Monthly Archives: april 2014

DOP seniors

I lørdags fik alle 14 hunde i seniorafdelingen (“plejehjemmet”) spot on imod parasitter – orm, flåter osv. (Advocate)!

Hundene er så gamle og skrøbelige, at de ikke kan adopteres, men vi gør vores bedste for at give dem livskvalitet med omsorg, pleje og masser af kys!

Tak til jer som støtter hundene og gør en stor forskel for dem, hver dag! ♥

Amanda HobbitmarquesRexXanadeworming april 2014XanaMadona e Bobby

Vaccinationsprojekt 2014

vaccinationsprojekt 2014

Heidi – miniaturelabrador med en svær start på livet

Heidi R (5)

Heidi er fra marts 2012 og af mellem størrelse (14kg, 45 cm) og ligner lidt en labrador i miniudgave. Heidi er steriliseret, vaccineret og behandlet mod orm.

Et kuld på 3 små hvalpe blev født på gaden af en meget forskræmt morhund. Vi kendte ikke hundenes historie, men de voksede op i frygt, og da de ankom til internatet, kun 2 måneder gamle, var de rædselsslagne. Én hvalp blev hurtigt adopteret, og det var hendes lykke – masser af kærlig opmærksomhed kan udrette mirakler med sky hunde! De to andre søstre, Heidi og Greta (ja ja – navne kan man altid ændre!) blev hængende på internatet.

Heidi.

Det er ikke ligefrem optimalt for sky hvalpe at vokse op på et internat, for selvom hundene på Milus internat kun møder venlighed og omsorg, så er der ikke hænder og tid nok i den grad som hundene har behov for. Der er langt bedre mulighed for at styrke deres tillid og tryghed med den individuelle opmærksomhed, man kan give i et hjem. Men Rita, som er frivillig i DOP/Portugal og har særligt ansvar for hvalpene, påtog sig “projekt Heidi & Greta” og har brug meget tid og energi på søstrene hver weekend. Resultatet er, at hundene har udviklet sig utrolig meget og gjort fantastiske fremskridt! Desværre døde Greta i efteråret 2016 mens Heidi stadig bor i en hundegård på internatet. Hun er klar til adoption, og selvom hun vil have brug et roligt hjem og ekstra tid og tålmodighed i tilpasningsperioden, så har Greta gode muligheder for at lande på alle 4 poter i sit helt eget kærlige hjem, og være et dejligt familiemedlem.

Video af Heidi med Rita :

http://youtu.be/mbUNTQX-E84

Thors hundegård (1)

Heidi vil rigtig gerne i kontakt og stole på mennesker, hun løber hen til hegnet når man går forbi hendes kennel, logrer når man går ind til hende, kommer hen og får en godbid… hun bliver let forskrækket ved pludselige bevægelser, løber lidt væk, men kommer hurtigt tilbage og er nysgerrig af sind. Heidi har knyttet sig meget til Rita, er tillidsfuld i kontakten med hende og følger hende overalt på internatet som en lille skygge. Det viser os, at hun vil kunne blive tryg og glad for sine mennesker, hvis hun får muligheden! Vi er sikre på, at Heidi vil være en sød og loyal lille vovse, som sagtens vil kunne få mere mod på livet!

Heidi R (2)

Af sind er Heidi en helt igennem venlig og rar hund, forsigtig af sig men ikke en hund “der har nerverne udenpå”, snarere opmærksom og betragter verden omkring hende. Rita arbejder på, at Heidi bliver mere komfortabel med berøring og Heidis historik viser tydeligt, at hun sagtens kan udvikle sig rigtig meget, men at det er en proces der tager sin tid. Heidi kommer fint ud af det med alle andre hunde og kan lunte fri i fællesområdet (helst i hælene på Rita). Hun er til at motivere med godbidder.

Har du mod på at gøre en forskel for en ung hund som har haft en barsk start på livet, så kontakt os!

Greta & Heidi video :
http://youtu.be/YOP8ykRtXnQ

Greta & Heidi video :
http://youtu.be/pf_LHNI2mG8

Heidi video :
http://youtu.be/opdI2EMnk90

Se Greta her :

https://dopdk.wordpress.com/2013/10/20/greta-en-unghund-med-en-fortid/

Heidi R (7)

 Heidi R (1)

Heidi R (6)

Heidi R (3)

 

heidi

Baby Heidi :

Heidi baby

Dioguinho – en glad & charmerende lille bulldozer

Dioguinho ears!

Dioguinho blev født i 2009 og han er af mellemstørrelse (18kg, 45cm) og vaccineret, kastreret og har fået ormekur. Dioguinho betyder “lille Diogo” – internatets dyrlæge hedder Diogo – og her har vi så endnu en lille portugiservovse, der blev fundet på gaden. Han har nu boet rigtig længe på internatet, og vi håber på en bedre fremtid for ham… Dioguinho er frem for alt en humørbombe – han er altid super glad, imødekommende, fjollet og gør nogen virkelig sjove ting, han er en hund der kan charme alle og bringer mange smil frem.

