Mimi fra Lissabon!
Mimi er en skøn hund med ægte portugiser-Gremlin-ører!
Hun blev født sidst i 2011 og er en mellemstor hund (20kg, 50cm i skulderhøjde) Hun er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.
Mimi blev fundet på gaden i Lissabon og var heldig at blive bragt til Milus internat. Langt de fleste hunde på gaderne i Lissabon og andre større byer i Portugal, indfanges af den kommunale kennelservice/hundefangere og det betyder, at de bliver placeret på en af de fuldstændig frygtelige kommunale kenneler og bliver behandlet elendigt indtil de bliver aflivet, ofte indenfor få uger.
Nu fik Mimi heldigvis en chance mere, men hun har været længe på internatet og vi håber på, at hun kan få sin egen familie og bo i et kærligt hjem.
Af sind og temperament er Mimi en glad, mild, easygoing, opmærksom hund. Hun er venlig i kontakten med andre hunde og løber tit fri ude i det store fællesareal, hvor der er rigtig mange forskellige hunde.
Overfor mennesker er hun sød og vil gerne i kontakt, er lydhør og vil være god at træne med. Hun går pænt i snor og synes det er spændende at komme på ture udenfor internatet og opleve nyt. På videoen er hun forholdsvis nyankommet og derfor lidt mere usikker og underdanig.
Det er således den adfærd, man vil kunne forvente i starten i et nyt hjem, indtil Mimi er blevet tryg og har lært alt det nye at kende. Vi ved, at hun vil være en skøn og sjov hund, at have i familien, og håber at det en dag bliver Mimi, som er en af de heldige der kan rejse til et nyt liv i Danmark.
Se video af Mimi :
Posted on april 17, 2014, in Hunde and tagged Aktiv, Mellem. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.
Skriv en kommentar
Comments 0