Fé – vi kæmpede for hendes liv…

This slideshow requires JavaScript.

Opdatering september 2014 : Fé er blevet adopteret!! af den veterinærassistent, som har fulgt hende igennem hele fysioterapi forløbet

blev født midt i september 2013 og hun vil blive en mindre mellemhund når hun er vokset færdigt.

En bittelille hvalp, helt alene på gaderne i Portugal… Hvordan kan de mennesker, som smed Fé ud, sove om natten? og hvordan kan nogen kan få sig selv til at sende en forsvarsløs lille hundehvalp ud på gaderne, vel vidende at hun ville lide en pinefuld skæbne og med stor sandsynlighed ikke overleve særlig længe. Fé’s skæbne blev dog anderledes,og hun var på alle måder usandsynlig heldig… Først blev hun opdaget af mennesker med hjerte som reddede hende væk fra gaden! Da Fé blev fundet, var hun fuldstændig udmagret og underernæret, kun skind & ben og så svækket, at hun ikke havde kræfter til at holde sig på benene. Hendes hud var betændt, fyldt med hudmider og hun havde næsten ingen pels tilbage.

På internatet blev der straks draget omsorg for Fé, hun fik specialfoder og calciumtilskud til at styrke hendes knogler, behandlinger for hendes hudproblemer, og med hjælp fra donationer blev det muligt at sende hende til et fysioterapiforløb for at hjælpe hende til at kunne støtte på bagbenene.

Vi havde ikke de store forhåbninger om, at Fé nogensinde ville komme til at gå normalt, så målet var, at lære hende at bruge alle 4 ben så hun kunne få mere mobilitet – og livskvalitet. Men så viste Fé sig igen at være noget af en mirakelhund…! Efter fysioterapien begyndte Fé at spurte rundt – på alle 4 ben, og hun løber nu, om end lidt kluntet, og bevæger sig uendelig meget bedre, end vi havde turdet drømme om!

Se video 24. marts 2014 :

Fé er en overlever, hun har gennemlidt frygt, smerter og sult og er i dag bare en legesyg unghund, der er glad for livet. Hun er sjov, venlig og imødekommende, logrer hele tiden og er slet ikke til at stå for! Ingen tvivl om, at hun kan have et godt og lykkeligt liv – og i september 2014 fik Fé tilbudt et kærligt hjem!

Fe(1)Den veterinærassistent, som har lagt tid og hjerte i at hjælpe Fé igennem hele fysioterapi forløbet, kunne ikke undvære sin søde patient og Fé er nu flyttet hjem til hende!

Se mere om Fé’s udvikling og fysioterapi forløb herunder

Fé

Fé marts 2014Fé

 

 

 

 

 

 

 

 

Første opdatering marts 2014, efter 2 måneders fysioterapi – forvandling! :

http://youtu.be/PkeYYjSfH70

Februar 2014 :

http://www.youtube.com/watch?v=qBoC2-YuuNY&feature=player_embedded

Opdatering januar 2014 :

Fe har tilbragt en del tid hos dyrlægen, og har fået fysioterapi hver dag. Det hjælper så småt, nu kan Fé faktisk bevæge sig rundt, hun går ikke rigtigt, men slæber sine bagben efter sig. Knæet i det ene forben er også forvredet, hvilket yderligere vanskeliggør det for Fé at gå “korrekt”. Hendes pels er der virkelig sket fremskridt med, og så er Fé ved godt mod!

November 2013 :

http://www.youtube.com/watch?v=ZpAz4ozqpgY&feature=player_embedded

Reklamer

Posted on februar 26, 2014, in Hunde and tagged , , , . Bookmark the permalink. 2 kommentarer.

  1. Må jeg spørge, hvad det er der er i vejen med hendes ben og hvad det er kommet af, samt hvilken fremtidig behandling det kræver?

    Med venlig hilsen Maria

    • Hej Maria, det stammer formentlig fra under/fejlernæring, som du kan læse var hun meget ilde tilredt da hun blev fundet og har fået ekstra calcium i foderet for at bygge knoglerne op. Hun vil fortsat skulle have kosttilskud, fysioterapien har udrettet mirakler med Fé (vi troede ikke, hun ville komme til at gå – i dag går hun pudsigt, men hun støtter på alle 4 ben) Fortsat svømmetræning/fysioterapi vil kunne styrke hende yderligere. Internatets dyrlæge følger hende og vil kunne vurdere hvilke fremtidige behandlinger hun vil have brug for, men der vil skulle tages ekstra hensyn og trænes med hendes ben resten af hendes liv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: