti loppehalsbånd på. Tak ❤