Monthly Archives: april 2013

Yogi – stor glad energisk vovse!

yogi

Yogi er en stor glad dreng, ca. 60 cm. i skulderhøjde og vejer 30 kg og så blev han født i starten af 2012.

Han er allerede kastreret, vaccineret og har fået ormekur. Adoptionsafgiften inkluderer også chipmærkning, dyrlægetjek, blodprøve, pas samt flytransport til Danmark.

Yogi blev fundet på gaden engang i oktober 2012, da han som så mange andre halvstore hvalpe, var blevet kasseret på gaden. I Portugal er det i vid udstrækning socialt accepteret, at når man bliver træt af sin hundehvalp, så kører man den da bare langt væk fra hjemmet, så den ikke kan finde tilbage igen, og efterlader den der… så er resten op til “skæbnen”.

yogi5

Til Yogis held, i hvert fald i første omgang, blev han fundet af mennesker, der forsøgte at hjælpe ham. De tog ham rent faktisk til sig, men efterlod ham samtidig alene i haven hele dagen mens de arbejdede mange timer hver dag. Hunde er sociale dyr, og Yogi blev efterladt helt isoleret alt for længe. Men, da Yogi er en ung, adræt hund, med masser af energi og nysgerrighed, fandt han sig da heller ikke i det, men begyndte at hoppe/klatre over hegnet og gå ture selv…

Efter nogen måneder besluttede ejerne så, at det måske ikke passede til deres livvstil, at have en stor, glad, social og eventyrlysten hund, så de afleverede Yogi på Milus internat. Her venter Yogi nu på, at han får tilbudt et kærlig for evigt hjem, hos mennesker der gerne vil tilbringe tid sammen med ham!

Yogi er en venlig og social ung hund. Han har en glæde der smitter, er rar i sin kontakt med mennesker, mild af sind og kommer fint ud af det med andre hunde. Han har som sagt både energi og gå på mod, og lader sig ikke begrænse af hegn, hvis der er noget interessant der skal undersøges på den anden side. Men, hvis han kom ud på ture hver dag, fik nye sanseindtryk og oplevede nyt, ville han have mindre tendens til at selv tage initiativ til at gå tur. Han er ung og har alle muligheder for at lære alt det, vi forlanger af vores familiehunde. Yogi vil trives med en aktiv livsstil, han vil være en excellent joggingpartner og klar på at komme med på nye eventyr!

Se videoklip af Yogi :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=xHm443kQ480

yogi3yogi2yogi4yogi1

Reklamer

Tak for jeres støtte til sterilisationsprojektet

thankyou_neuter2_PT&EN

Mange tak for jeres støtte til sterilisationsprojektet!

Dyrlægen knoklede derudaf og neutraliserede 44 hunde og katte, samt rensede tænder på 5 hunde. Alle dyrene har det godt 🙂

Nyt fra DOP hunde adopterede i Portugal

Yara Tara

Så er det der lidt nyt fra nogen af vores Dogs of Portugal-hunde, som er blevet adopteret til kærlige hundehjem i Portugal ♥

Øverst er det Tara – der slapper af helt til højre på billedet (hun hed Yara på internatet)

For et år siden fik hun et dejligt hjem og stor familie – både 2 og 4benede – i Algarve.

Tara blev fundet på gaden, hvor hun sad fast i nystøbt cement. Det var et kæmpe arbejde og tog lang tid at få befriet hende, og efterfølgende måtte hun opereres for de brandskader, cementen havde forårsaget på hendes ben. Idag har hun ingen mén fra ulykken men nyder det gode liv.

Herunder er det Jasper, en af vores første adoptioner fra Cantinho da Milu.

Han har levet lykkeligt i Algarve i 1½ år nu.

jasper

Og herunder er det Brie (brun), idag Shanti, som oprindelig blev fundet på gaden i Odivelas.

Dengang var hun en meget bange og forskræmt lille hund, men idag bor hun hos en sød familie i Lissabon sammen med en hundekammerat.Brie Shanti

og herunder Gosias favorit Selena (som hun desværre ikke kunne adoptere selv, da hendes egen hunhund bestemt ikke vil have andre damehunde indenfor dørene) Selena med pletterne var en meget, meget sky og nervøs hund da hun blev fundet, men hun udviklede sig hurtigt positivt efter at have mødt venlige mennesker på internatet.

Smukke Tuareg med striberne var en stor hvalp, der i takt med at han voksede, blev mobbet af andre hanhunde på internatet. Der blev ledt intensivt efter et hjem til ham, og vi kunne ikke få armene ned da han og Selena blev adopteret sammen.

De bor idag i et skønt hjem i det centrale Portugal!

selena

og så har vi Poquitas, også en af vores allerførste Dogs of Portugal-adoptioner fra Milus internat.

De seneste 1½ år har han nydt livet i et kærligt hjem i Ponte de Lima.

poquitas

Sidst men ikke mindst, er der nyt fra 2 af DOPs adopterede katte!

De her 2 killinger blev indfanget tæt ved internatet da de var kun 6 uger gamle.

De er blevet store og smukke katte og lever det gode liv med deres familie i Porto!

kittens

Sterilisationsprojekt april 2013 – update

sterilisationsprojekt 04.13 a

Denne uge har handlet om sterilisationsprojektet!

En hollandsk dyrlæge har knoklet gratis i klinikken på Milus internat. I alt er 44 dyr – hunde og katte, både hun- og hanhunde, blevet neutraliseret. Alt er forløbet fint, og DOP/Portugal er meget tilfredse og vil gerne takke alle jer, der har bidraget til at financiere projektet – det var det hele værd, tusind tak!

sterilisationsprojekt 04.13 b

Invitation : Dogs of Portugal Danmark MINI TRÆF 2013

Leo

Dyrehaven / Klampenborg søndag d.11. august 2013 kl. 14-17

Vi synes, det kunne være sjovt at mødes med alle jer, der har adopteret hunde igennem DOP dk, og at I og jeres søde, skøre hunde kan møde hinanden. Da vi jo ikke er så mange (endnu!) bliver det nok et mini træf i år, men vi satser på at det kan blive et tilbagevendende årligt event med flere og flere mennesker og hunde!

Derfor vil vi rigtig gerne invitere jer og jeres skønne adopterede portugiserhunde til en hyggelig eftermiddag i Jægersborg Dyrehave! Tanken er, at vi går en tur med hundene og derefter serverer DOP dk kage. Medbring en egen termokande med the/kaffe (evt. madpakke), et tæppe og gerne et jordspyd til at parkere jeres hund ved – hunde skal være i snor (der er kronvildt!)

Mødested : lige indenfor hovedindgangen kl.14

Der er parkering og S-tog lige til døren (Klampenborg station)

Vi glæder os meget til at se jer!

Mange hilsner

Tine, Signe & Anna

vi sender også invitationer på mail senere – men sæt X i kalenderen allerede nu 🙂

Nyhedsbrev april 2013

Beatriz29

Nyhedsbrevet for april indeholder Steens fortælling om at finde dejlige Beatriz, rejse ned og hente hende på Milus internat i Portugal og bringe hende hjem til Lindum, Nordjylland!

og så er der tema om hunde & katte (venner eller fjender?), opdateringer på aktuelle sager, nyt merchandise og selvfølgelig fotos af de heldige hunde, der fik nye hjem i marts.

Læs nyhedsbrevet her : http://issuu.com/dogs-of-portugal/docs/newsletter042013_en

Sponsorhunde : Luna, Lolita, Lizzie, Avozinho – historien om hundene fra Loures

lolita-lizzie[1]

Luna, Lolita, Lizzie, Avozinho er alle hunhunde født i sommeren 2009, med undtagelse af Avozinho (“bedstemor”) der er fra 2003.

Det her er historien om hundene fra Loures, en tragisk vanrøgtssag der fik en del opmærksomhed i Portugal.

Luna, Lolita, Lizzie og Avozinho kommer fra et helt ubeskriveligt sted. I Loures, bag et stort shopping center, men helt åbenlyst og tilgængeligt for offentligheden, boede en mand som holdt 80 hunde i små bure. Nogen blev brugt til avl så han kunne tjene penge på hvalpene, men de fleste hunde havde ikke noget “formål” for ham, de var bare mast sammen i små bure. Hundene var fuldstændig udsultede, og overlevede på ben, manden smed ind til dem – eller af hinanden. Benene hobede sig op, og hundene (over)levede så ovenpå stakke af knogler og ben. Uden menneskelig kontakt, meget angste og frygtsomme.

img_4235[1]

Nogen mennesker klagede til kommunen, men situationen trak ud i månedsvis og kommunen vendte det blinde øje til. Til slut lykkedes det organisationen Animais de Rua at få en tv station til at komme til stedet og bringe optagelser derfra. Hjerteskærende billeder af hunde i små bure, ovenpå dynger af knogler havde endelig effekt, og myndighederne kom samme uge og lukkede stedet. Hundene blev bragt til den kommunale kennel. En lykkelig slutning? Nej. De kommunale kenneler er den samme historie om og om igen; uendelig mange hunde bliver bragt ind og hundene forlader aldrig stedet igen, størstedelen aflives hurtigt. Animais de Rua insisterede på at få adgang til kennelen og tage fotos af hundene, for at kunne finde nye hjem til nogen af dem. Men de blev afvist. Efter 3 ugers kampagne, hvor hundredevis af mennesker sendte emails til kommunen og til den kommunale dyrlæge, fik de endelig adgang.

avozinha-2[1]

Hundene var dybt traumatiserede. Forholdene i den kommunale kennel er bestemt heller ikke hverken sundheds- eller trivselsfremmende for nogen hunde. Mange af hundene døde, og mange var meget syge og blev aflivet. Det lykkedes organisationen at få bortadopteret nogen hunde, de der var mindst ødelagte psykisk og stadig havde mulighed for at komme sig og få et godt liv. Mange, mange andre, sky og angste hunde, blev modtaget af private internater, hvor de vil tilbringe resten af deres liv. De vil aldrig blive adopterede, men trods alt vil de leve under bedre forhold, i sikkerhed, og blive draget omsorg for.

Mere om Hundene fra Loures på Animais da Rua’s hjemmeside (på portugisisk):

http://www.animaisderua.org/eventos/animais_loures

http://www.animaisderua.org/esterilizados/caes/caes_loures

luna04-31[1]

Cantinho da Milu, som er det internat, Dogs of Portugal samarbejder med, har 4 hunde fra Loures; Luna, Lizzie, Lolita og Avozinho. De er meget frygtsomme hunde, men er med tiden faldet mere til ro i de fine omgivelser og føler sig hjemme i deres hundegård, når de har den for sig selv. Man kan ikke røre dem, og de løber for det meste væk og gemmer sig når personalet går ind for at gøre rent og fodre dem. De er, som alle DOPs/Milus hunde, steriliserede, vaccinerede og får ormekur (ved at tabletten kastes over til dem i et stykke paté), og de bliver behandlet omsorgsfuldt, så de forsigtigt taber noget af deres frygt.

I Danmark ville hunde som Luna, Lolita, Lizzie og Avozinho hurtigt blive aflivet, men i Portugal er grænserne og etikken anderledes, for hvornår mennesker tager beslutninger om andres liv og død. Mange internater er således “non killing”, og Milus internat betragtes også som et sådant, selvom hunde aflives – hvis det, i samråd med dyrlægen vurderes, at hunden ingen livskvalitet har, hvilket oftest afgøres udfra dens helbredsmæssige tilstand. Med alt dette sagt, så kan selv de mest ødelagte hunde blomstre op og komme til at trives, i omgivelser hvor der er plads til og kærlighed for dem – vi har set det gang på gang.

Video af Lolita, Lizzie, Avozinho samt Dioguinho (hanhunden de deler kennel med, han er ikke fra Loures men fra gaden) Luna fra Loures bor i en anden hundegård. Februar 2014 :

http://youtu.be/OgYTVwy3uZs

Som sponsor er man med til at støtte Dogs of Portugal og Milus internat, i at give en chance til et bedre liv for hunde som Luna, Lizzie, Lolita og Avozinho. Ved at donere et fast, månedligt beløb, bidrager man til foder, vaccinationer og de andre udgifter der er i forbindelse med at have hund, og modtager jævnligt nyt om, hvordan ens sponsorhund har det.

avozinha-4[1]

lolita-1[1]

lizzie-1[1]

luna04-11[1]

Nye hjem til Ivan, Zorro og Xavier

ankomst 7.4.13

Idag ankom Ivan, Zorro – nu Muggsy og Xavier/morfar til nye hjem i Danmark.

Vi ønsker dem & deres familier masser af held & lykke ♥

Ivan ankomstzorro ankomst (2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

xavier ankomst (1)