Se video :

Dioguinho har et ret unikt udseende og en personlighed der matcher! Han er en tæt, muskuløs og ret lavbenet hund, med lidt vilde portugiserører, lang snude og et opmærksomt og intenst blik i de kønne brune øjne. Det bedste Dioguinho ved, er at få lidt opmærksomhed fra mennesker! Han eeeelsker alle mennesker, og er den mest kærlige lille bulldozer – det er lykkedes ham at (i bedste mening) vælte flere når man sidder på hug og nusser med ham! Han ville sikkert helst sidde på skødet hvis han kunne slippe afsted med det, og han forsøger ihærdigt at putte sig helt tæt ind til en og drejer rundt om sig selv af glæde.

Dioguinho d

Lille Diogo bor i den aller-aller fjerneste kennel, helt bagerst på internatet, for enden af en “korridor” af kenneler. Han deler hundegård med 3 af hundene fra Loures https://dopdk.wordpress.com/2013/04/08/hundene-fra-loures/ og kommer helt fint ud af det med dem. Generelt er han glad for alle damehunde og for nogen hanhunde, men ikke alle. Derfor vil han sagtens kunne dele hjem med en hunhund, men ikke med en anden hanhund. Han er socialt anlagt og vil rigtig gerne lege, og sætter uendeligt meget pris på at have selskab.

Dioguinho c

Én ting, som er meget vigtig at vide om Dioguinho er, at han er en udbryderkonge. Og formentlig er indehaver i højdespringsrekorden på internatet 🙂 Han er ikke en hund, man bare kan lukke ud i haven uden at holde skarpt øje med ham, for så går han på eventyr. Af samme årsag bor han i en af de hundegårde, som der er “tag” på (net).

Han vil meget gerne opleve verden udenfor og vil så gerne på tur, men kommer det desværre meget sjældent (heraf motivationen for at stikke af – havde han mulighed for at komme på tur hver dag var risikoen nok betydeligt mindre) Vi vil så gerne finde et dejligt hjem til Dioguinho, gerne en familie med en ret aktiv livsstil hvor han kan komme med ud og opleve verden, og vi garanterer at han vil være en sjov spilopmager at have i familien!

Dioguinho a

Dioguinho b

Mimi fra Lissabon!

Mimi Lisbon[2]

Mimi er en skøn hund med ægte portugiser-Gremlin-ører!

Hun blev født sidst i 2011 og er en mellemstor hund (20kg, 50cm i skulderhøjde) Hun er vaccineret, steriliseret og behandlet mod orm.

Mimi blev fundet på gaden i Lissabon og var heldig at blive bragt til Milus internat. Langt de fleste hunde på gaderne i Lissabon og andre større byer i Portugal, indfanges af den kommunale kennelservice/hundefangere og det betyder, at de bliver placeret på en af de fuldstændig frygtelige kommunale kenneler og bliver behandlet elendigt indtil de bliver aflivet, ofte indenfor få uger.

mimi5[1]
Nu fik Mimi heldigvis en chance mere, men hun har været længe på internatet og vi håber på, at hun kan få sin egen familie og bo i et kærligt hjem.

Af sind og temperament er Mimi en glad, mild, easygoing, opmærksom hund. Hun er venlig i kontakten med andre hunde og løber tit fri ude i det store fællesareal, hvor der er rigtig mange forskellige hunde.

mimi4[1]

Overfor mennesker er hun sød og vil gerne i kontakt, er lydhør og vil være god at træne med. Hun går pænt i snor og synes det er spændende at komme på ture udenfor internatet og opleve nyt. På videoen er hun forholdsvis nyankommet og derfor lidt mere usikker og underdanig.

Det er således den adfærd, man vil kunne forvente i starten i et nyt hjem, indtil Mimi er blevet tryg og har lært alt det nye at kende. Vi ved, at hun vil være en skøn og sjov hund, at have i familien, og håber at det en dag bliver Mimi, som er en af de heldige der kan rejse til et nyt liv i Danmark.

Se video af Mimi :

Mimi lisbon

Mimi Lisbon 1

mimi3[1]

