Monthly Archives: februar 2015

Scalibor halsbånd!

This slideshow requires JavaScript.

Så starter flåtsæsonen i Portugal og på internatet gør Milu og de frivillige fra DOP deres bedste for at beskytte hundene bedst muligt.

Scalibor halsbånd holder i 4-6 måneder og beskytter hundene mod  lopper, flåter og myg (som kan bære leishmaniasmitte med sig)

De første hunde til at få nye halsbånd er sponsorhundene – Tak ❤ Camilla, Henriette, Lena, Trine, Anna Carina, Ida, Thomas, Lene, Helle C, Annika, Signe og Nadia som allerede har doneret halsbånd til nogen af hundene!

Herover er det Benfica, Eddy, Estrelinha, Eva, Fidulo, Kris, Maria, Mimosa, Negrita, Princesa, Simao og Simbalão der får halsbånd på.

Et scalibor halsbånd koster 16€ / 120 dkr. ønsker du at donere til et halsbånd :

DOP dk konto : 3566 555 158 reg. 4160

Mobilepay : 61722678

(skriv hundens navn på indbetalingen hvis det er en specifik hund du vil hjælpe)

Reklamer

Buckley – bedårende & bouncy, hvem kan stå for ham?!

Buckley er en formidabel gadedreng i en festlig ret ubestemmelig blanding, der må være noget labrador ind over – han er i hvert fald labrador af sind, men har huskyhale, bullterrieransigt og den lækreste bløde pels. Buckley tilbragte sin  hvalpetid i et hjem og derfor kender vi lidt mere til hans baggrund, opvækstvilkår og endda hans fødselsdato!

Buckley kom til verden d. 20. november 2013 og han er en mellemstor vovse, vejer ca.20 kg og er omkring 50 cm. i skulderhøjde. Han vaccineret, kastreret og behandlet mod orm. Den dejlige Buckley man møder og falder pladask for på internatet, er en glad, sjov, bouncy unghund, der er meget lærenem og top motiveret for at træne.

Der er gang i ham, men står man bare helt stille, sætter han sig ned. Han er opmærksom, kvik, eeeelsker godbidder og er let at arbejde med, sine kræfter og teenagehormoner til trods.

Video af Buckley på tur med Signe fra DOP dk (dec 2014) :

Buckley babyBuckleys tidligere ejer indleverede selv sin skønne hvalp på internatet, fordi han skulle flytte fra Portugal til et andet land. Forinden havde han sendt meget emotionelle emails om hvor ked af det han var, at han ville holde kontakten, høre om hans hunds trivsel, sende donationer, besøge internatet når han var i landet osv… Efter han afleverede Buckley; ikke ét ord, ikke én eneste mail for at vide hvordan Buckley har det.

Nu leder søde Buckley så efter et kærligt for evigt hjem, hvilket er temmelig op af bakke når man er en stærk, sort, teenage hanhund og ikke længere en nuttet lille hvalp… men Buckley formår at charme alle omkring sig, og vi håber at nogen vil tilbyde ham et omsorgsfuldt hjem med rum for lige præcis ham!

(Baby Buckley)

buckley-oct-11Buckley er livlig, social, legesyg og venlig af sind, han er nysgerrig på verden omkring ham, kommer super fint ud af det med alt og alle og har masser af energi. Han vil være en ideel kammerat til løbeturen og vil være skøn at træne lidt tricks med, putte med i sofaen, ta med på eventyr og lege med en bold i haven. Han har brug for et erfarent hundehjem, hvor man ikke bliver afskrækket af hans energi men har mod på at tålmodigt træne med ham og kan håndtere en hund der “fylder lidt” på en god måde.

For tiden bor Buckley i en af de største hundegårde på internatet, sammen med en meget stor blandet flok, hunde i alle aldre og størrelser, og det fungerer fint, men vi ønsker selvfølgelig et bedre liv for ham.

Endelig er Buckley blevet testet med kattene på internatet og han udviste venlig adfærd overfor dem.

Buckley (2)

Buckley (4)

Buckley (1)

buckley-oct-9

buckley-oct-7

buckley-oct-5

Baby Buckley, nyindleveret på internatet :

Buckley2

Buckley

 

 

Capi og Polly landede på dansk jord!

Capi arrival (1) Sent søndag aften landede søde Capi i Kastrup lufthavn sammen med sin familie!

Maria & Karl var selv nede på internatet og hente deres hund, og ikke mindst vælge en hundekammerat til Capi – den heldige blev rolige, selvsikre Tito, der harmonerer super fint med lidt usikre Capi. (Tito ankommer på et senere tidspunkt)

 

 

Tænk at der findes mennesker som jer! Tusind tak Maria & Karl for at give 2 heldige portugiserhunde et helt vidunderligt nyt liv med deres helt egen familie!

Polly arrival (1)Cool frk. Polly ankom samtidig til plejeophold hos verdens mest tålmodige Lena, herfra vil vi finde et kærligt for evigt hjem til Pollymusen, da hun åbenbart var meget svær at få øje på på internatet – hun gør heller ikke så meget væsen af sig 😉

Mere om Polly her :

https://dopdk.wordpress.com/2014/02/26/polly-en-kaerlig-strandhund/