Monthly Archives: maj 2014

Danananananana… Batman!!!

Batman 2Batman er fra sommeren 2013 og er en køn podengoblanding af helt standard mellemstørrelse (vejer 16 kg og er 45 cm i skulderhøjde) med en fin lille stumpehale!

Han er vaccineret, kastreret og behandlet mod orm.

batman2Den her lille superhelt blev fundet på gaden af en mand, som tog kontakt til internatet og sagde, at han godt ville hjælpe den her hund. Da Batman var ung og slet ikke vaccineret, blev det foreslået, at han først blev færdigvaccineret inden han flyttede ind på internatet, for at beskytte Batman bedst muligt. Manden indvilligede, og Batman fik første vaccination af internatets dyrlæge og planen var så, at han skulle bo hos manden i 3 uger, revaccineres (“booster”) og så hentes hen til Milus internat.

… En uge senere havde manden åbenbart ændret mening, og undlod at fortælle det til internatet, men lukkede i stedet Batman ud på gaden!

Så pludselig stødte ansatte fra internatet på en hund de kunne genkende, midt inde i Setúbal! Virkelig skuffende…

Altså endte Batman med at blive kørt direkte fra gaden ud til internatet, hvor han venter på en ny chance.Batman
Og hvad er Batman så for en? Frem for alt er Batman en social hund, der kommer fint ud af det med alle andre hunde, og er meget glad for mennesker. Han er meget kærlig, tillidsfuld og positiv i kontakten. Han er fuld af energi og gå på mod, og han står ikke stille i 2 min., men han er også en kvik hund der har brug for at bruge sin hjerne og gerne vil træne (se video) Selvfølgelig vil han være mere afbalanceret i et hjem, hvor han kommer ud og bevæge sig, gå tur og lege, hver dag, end i en hundegård på et internat, omgivet af en masse hunde og stressende larm.

Batman 3

Batman vil uendelig gerne ud på tur udenfor internatet, og han er vild med at løbe, hoppe og lege. Han vil bestemt trives i et dejligt hjem med en aktiv livsstil, hvor han kan følge med overalt hvor der sker noget og træne sammen med sit menneske. Og så vil Batman uden tvivl være et sjovt og henrivende lille familiemedlem!

Batman – targettræning på internatet :

Batman ude med Marion fra DOP Tyskland :

batman-oct-19

batman-oct-22

Reklamer

Endelig kom Nina og Oreo hjem!

Så blev det Oreo og Ninas tur til at lande på dansk grund og møde deres nye familier!

Nina arrival (1)Nina er en seniorhund som tidligere har været meget sky, derfor fik hun også en beroligende tablet inden rejsen og var stadig ret groggy da hun ankom – men kunne sagtens spise alle Helle & Rickys lækre kogte kyllingebidder – og kapre Oreos bagefter.

Vi er sikre på, at hun kommer til at følge sin familie som en skygge, når hun er lidt mere sikker på benene 😉

 

Oreo arrival (2)

Lille langbenede Oreo var først lidt stresset og ville meget gerne ud af transportkassen, men faldt hurtigt til rette i armene på Lene & Kenneth (og opdagede også hurtigt at de også havde kylling med!) og så var hun nysgerrig og kontaktsøgende.

 

 

Vi krydser fingre & poter for, at det går let med at introducere jeres hunde til de søde hunde, I har i forvejen, og at I bliver super glade for jeres fine portugisere!