Sterilisations projekt april 2014 – opsamling

vet Esther sterilisationsprojekt april 2014Så er sterilisationsprojektet afsluttet, og i alt 47 dyr neutraliseredes.
Esther, en hollandsk dyrlæge (på billedet) har sammen med en række frivillige arbejdet hårdt i en uge og hjulpet rigtig mange dyr til en bedre liv.
♥ Tusind tak Esther, DOP team Portugal & alle søde hjælpere ♥
26 af de steriliserede dyr var fra Milus internat, de øvrige er adopterede hunde (adopterede fra internatet som små hvalpe, med aftale om at de neutraliseres når de er gamle nok), en hel kattekoloni, som en lokal ildsjæl ønsker at kontrollere så der ikke fødes flere killinger til elendige liv på gaderne – kattene er “vilde” og kan derfor ikke videreformidles til hjem, men sættes ud igen. Det er dog en stor forbedring af deres livskvalitet, at de ikke føder flere killinger, er mange om at slås om føden osv.
Desuden blev også DOP kaninerne samt en ged kastrerede (både kaninerne og geden er i øvrigt reserverede nu)
Videre fik Roxy, en seniorhund som blev indleveret på internatet af (nu tidligere ejer), fjernet en kæmpe tumor, operationen gi fint og vil forbedre Roxys livskvalitet. Karina, en smuk stor hund som har epilepsi, havde desværre et anfald som resulterede i, at hendes hale måtte amputeres. Vi er ikke klar over, om hun selv har bidt sin hale i stykker eller om det er andre hunde – hunde reagerer nogen gange aggressivt når en hund har en skræmmende/ukendt adfærd. Vi håber inderligt at Karina snart får et kærligt hjem…
I alt kom sterilisationsprojektet til at koste omkring 1400 euro (10.500 dkr.), inklusive dyrlægens flybillet og ophold på et lokalt hotellejlighedskompleks samt alle medicinske materialer.
Vi vil gerne takke alle jer, som har støttet projektet – uden jer var det ikke muligt. I gør en fantastisk forskel for den enkelte hund og for et internat som Milus, der er non profit og dybt afhængig af donationer og frivillig arbejdskraft.
♥ Tak ♥
Freddy
little goat
sterilisation april 2014 kaniner
DSCF4427
DSCF4001
str.proj 04.2014
w 04 (2)04 (1)w 04 (3)
Roxy før & efter operationen :
Roxy1Roxy after (1)

Sæt X i kalenderen… Hundetræf 2014

Årets Dogs of Portugal DK hundetræf bliver i år søndag d. 3. august. Det bliver igen i Dyrehaven i Klampenborg (program følger senere) Vi håber på et stærkt fremmøde ligesom sidste år og glæder os til at gense en masse skønne skøre pjuskede portugiserhunde og deres dejlige familier! Sæt kryds i kalenderen!

DOP dk træf 2013 040

Nyhedsbrev april 2014

Freddy

Hvad går toxoplasmose ud på? Kan man adoptere katte igennem Dogs of Portugal? Hvad sker der på internatet i april måned? Hvordan vælger man et godt tørfoder til sin hund? Hvilke heldige hunde blev adopteret i sidste måned? …… Få svar på det hele i nyhedsbrevet!

Lige her :

http://issuu.com/dogs-of-portugal/docs/newsletter042014_en_2

Fotos fra weekendens jubilæum

I weekenden kunne Milus internat fejre 5 års jubilæum! Milu har reddet dyr hele sit liv, men for 5 år siden blev internatet etableret i den form vi kender det i dag – med nogen udvidelser samt bedre organisering – og mange, mange hunde har fået nye kærlige hjem og har dermed givet plads til at redde flere hunde væk fra gaden.

Eventet i weekenden var en større gåtur (i silende regn – lige så bagende varmt det er om sommeren, lige så meget regner det resten af året i Portugal!), fælles spisning og hygge inde på selve internatet for frivillige, støtter og venner af internatet.

Tillykke ♥

This slideshow requires JavaScript.

 

Opstart på sterilisationsprojekt april 2014

sterilisation april 2014 kaniner

Så startede april måned med fokus på sterilisationer! Senere på måneden vil en hollandsk dyrlæge og en assistent (en frivillig fra DOP Portugal) knokle en uge med at sterilisere så mange hunde og katte som muligt. Sterilisationsprojektet er vores bidrag til at medvirke til at begrænse omfanget af gadehunde og katte. Alle hunde, som bortadopteres via DOP, er neutraliserede – der er så rigeligt med uønskede hvalpe i verden. Det er ikke muligt for internatets egen dyrlæge (som arbejder i internatets lille klinik 3 dage om ugen) at følge med, i det tempo der havner nye hunde på internatet. Altså er der brug for flere hænder, for at få steriliseret alle de hunde, som ankommer til Milus internat, samt til at hjælpe i forskellige sager i lokalområdet, forsøge at kontrollere kattekolonier mv.

Diogo, internatets egen dyrlæge, er allerede startet og steriliserede i dag 4 kaniner (ja, vi hjælper gerne andre dyr end hunde!) og dernæst Molly (foto herunder) som skal til sit nye hjem om 2 uger samt en nyankommen hanhund.

Glem os ikke, vi har brug for hjælp for at kunne gennemføre projekter som dette! Udgiften i dag var antibiotika og Rimadyl (betændelseshæmmende og smertestillende medicin). Har du mulighed for at støtte os, kan du se hvordan her :

https://dopdk.wordpress.com/stot-os/

str.proj 04.2014