Monthly Archives: august 2013
Nyhedsbrev august 2013
I Nyhedsbrevet for august kan I læse om hvad der aktuelt sker på internatet, en stor tak til Ulla fra Aalborg, som har arbejdet frivilligt på internatet i hele juli og tog Martinho hunden (nu Martim) med sig hjem. Om socialiseringstræning med hunden Bethoven, lav-dit-eget-katte-kradsetræ samt se fotos af de lykkelige hunde, der fik nye hjem i juli – heriblandt Martim og Nikita, der nu bor i Danmark!
Dogs of Portugal DK træf 2013
Tusind tak for en super hyggelig eftermiddag i Dyrehaven! med skovtur, højlydte forsøg på hjortejagt, kaffe & DOP kager i solen, leg & tricks, intenst graveri, glade balladehunde, snak og smil!
Dejligt at gense alle jer fantastiske mennesker og skønne portugiserhunde, der bare nyder det gode liv hos deres familier!
På billederne kan I se de adopterede DOP hunde Dia, Kia, Timon, Muggsy (Zorro) og Daisy (Piggy), samt ikke-DOP portugiserne Leo & Viola og Gida & Nemi.
Tak Kirsten, Søren, Amalie og Dia for en stak store tyggepinde til hundene på Milus internat.
Vi glæder os allerede til næste år, med endnu flere af vores adopterede DOP hunde – eller måske et vintertræf 😉