Tessy – håb om en lykkelig slutning

Vi forsøger at ikke bringe en masse tragiske beretninger og makabre fotos – DOP handler for os om at gøre en lille forskel, om håb og positive forandringer… men nogen forfærdende historier skal deles, både fordi de berører os dybt, men også fordi de forhåbentlig inspirerer til handling!

I weekenden fandt to DOP frivillige hvad de troede var en død hund tæt ved nogle skraldecontainere i Palmela. Andre mennesker passerede forbi for at smide deres affald ud, uden at værdige hunden et blik.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at hunden stadig var i live, men hverken kunne stå eller gå – men forsøgte at løfte hovedet.

Hunden blev hastet til dyrehospitalet i Arrábida, hvor hun blev indlagt.
Tessy, som hunden kom til at hedde, er en lille puddel på omkring 10 år, og uden chip…

Undersøgelse og tests viste følgende: Tessy har en mislyd på hjertet og lungerne, det sidste kan være forårsaget af lungebetændelse. Hendes ene lårben er forvredet, og pga. hendes høje alder, er der intet at stille op, hun vil halte resten af sine dage.

Tænderne er meget nedslidte og der blev fundet sten i Tessys mave…

Hun er slemt underernæret og har spist alt hun har kunnet finde (også sten), og hun har levet på gaden lang tid.

Efter at have fået klippet store mængder snavs, filtret og beskidt pels væk og være blevet vasket, gemte der sig en lille 6 kg. tung hund indenunder.

Hun har fået ormekur, medicineres og er under observation på dyrehospitalet.

Når Tessy udskrives vil hun flytte ind på Cantinho da Milu – selvom Milu ikke burde tage flere hunde ind på internatet, er det udelukket at sætte Tessy ud på gaden igen.

Tessy har allerede gjort store fremskridt: hun spiser godt, logrer med halen når hun får besøg, vil gerne ud og gå tur og er allerede mere selvsikker!

og en stilfærdig opfordring fra Milu – al støtte til Tessy modtages med stor taknemmelighed (dyrlægeudgifterne er indtil videre nået 184 Euro og Tessy skal fortsat tage Lasix Fortekor) Skulle nogen have medicinen stående derhjemme og have mulighed for at donere den til Tessy, købe en dåse seniorfoder til hende, eller støtte økonomisk…

Vi håber på en lykkelig slutning for Tessy – en familie med et stort hjerte, som vil åbne deres hjem så Tessy kan leve de sidte år af sit liv med hvile og masser af kærlighed.

Til sidst skal vi overbringe en stor tak til alle, der har delt Tessys historie på facebook, og for alle ord til støtte og venskab.

Posted on september 25, 2012, in Nyt. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: