Monthly Archives: juli 2013

Nye hjem til Nikita og Martinho

Martinho & Ulla ankomst

Nikita bad

Ulla, der i hele juli måned har arbejdet frivilligt på Cantinho da Milu, rejste idag tilbage til Danmark med 2 heldige hunde i bagagen; dejlige Nikita, som har får et kærligt hjem hos Ditte & Morten og deres bordercollie i Hinnerup, og søde Martinho, som charmede Ulla og kom med hende hjem at bo i Aalborg!

På billedet her fik Nikita (modvilligt) et bad inden rejsen.

Nikita og Ricky blev sat af på internatet af deres tidligere ejer, som “på grund af finanskrisen” ikke kunne/ville have sine hunde længere.

(Ricky er reserveret til et hjem i Tyskland og rejser hjem om 2 måneder!)971366_10151587218722635_414130512_n[2]

Se Nikita (og Ricky) her :

https://dopdk.wordpress.com/2012/06/05/nikita-finanskrisen-som-undskyldning-for-at-dumpe-sin-hund/

Stakkels Martinho sad fanget i en rævesaks(!) i skoven, med et fuldstændig flosset bagben, men blev reddet af Milu  – og får nu en helt ny start hos Ulla.

Martinho : https://dopdk.wordpress.com/2013/03/03/martinho/

Kære Ditte & Morten og Ulla, vi ønsker jer masser af gode tider sammen med jeres skønne hunde og takker mange gange for at I giver 2 kasserede portugiserhunde en velfortjent chance for et dejligt liv! ♥

Nikita ankomst (1)

Reklamer

7192_608472965830352_1164144633_n[1]

Nyhedsbrev juli 2013

max!

I nyhedsbrevet for juli er der opdateringer på nogen af de hunde, I har været med til at hjælpe – Luana som har fået opereret sit knæ, der var af led, og stakkels Abby, der blev fundet på gaden ilde tilredt og måtte have amputeret sit ene bagben og sin hale.

Vi drømmer om at kunne tilbyde søde Alfredo svømme-træning (hydroterapi) hos den lokale dyrlæge og så er der portræt af Max, som har været på internatet i 4 år(!)         Max er nemlig en pittbull, og selvom han er en godmodig, glad, intelligent og lydhør hund, er det vanskeligt at finde et kærligt og kompetent hjem til en hund som Max. Fx vil han pga. hundeloven ikke tillades at komme ind i Danmark, og mange mennesker har fordomme om pittbulls eller vil gerne have dem af de helt forkerte årsager.                       CRG (Canine Rehabilitation Group) har længe arbejdet målrettet med Max, der har brug for at komme ud på tur og bruge sin energi frem for at blive rastløs under endeløse dage i hundegården. Vi håber inderligt at det rigtige hjem findes derude…

Du kan læse om “Dogotherapy”, hundeterapi – hvordan hund og mennesker med forskellige handicaps eller særlige behov kan have glæde og lære af hinanden.

Kender du nogen der skal på ferie til Portugal (Lissabon/Almada/Setúbal egnen) ?                     og vil hjælpe med at bringe hunde til deres nye hjem i København, Oslo, Stockholm, Bruxelles, Amsterdam, Frankfurt eller Milano? DOP står for al organisering og papirarbejde både ifm. hundens afrejse og ankomst (og betaler naturligvis hundens transport), men har brug for “ledsagere” til hunde – der befinder sig i lastrummet under rejsen. Kontakt os hvis du vil høre nærmere.

Og så er der selvfølgelig fotos af hundene og katten Gastão (bedre kendt som “chefen”, der foretrak at sidde på stolen bag Milus skrivebord og se bossy ud), der blev adopteret i løbet af sidste måned.

Læs nyhedsbrevet her :

http://issuu.com/dogs-of-portugal/docs/newsletter072013_en

Mere om de omtalte hunde :

Alfredo :

https://dopdk.wordpress.com/2013/03/04/alfredo-en-grim-historie-og-en-dejlig-hund/

Luana :

http://dogsofportugal.wordpress.com/2013/04/30/luana-she-will-need-your-help/

Abby :

http://dogsofportugal.wordpress.com/2013/05/23/abby-please-help/

Max :

http://dogsofportugal.wordpress.com/2012/12/02/max-beautiful-and-imposing/

Dogs of Portugal udvider!

Dogs of Portugal udvider og kan nu sige velkommen til Dogs of Portugal i Holland!

Vi glæder os til at flere af vores skønne portugiserhunde kan få kærlige hjem i Holland.

Se den hollandske DOP hjemmeside her :

http://www.dogsofportugal.eu/index.html

logodop[1]

Artikel om Dogs of Portugal i Expresso!

Den portugisiske ugeavis Expresso har dedikeret en hel side til at berette om Dogs of Portugal’s frivillige arbejde for at redde gadehunde. Vi er dybt taknemmelige for deres støtte og vilje til at skabe opmærksomhed omkring de massive problemer med forladte og vanrøgtede hunde i Portugal.

Overskriften lyder Født i Portugal, adopteret i udlandet. Hunde forladt i Portugal adopteres af udenlandske familier.

På billederne er det Alex, Marco (galgoen), Cuca, Blue med de blå øjne, Polly på det store foto i midten, lille Blackie, Africa, Snow og Barbie! Alle sammen skønne hunde der blev fundet på gaden i Portugal og nu lever i kærlige hjem i bl.a. Tyskland, Sverige og norditalien.

Expresso

Tobi – sød & legesyg unghund / RESERVERET UK

tobi3

Tobi er en lille kringlehund (9kg, 40cm), født i sommeren 2012 og vaccineret, kastreret og ormebehandlet. Han ser noget større ud på fotos end han i virkeligheden er – se videoen hvor man får et bedre indtryk af, hvor stor – lille, Tobi er.

Adoptionsafgiften inkluderer også chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøve, pas samt flytransport til Danmark.

Tobis historie ligner desværre mange, mange andre hundes – han blev fundet forladt på gaden. Vi kender derfor ikke meget til hans baggrund, men kan se, at han på internatet er en venlig, omgængelig hund, temperamentsmæssigt er han rar, glad og nem at have med at gøre.

Han kommer fint ud af det med andre hunde, og er stadig bare en fjollet unghund der gerne vil lege, løbe og nyder at være sammen med andre hundekammerater. I sin kontakt med mennesker er han glad og rar, og vi kan sagtens se ham passe rigtig fint ind i et hjem, hvis bare han får muligheden! Han vil helt sikkert være en dejlig hund at have i familien og han har alle muligheder for, at lære alt det, vi forlanger af vores hunde.

Se lille videoklip af Tobi :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Hm3RFCdIZYI

tobi4

tobi2

As long as there are dogs are dying in shelters, there is no such thing as a “responsible” breeder