Mange, mange tak, fordi I har mod på, at give 2 kasserede portugiserhunde en ny start på det gode liv ♥

Læs begge hundes historier her :

Oreo :

https://dopdk.wordpress.com/2013/12/15/oreo-fin-glad-lille-pjuskehund/

Nina :

https://dopdk.wordpress.com/2013/02/12/nina-mild-blid-seniorhund/

 

Serrinha – hvalp med benbrud har brug for hjælp

puppy2

OPDATERING 22. juni 2014 :

Så er Serrinha klar til adoption!! Serrinha kan løbe, hoppe og lege ligesom alle andre skønne hvalpe, han er sund og stærk og mangler nu bare det perfekte hjem!

serrinha1 serrinha2 sserrinha3OPDATERING 11. juni 2014 :

Endelig! Nu er benet helet så fint op, at Serrinha kan få lov til at lege, som det burde være alle små hvalpe forundt! jubiiii

 

Baggrunden : Vi har brug for jeres hjælp igen! Desværre står vi – igen – med en akutsag; lille Serrinha – med et brækket ben – blev efterladt ved internatets låge. Han er 3 måneder gammel, sød og mild og vil blive en stor hund engang.

pup surgeryMen benbruddet (højre forben) er kompliceret, meget højt oppe på benet og operationen kunne ikke foretages af internatets egen dyrlæge.

I stedet måtte lille Serrinha hastes til en specialist i Lissabon og vi står nu med en dyrlægeregning på 400€ (3000 dkr.)

Men hvad kunne vi gøre? Vi kunne ikke efterlade Serrinha med smerter og et ødelagt ben, han har brug for vores hjælp nu og her.

D.15. maj besøgte frivillige fra DOP Portugal Serrinha på hospitalet. Operationen var forløbet fint, men Serrinha var meget omtumlet på grund af den smertestillende medicin. Nu står vi så overfor en udfordring mere; 4 uger, hvor Serrinha, en lille nysgerrig hvalp, skal holde sig i ro!

puppy tired

Indtil videre har vi fået indsamlet 100€ – har du mulighed for at donere et beløb til Serrinhas operation, vil det være en kæmpe hjælp for os.

DOP dk konto : 3566 555 158 reg. 4160 (husk at skrive Serrinha på)

Vi opdaterer løbende hvordan Serrinha kommer sig. Herunder fotos fra d.16.maj, hvor Serrinha er vågnet mere op 🙂

serrinha post op

serrinha post op 2

 

 

Browny – sød og rolig hundemor

browny (1)

Browny er en dejlig stor tyk hund (labradorstørrelse) 55 cm i skulderhøjde og vejer pt. godt 28 kg og hun blev født i starten af 2008. Damen er steriliseret og vaccinationer og ormekur er up to date.

Browny blev forladt ved internatet en sen aften i starten af juni 2012; Hun stod bundet til lågen med et stykke reb og hendes 6 små hvalpe lå i en papkasse ved siden af hende.

Hvalpene var bittesmå og fik stadig mælk hos deres mor. Det var ikke hendes første kuld, formentlig har hun fået hvalpe flere gange før… Hun var i en sørgelig forfatning, udmagret og udmattet.
Det var åbenlyst, at hun havde haft et hjem, for Browny er tryg og tillidsfuld i kontakten med mennesker, hun er mild og glad af sind og ikke bange for noget som helst! Hun er ikke en gadehund, og hun har fået sine hvalpe derhjemme. Indtil den dag, ejerne kasserede hende ved internatets låge… Vi forstår ikke, hvordan de kan sove om natten, med det på samvittigheden…

browny (3)

Den svageste af Brownys hvalpe døde, men de andre voksede sig store og stærke og fik nye hjem indenfor nogen uger; Keyla, Cesar, Cleo… Browny kom til kræfter, blev steriliseret, og hendes pels er blevet virkelig smuk! Der er langt fra den sølle hund, der ankom en juninat, til den glade, bubbly Browny man møder på internatet i dag.

Nu venter Browny på sit livs chance… Hun er en sød og godmodig hund, der elsker at få opmærksomhed og blive nusset om af mennesker, og hendes lykke ville være gjort hvis hun fik sin egen familie.

browny (4)

I maj 2014 fik Browny tilbudt et kærligt hjem i Portugal, men hun og familiens hund kunne ikke enes (han er en ung, legesyg hund, og Browny er en rolig voksen hund, der ikke gider at lege – vi forsøgte men den gik ikke) Hun havde ikke lyst til at blive og kom med tilbage til internatet igen. Vi er selvfølgelige kede af, at det ikke var et hjem for Browny, men samtidig viste turen os, at Browny vil fungere fantastisk i en familie hvor hun er den eneste firbenede.

