Monthly Archives: januar 2013

fotos fra Cantinho da Milu januar 2013

cantinho-da-milu-23-01-13-036[1]

Vil lige lægge et link op til vores søster side i Sverige – Linn fra DOP/Sverige er nerop vendt tilbage fra en uges frivilligt arbejde på internatet (med cockerspanieln Ken i bagagen – til et nyt hjem) Hun har taget nogen uendelig smukke fotos fra internatet, som vi gerne vil dele med jer!

http://hundarfranportugal.wordpress.com/2013/01/28/cantinho-da-milu-och-ankomst-till-arlanda/

Reklamer

Nye hjem til Martinha og Pantufa!

015

Efter en lang rejsedag ankom 2 trætte hunde til deres nye familier.

Søde Martinha er en næsten-seniorhund med et helt vidunderligt temperament. Alligevel er det med hendes historie lidt af et mirakel, at hun fik tilbudt et fantastisk hjem – hos DOPs faste støtter, Helle & Karsten i Hundested!

Læs Martinhas baggrund her : https://dopdk.wordpress.com/2012/06/02/martinha/

Dejlige Pantufa blev som så mange andre hunde fundet på gaden, hvor han har oplevet lidt af hvert… Han er en fantastisk mild hund og han knytter sig rigtig meget til mennesker han stoler på. Pantufa har fået et skønt hjem hos Karen & Morten på Røsnæs og ligger allerede og flader ud i sin egen bløde hundeseng!

Tusind TAK fordi I har givet 2 “kasserede” portugiserhunde en ny chance for et godt hundeliv!

Vi ønsker jer masser af held & lykke og gode tider sammen fremover ♥

017

 

 

Redningsaktion

hundefamilie

Midt i december blev en redningsaktion gennemført på en boplads, hvor en gadehund havde netop havde født. Hvalpene ville blive dræbt dagen derpå, så en gruppe frivillige smuglede de nyfødte hvalpe og deres mor ud af området. Dette skete med hjælp fra et par lokale drenge, der vidste, at deres familier ville slå hvalpene ihjel så snart de blev opdaget. Nu bliver hvalpene og deres mor plejet på et midlertidigt opholdssted. Hvalpene er blevet en måned gamle og om yderligere nogen uger vil de være klar til at flytte hjemmefra – til gode hundehjem i Portugal. De vil blive mellemstørrelse hunde, omtrent som deres mor, der vejer 15 kg. Morhund har fået navnet Princesa og hun er sød og mild. Vi håber inderligt på en lykkelig slutning for hende – at hun får et kærligt hjem!

Se lille videoklip af hvalpene her :

http://www.youtube.com/watch?v=rVIgnwAcD3Q&feature=youtu.be

morhundhvalpe

hvalp3hvalp1hvalp2hvalp4

Inden adoption…

Ivan (1)

Når en hund bliver reserveret, begynder CRG (Canine Rehabilitation Group) at arbejde med, at gøre hunden klar til overgangen til det nye hjem. Her på billedet er det Ivan (reserveret til et nyt hjem i dk i marts) der er ude på tur.

Hunden kommer ud på ture hver weekend, hvor den får opmærksomhed og socialisering, lidt basis kontakttræning, lærer at gå pænt i snor, og vænner sig til at komme ud i området udenfor internatet (hvilket godt kan være lidt skræmmende for nogen af hundene – andre nyder at få nye sanseindtryk) På den måde er hunden lidt mere forberedt på mødet med helt nye omgivelser, end hvis den kom direkte fra hundegården til det nye hjem. CRG laver også en lille skriftlig evaluering af hundens temperament, helbred og adfærd, som adoptanten får sammen med hundens pas og øvrige papirer.

CRG arbejder ellers hovedsaglig med socialisering af sky hunde, eller andre typer adfærdstræning, og har bygget en agilitybane(!) inde på internatets område, hvor det er muligt at træne med hundene.

Lige inden hunden rejser, får den et bad, bliver børstet godt igennem, får renset ører, øjne og klippet negle, hvorefter den flytter over i en af kennelerne med klinkegulv. Der er tit meget støv og mudder på internatet,og jordunderlag i de fleste hundegårde (og de færreste hunde bryder sig om at komme i bad, derfor er det lidt ærgerligt, hvis det er noget af det første hunden oplever hos sin nye familie 😉

Her er det en – noget utilfreds – Pantufa der er i bad, for at være helt rejseklar til på søndag, hvor han flytter til sit nye hjem i Danmark!

bath (2)

 

Ny familie & nyt hjem til Beatriz!

Beatriz, Steen & Hanne

Idag blev Beatriz adopteret! Steen og Hanne rejste selv ned og hentede Beatriz på internatet i Portugal, ifm. at de var på bilferie sydpå. De tilbragte en dag på Cantinho da Milu, med at lære Beatriz at kende – og omvendt, inden de rejser videre hjemad sammen.

Beatriz kommer til at bo i fantastiske landlige omgivelser i Lindum/Skive.

Vi er rigtig glade for at Beatriz fik en ny chance for et dejligt hundeliv og ønsker jer masser af held & lykke med jeres skønne hund ♥

Nyankomne hunde dec 2012

De nye hunde, der ankom til Cantinho da Milu i løbet af december 2012 viser desværre, hvor massivt behovet for dyreværnsarbejde er i Portugal, og hvor vigtigt det er, at der findes netværk som Dogs of Portugal, der kan hjælpe hundene. Her er et lille udpluk af sagerne fra december, og de meget heldige hunde, som blev reddet. Vi vil ikke bringe en masse rædselshistorier, men vil gerne vise nogen eksempler på hvad vi oplever, det arbejde vi gør og hvad det betyder for hundene i Portugal.

Jeres støtte sikrer, at vi kan tage hånd om hunde som disse, uden jer var det ikke muligt. De donationer, vi har modtaget i november-december vil primært gå til at betale for Alfredos behandling. Han er en hund, langt de fleste internater ville afvise, da han medfører en økonomisk belastning, der ofte slet ikke er ressourcer til – og i stedet ville han lide en pinefuld død på gaden. Med jeres støtte er det muligt at hjælpe hunde som Alfredo. Tusind TAK Helle & Karsten, Anna Carina, Kirsten & Søren, Thomas og ikke mindst jer, der hver måned støtter internatet ved at være sponsor for en hund ♥

Alfredo

Alfredo blev fundet i et barskt kvarter, hvor han lå på jorden med begge forben brækkede, mens folk gik lige forbi ham uden at bekymre sig det mindste. Efter mange, mange timer passerede en mand forbi, som besluttede at ringe til Milu. Hun havde selvfølgelig ikke hjerte til at sige nej, selvom internatet er overfyldt og økonomien presset… Så hun hentede hunden og bragte ham til dyrlægen. Det viste sig, at Alfredos skader ikke opstået ved en påkørsel, men at han var blevet voldsomt mishandlet – banket med en kæp. Efter flere uger hos dyrlægen er Alfredo nu flyttet ind på internatet. Det ene af benene er allerede helet, mens det andet var meget mere skadet og stadig er i gips. Dyrlægeregningen endte på over 300€, hjælp er nødvendig…
Alfredo viste sig at være en super dejlig hund, rolig og mild, venlig overfor mennesker og blid i sin kontakt med andre hunde, både hun- og hanhunde. Vi håber inderligt, at vi kan finde et kærligt hjem til ham, når hans ben er helede. http://dogsofportugal.wordpress.com/2013/01/05/alfredo-so-many-people-passed-next-to-him-indifferently/

MeninaMenina har tilbragte næsten hele sit liv på gaden. 3½ år på gaden, hvordan er det muligt, uden at nogen lægger mærke til hende og giver hende et hjem? Hvor mange mennesker har ikke passeret hende i løbet af de år? Meninas held var dog, at en kvinde gav hende mad, og derfor blev hun i området. Samtidig viser det, hvor mange mennesker der har set Menina hver dag, og været klar over, at hun var nød til at overleve alene på gaden, finde ly i al slags vejr, ikke ville få behandling hvis hun blev syg/kom til skade osv, og alligevel ikke forsøgte at finde nogen der kunne passe på hende. Dette er uendelig mange gadehundes liv i Portugal.

En dag slap “heldet” så op for Menina, hun blev indfanget af den kommunale “kennel service” og bragt til deres kennel, hvor hun stod overfor at blive aflivet. Kvinden som havde fodret Menina valgte så at hente hende og derefter be Milu om at tage hende ind på internatet. Her bor Menina så nu, mens hun venter på, at for første gang i sit liv, få et rigtigt hjem.

Til vores store overraskelse er Menina – trods de mange år på gaden – en kærlig hund, der gerne vil nusse med mennsker, og hun er meget venlig i sin kontakt. Med andre hunde er hun rar og social. Hun er også en køn lille hund – selvom hun er voksen, ligner hun en hvalp. Temperamentsmæssigt er hun rolig, og hun går pænt i snor.
http://dogsofportugal.wordpress.com/2013/01/02/menina-all-her-life-on-the-street-how-is-that-possible/

Til sidst en sag, der trods alt giver håb…

smukke Onyx blev efterladt ved lågen til Milu’s internat midt i december, dagen efter at hans søster Topaz var blevet efterladt samme sted. Begge hunde var ikke blevet fodrede og var radmagre, Onyx var så svækket at han ikke kunne stå på benene.

Onyx 15. dec 2012 :onyx15.12

Onyx 15.dec

Han blev bragt til dyrlægen hvor han fik specialfoder og omsorg (samt ormekur og spot on mod lopper/flåter) og fik taget blodprøver – der heldigvis kun viste positiv for mild flåtfeber. Efter 2 ugers kærlig pleje havde han taget 8 kg på og var en meget gladere og langt mere energisk hund!

Topaz kunne plejes på internatet og kom sig hurtigere, hun har taget 7 kg på og er glad og bouncy.

Se video af en glad Onyx, der blev hentet hos dyrlægen og nu kan flytte ind på Cantinho da Milu : http://youtu.be/S7NjjjANO3g

Onyx 4. januar 2013:

Onyx. januarOnyx : http://dogsofportugal.wordpress.com/2012/12/28/onyx-abandoned-to-die-and-recovering-against-all-odds/

Topaz : http://dogsofportugal.wordpress.com/2012/12/19/topaz-abandoned-to-die/

Nyhedsbrev januar 2013

lobinhaLobinha (ikke til adoption – hun bor på internatet, men er Milu’s)

I dette nyhedsbrev :

Året der gik

Forgiftning – hvordan hjælper du en hund der har indtaget gift/kemikalier

Vaccinationsprogram

December måneds adopterede hunde og katte

– og masser af fine fotos!

Læs nyhedsbrevet her : http://issuu.com/dogs-of-portugal/docs/news12-2012en

one voice

200628_10151135824290589_655218480_n[1]