Sponsorhunde : Luna, Lolita, Lizzie, Avozinho – historien om hundene fra Loures

lolita-lizzie[1]

Luna, Lolita, Lizzie, Avozinho er alle hunhunde født i sommeren 2009, med undtagelse af Avozinho (“bedstemor”) der er fra 2003.

Det her er historien om hundene fra Loures, en tragisk vanrøgtssag der fik en del opmærksomhed i Portugal.

Luna, Lolita, Lizzie og Avozinho kommer fra et helt ubeskriveligt sted. I Loures, bag et stort shopping center, men helt åbenlyst og tilgængeligt for offentligheden, boede en mand som holdt 80 hunde i små bure. Nogen blev brugt til avl så han kunne tjene penge på hvalpene, men de fleste hunde havde ikke noget “formål” for ham, de var bare mast sammen i små bure. Hundene var fuldstændig udsultede, og overlevede på ben, manden smed ind til dem – eller af hinanden. Benene hobede sig op, og hundene (over)levede så ovenpå stakke af knogler og ben. Uden menneskelig kontakt, meget angste og frygtsomme.

img_4235[1]

Nogen mennesker klagede til kommunen, men situationen trak ud i månedsvis og kommunen vendte det blinde øje til. Til slut lykkedes det organisationen Animais de Rua at få en tv station til at komme til stedet og bringe optagelser derfra. Hjerteskærende billeder af hunde i små bure, ovenpå dynger af knogler havde endelig effekt, og myndighederne kom samme uge og lukkede stedet. Hundene blev bragt til den kommunale kennel. En lykkelig slutning? Nej. De kommunale kenneler er den samme historie om og om igen; uendelig mange hunde bliver bragt ind og hundene forlader aldrig stedet igen, størstedelen aflives hurtigt. Animais de Rua insisterede på at få adgang til kennelen og tage fotos af hundene, for at kunne finde nye hjem til nogen af dem. Men de blev afvist. Efter 3 ugers kampagne, hvor hundredevis af mennesker sendte emails til kommunen og til den kommunale dyrlæge, fik de endelig adgang.

avozinha-2[1]

Hundene var dybt traumatiserede. Forholdene i den kommunale kennel er bestemt heller ikke hverken sundheds- eller trivselsfremmende for nogen hunde. Mange af hundene døde, og mange var meget syge og blev aflivet. Det lykkedes organisationen at få bortadopteret nogen hunde, de der var mindst ødelagte psykisk og stadig havde mulighed for at komme sig og få et godt liv. Mange, mange andre, sky og angste hunde, blev modtaget af private internater, hvor de vil tilbringe resten af deres liv. De vil aldrig blive adopterede, men trods alt vil de leve under bedre forhold, i sikkerhed, og blive draget omsorg for.

Mere om Hundene fra Loures på Animais da Rua’s hjemmeside (på portugisisk):

http://www.animaisderua.org/eventos/animais_loures

http://www.animaisderua.org/esterilizados/caes/caes_loures

luna04-31[1]

Cantinho da Milu, som er det internat, Dogs of Portugal samarbejder med, har 4 hunde fra Loures; Luna, Lizzie, Lolita og Avozinho. De er meget frygtsomme hunde, men er med tiden faldet mere til ro i de fine omgivelser og føler sig hjemme i deres hundegård, når de har den for sig selv. Man kan ikke røre dem, og de løber for det meste væk og gemmer sig når personalet går ind for at gøre rent og fodre dem. De er, som alle DOPs/Milus hunde, steriliserede, vaccinerede og får ormekur (ved at tabletten kastes over til dem i et stykke paté), og de bliver behandlet omsorgsfuldt, så de forsigtigt taber noget af deres frygt.

I Danmark ville hunde som Luna, Lolita, Lizzie og Avozinho hurtigt blive aflivet, men i Portugal er grænserne og etikken anderledes, for hvornår mennesker tager beslutninger om andres liv og død. Mange internater er således “non killing”, og Milus internat betragtes også som et sådant, selvom hunde aflives – hvis det, i samråd med dyrlægen vurderes, at hunden ingen livskvalitet har, hvilket oftest afgøres udfra dens helbredsmæssige tilstand. Med alt dette sagt, så kan selv de mest ødelagte hunde blomstre op og komme til at trives, i omgivelser hvor der er plads til og kærlighed for dem – vi har set det gang på gang.

Video af Lolita, Lizzie, Avozinho samt Dioguinho (hanhunden de deler kennel med, han er ikke fra Loures men fra gaden) Luna fra Loures bor i en anden hundegård. Februar 2014 :

http://youtu.be/OgYTVwy3uZs

Som sponsor er man med til at støtte Dogs of Portugal og Milus internat, i at give en chance til et bedre liv for hunde som Luna, Lizzie, Lolita og Avozinho. Ved at donere et fast, månedligt beløb, bidrager man til foder, vaccinationer og de andre udgifter der er i forbindelse med at have hund, og modtager jævnligt nyt om, hvordan ens sponsorhund har det.

avozinha-4[1]

lolita-1[1]

lizzie-1[1]

luna04-11[1]

Reklamer

Posted on april 8, 2013, in Hjælp and tagged . Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: