Pedro – glad & super social
Pedro blev født i januar 2010 og han er en halvstor hund, 22kg/50cm. Som alle hunde til adoption igennem Dogs of Portugal er han vaccineret og ormebehandlet, og han vil snart blive kastreret. Er Pedro heldig at få tilbudt en kærlig familie, vil han blive chipmærket og få EU pas inden adoption, hvilket sammen med flytransport til Danmark, er inkluderet i adoptionsafgiften.
Pedro blev efterladt på internatet da han var en halvstor hvalp – endnu en historie om en uansvarlig anskaffelse af en hundehvalp, der så overraskede familien ved at vokse sig større… Nu er der gået 2 år siden Pedro flyttede ind på Cantinho da Milu, og til vores forundring er ingen faldet for ham endnu og har tilbudt at adoptere ham. Pedro er ellers en hund, der går lige i hjertet på alle – han er sjov, kærlig og smuk.
Det vigtigste er dog, at Pedro har et dejligt temperament og et smittende humør – han er en easy going, super social, glad og venlig hund. Omgivelserne på internatet er ikke rigtig interessante nok til ham, Pedro er livlig og legesyg og vil gerne opleve en masse andet!
Med andre hunde er han rar og social, både med hun- og hanhunde. Vi ønsker inderligt for Pedro, at finde det dejlige, kærlige hjem til ham, han kun kan drømme om. Helst en aktiv familie, som vil bruge tid på ture og kan give Pedro en ny start. Pedro vil være en sjov og fantastisk hundekammerat at leve sammen med!
Se videoer af Pedro (youtube) :
Posted on oktober 9, 2012, in Hunde and tagged Aktiv, Legesyg, Livlig, Stor. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.
Skriv en kommentar
Comments 0