Brownie rejste 250 km. i bil, uden at stresse, hun lå og slappede af på bagsædet, var med på restaurant (det tog hun også med ophøjet ro og et stort smil), og gik en skøn tur på stranden, hvilket nok er den bedste oplevelse, Browny har haft i hele sit liv!

Hun har tilbragt 2 år på internatet – nu må det være hendes tur til at få et hjem!

browny (6)

Brownie bor i en standard hundegård på internatet, selvfølgelig sammen med en gruppe andre hunde, og hun enes fint med dem, er måske lidt reserveret men skaber aldrig problemer. Hun vil vist bare helst være foruden hundeselskab, hvis det var op til hende. Derfor drømmer vi om et kærligt hjem til Browny, hvor hun kan været stjernen. Hun er super kærlig og meget dedikeret i kontakten med mennesker og knytter sig hurtigt til en, og vil uden tvivl være en super dejlig hengiven hund at have i familien.

browny (5)

Video af Browny på udflugt (maj 2014) :

og på internatet, overlykkelig over at endelig-endelig komme ud af hundegården og gå en tur! (og ja, i Portugal lærer man hunde at hoppe op ad folk) :

browny (2)

Europa i glimmer…

Europa i glimmer er en programserie som netop er blevet vist på DR3 :

Er der noget særligt portugisisk over glade demonstranter i 70’er tøj? Hvad er Fado? Og hvorfor er det så svært at bo i Portugal, at de fleste prøver at finde arbejde et andet sted?                  Det Europæiske Melodi Grand Prix er snart over os, men hvad siger vores finalister egentlig om vores samfund og kultur? Følg med, når Sisse Sejr-Nørgaard rejser ud i Europa og finder meningen bag de 6 mest uforståelige optrædener i Melodi Grand Prix’s nyere historie. I aften gælder det Portugal og deres repræsentant i 2010, Homens da Luta, eller på Dansk – de kæmpende mænd.

I det her program bliver Rita, som er frivilligt i DOP/Portugal, interviewet – og hendes hund Gandhi, fra Milus internat, er selvfølgelig også med! ( de utålmodige kan køre frem til omkring 20:00 )

http://www.dr.dk/tv/se/europa-i-glimmer/europa-i-glimmer-portugal#!/

Homes da luta

 

 

Nyhedsbrev maj 2014

Så dumpede nyhedsbrevet for maj ind i postkassen :

http://issuu.com/dogs-of-portugal/docs/newsletter052014_en

Læs om aktuelle projekter (sterilisationer og vaccinationer), om hvordan foderet kan påvirke hundens adfærd og hvor betydningsfuldt det er med en fast rutine mht. fodring, samt se fotos af de 19 heldige hunde – og vores yndlingsged! der blev adopteret i sidste måned.

cantinho

Skal du på ferie til Portugal i sommer?

Skal du på ferie til Portugal i sommer? (eller kender du nogen, der skal?)

Vi har et par søde hunde, som gerne vil hjem! Så hvis du skal flyve fra Lissabon til København/Kastrup (med direkte fly), vil det være en fantastisk hjælp hvis du vil tage en af vores hunde med hjem til sin nye familie. (Hunde rejser altid i en transportkasse, i et særligt lastrum på flyet, men skal “følges” med et menneske ombord)

Vi checker hunden ind sammen med dig, betaler naturligvis hundens billet, og henter og bringer hunden til og fra afgangs- og ankomstlufthavnen. Pas og papirer er der selvfølgelig helt tjek på.

Har du mulighed for at hjælpe – gerne sidst i juli! Så kontakt os

dopdk@hotmail.com / 61722678

quinta_beach_1_768