Sterilisations projekt april 2014 – opsamling
Esther, en hollandsk dyrlæge (på billedet) har sammen med en række frivillige arbejdet hårdt i en uge og hjulpet rigtig mange dyr til en bedre liv.
♥ Tusind tak Esther, DOP team Portugal & alle søde hjælpere ♥
26 af de steriliserede dyr var fra Milus internat, de øvrige er adopterede hunde (adopterede fra internatet som små hvalpe, med aftale om at de neutraliseres når de er gamle nok), en hel kattekoloni, som en lokal ildsjæl ønsker at kontrollere så der ikke fødes flere killinger til elendige liv på gaderne – kattene er “vilde” og kan derfor ikke videreformidles til hjem, men sættes ud igen. Det er dog en stor forbedring af deres livskvalitet, at de ikke føder flere killinger, er mange om at slås om føden osv.
Desuden blev også DOP kaninerne samt en ged kastrerede (både kaninerne og geden er i øvrigt reserverede nu)
Videre fik Roxy, en seniorhund som blev indleveret på internatet af (nu tidligere ejer), fjernet en kæmpe tumor, operationen gi fint og vil forbedre Roxys livskvalitet. Karina, en smuk stor hund som har epilepsi, havde desværre et anfald som resulterede i, at hendes hale måtte amputeres. Vi er ikke klar over, om hun selv har bidt sin hale i stykker eller om det er andre hunde – hunde reagerer nogen gange aggressivt når en hund har en skræmmende/ukendt adfærd. Vi håber inderligt at Karina snart får et kærligt hjem…
I alt kom sterilisationsprojektet til at koste omkring 1400 euro (10.500 dkr.), inklusive dyrlægens flybillet og ophold på et lokalt hotellejlighedskompleks samt alle medicinske materialer.
Vi vil gerne takke alle jer, som har støttet projektet – uden jer var det ikke muligt. I gør en fantastisk forskel for den enkelte hund og for et internat som Milus, der er non profit og dybt afhængig af donationer og frivillig arbejdskraft.
♥ Tak ♥
Roxy før & efter operationen :
Posted on april 8, 2014, in Projekter. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.
Skriv en kommentar
Comments 0