Strandhundene – skyggesiden af solferien… Cesar, Shanai, Caju, Joana, Toby og Dina… SPONSORHUNDE

lisbon-beach[1]

Cesar, Leia, Shanai, Caju, Joana, Toby og Dina levede i skoven tæt ved Caparica, en af Lissabons mest kendte strande…

Når folk tager på badeferie er det de færreste, der bemærker de mange hunde, der lever i krattet bag stranden, bange for mennesker men nervøst ventende på at kunne nærme sig, fordi de sulter. Det er ofte hunde, der engang har haft et hjem, men er blevet forladt – smidt ud af en bil eller bundet til et træ, hvorefter det er lykkedes dem at gnave sig fri. Sent på dagen våger de sig frem for at lede efter madrester på stranden eller søge efter noget spiseligt i skraldespandene bagved restauranterne. De bliver jaget væk, sparket, får smidt sten og kogende vand efter sig, og efterhånden bliver de mere og mere sky og bange.

01poli-shanai-leia-cesar-caju[1]

Nogen frivillige opdagede en flok på 17 hunde, alle fuldstændig udmagrede og ekstremt sky, ved Caparica. De ville gerne hjælpe hundene og især gerne indfange hunhundene og få dem steriliseret inden de fik hvalpe, der ville komme til at lide på samme måde. Det var helt umuligt at nærme sig hundene, der var meget frygtsomme, så de frivillige begyndte at sætte mad og vand ud til dem hver aften. Efterhånden begyndte hundene at se sundere ud og de ventede ved foderpladsen om aftenen, men turde først komme frem og spise, når de frivillige gik væk.

Med store vanskeligheder og med hjælp af fælder lykkedes det at få indfanget 7 hunde, som Milu meget generøst tilbød at tage imod på internatet. De var skrækslagne og klyngede sig sammen i et hjørne af hundegården. Men alt til trods var de nu i sikkerhed, vil få god mad hver dag, medicin når de har brug for det og de vil ikke sætte flere hvalpe i verden til at sulte. Det var i oktober 2011.

caparica[1]

caparica

Selvom Cesar, Shanai, Caju, Joana, Toby og Dina – de heldige få, som blev indfanget, nu har været på internatet længe, og kun møder venlige mennesker, bliver de stadig meget angste og stressede, hvis man går ind i deres hundegård. De forsøger at flygte eller gemmer sig længst muligt væk, og er kun nogenlunde trygge ved det faste personale, der fodrer dem hver dag. Men på internatet er de sikret mad og pleje resten af deres liv, og hunhundene er blevet steriliseret. Det koster selvfølgelig at hjælpe hunde som Cesar, Shanai, Caju, Joana, Toby og Dina, og det er tvivlsomt, om de nogensinde vil kunne slippe deres frygt, og de vil aldrig kunne adopteres. Ønsker du at støtte internatet og bidrage til at betale hundenes mad og øvrige omkostninger, kan du blive sponsor for en eller flere af strandhundene.

caparica.shanai

Og så var der en enkelt mælkebøtte i strandflokken – Leia! Hun var meget yngre end de øvrige hunde og nåede formentlig kun at leve på stranden kort tid, inden hun blev indfanget. Hendes dårlige erfaringer med mennesker var begrænsede, så hun var ikke bange men kunne socialiseres. Leia er idag adopteret og nyder livet i et kærligt hjem!

leia1[1]

Posted on november 11, 2013, in Hjælp, Hunde. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: