Monthly Archives: september 2012

portugisisk foder & donations kampagne

Nu her i weekenden vil frivillige fra Dogs of Portugal være ved Continente supermarked i Montijo centeret (Portugal), som deltager i den nationale mad og donations kampagne Banco Solidário Animal på vegne af Cantinho da Milu internatet.

Supermarkedets kunder opfordres til at købe en pose hunde/kattefoder med under deres indkøb, som de kan donere til internatet. Eller at kigge forbi hvis de har halsbånd, seler, snore, kattesand, anti loppe midler etc. de gerne vil forære væk, eller hvis de har mulighed for at støtte internatet økonomisk. Selv en enkelt pose hvalpefoder er en stor hjælp for internatet, og vi er meget glade for støtte i lokalområdet/nationalt, da det er med til at gøre opmærksom på hundenes vilkår.

God weekend ♥

Reklamer

Tessy – håb om en lykkelig slutning

Vi forsøger at ikke bringe en masse tragiske beretninger og makabre fotos – DOP handler for os om at gøre en lille forskel, om håb og positive forandringer… men nogen forfærdende historier skal deles, både fordi de berører os dybt, men også fordi de forhåbentlig inspirerer til handling!

I weekenden fandt to DOP frivillige hvad de troede var en død hund tæt ved nogle skraldecontainere i Palmela. Andre mennesker passerede forbi for at smide deres affald ud, uden at værdige hunden et blik.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at hunden stadig var i live, men hverken kunne stå eller gå – men forsøgte at løfte hovedet.

Hunden blev hastet til dyrehospitalet i Arrábida, hvor hun blev indlagt.
Tessy, som hunden kom til at hedde, er en lille puddel på omkring 10 år, og uden chip…

Undersøgelse og tests viste følgende: Tessy har en mislyd på hjertet og lungerne, det sidste kan være forårsaget af lungebetændelse. Hendes ene lårben er forvredet, og pga. hendes høje alder, er der intet at stille op, hun vil halte resten af sine dage.

Tænderne er meget nedslidte og der blev fundet sten i Tessys mave…

Hun er slemt underernæret og har spist alt hun har kunnet finde (også sten), og hun har levet på gaden lang tid.

Efter at have fået klippet store mængder snavs, filtret og beskidt pels væk og være blevet vasket, gemte der sig en lille 6 kg. tung hund indenunder.

Hun har fået ormekur, medicineres og er under observation på dyrehospitalet.

Når Tessy udskrives vil hun flytte ind på Cantinho da Milu – selvom Milu ikke burde tage flere hunde ind på internatet, er det udelukket at sætte Tessy ud på gaden igen.

Tessy har allerede gjort store fremskridt: hun spiser godt, logrer med halen når hun får besøg, vil gerne ud og gå tur og er allerede mere selvsikker!

og en stilfærdig opfordring fra Milu – al støtte til Tessy modtages med stor taknemmelighed (dyrlægeudgifterne er indtil videre nået 184 Euro og Tessy skal fortsat tage Lasix Fortekor) Skulle nogen have medicinen stående derhjemme og have mulighed for at donere den til Tessy, købe en dåse seniorfoder til hende, eller støtte økonomisk…

Vi håber på en lykkelig slutning for Tessy – en familie med et stort hjerte, som vil åbne deres hjem så Tessy kan leve de sidte år af sit liv med hvile og masser af kærlighed.

Til sidst skal vi overbringe en stor tak til alle, der har delt Tessys historie på facebook, og for alle ord til støtte og venskab.

Adoptioner til Tyskland

Dogs of Portugal får adopteret rigtig mange hunde til Tyskland. Denne gang fløj både Marion fra DOP/Tyskland og Natalie, og med menneskepladser ombord på 2 fly havde de mulighed for at tage mange hunde med til deres nye hjem!

This slideshow requires JavaScript.

Vi ønsker masser af held & lykke til :

Betinho – hvalpen der stak af fra lænken og blev kørt ned på sin vej til frihed, og blev reddet af DOP. Betinho kommer til at dele hjem med en anden sort portugiserhund, nemlig smukke schæfermix Versace. (Versace ankom dagen før Betinho efter lidt ballade med flyselskabet TAP) Søde, milde Chanel landende i armene på sin nye familie. Debbie & Pete, to yndige puddelblandinger som ankom til internatet sammen, er ekstra heldige at ikke blive adskilt – de skal nemlig bo sammen! Fira – sjov & temperamentsfuld puddelblanding, Gucci – smuk sort og kærlig halvstor schæferblanding og bror til Versace, pjuskede og nuttede Laica…              Lille Lu, der flytter ind hos familien som i forvejen har DOPhunden Pink. puttehunden Snow – sort, ruhåret og 6 år gammel, og skal nu endelig være stjernen i sit helt eget hjem! og sidst men ikke mindst den rørende adoption af seniorhunden Tico – en venlig 10 år gammel puddelhund kan endelig se frem til de bedste år i hans liv!

Vi håber at portugiserhundene får fantastiske hundeliv i deres nye kærlige hjem hos familier der knuselsker dem!

Buma – dejlig labblanding forladt og glemt…

Buma blev født i starten af 2010 og hun ligner en labblanding (dvs. en mellemstor hund) med en skulderhøjde på 50 cm og en vægt på ca. 20 kg. Der strander rigtig mange skønne sorte labradorblandinger på portugisiske internater, hvilket er en trist skæbne. Hvorfor købe en “ægte” labrador hvalp og støtte opdræt/hvalpeproduktion, når der findes så mange fantastiske næsten-labradorer rundt omkring i verden, der savner et kærligt hjem?

Buma er steriliseret, vaccineret og har fået ormekur. Inden adoption vil hun blive chipmærket og få EU pas, hvilket sammen med flytransport til Kastrup lufthavn er inkluderet i adoptionsafgiften.

This slideshow requires JavaScript.

Buma blev fundet på gaden i Setubal og blev bragt til Cantinho da Milu. Nu har hun boet på internatet længe… Selv den person, som fandt hende og afleverede hende til internatet, har glemt alt om Buma og spørger ikke til hende mere…

Chancen for, at hun bliver adopteret i Portugal, er desværre minimal på grund af hendes pelsfarve. Det er rigtig ærgerligt, for hun er en dejlig hund med et rigtig godt temperament – Buma er en sjov og glad hund, som vil være dejlig at dele hjem med! Sammen med mennesker er hun sød og venlig, nyder at få lidt opmærksomhed og elsker godbidder! Med andre hunde er Buma rar og social.

Kan du tilbyde charmenende Buma et kærligt hjem med tid & overskud og dermed vende lykken for en sort internathund?

Se video af Buma : http://youtu.be/BBy34N5t8eY

adopt – don’t buy

Tema: sorte hunde

Kender I udtrykket Black Dog Syndrome?

Alle os, der verden over arbejder med at finde nye, kærlige hjem til hunde, er sørgeligt bevidste om udtrykket, som indikerer hvor svært sorte hunde har det. De er de sidste der bliver adopterede, men de første der bliver aflivet. I mange lande anses de ulykkesbringende pga. deres farve, og da de tit ikke ser lige så nuttede ud på fotos som deres lysere artsfæller, bliver de hurtigt fravalgt. (Dogrescue/Sverige)

I Dogs of Portugal genkender vi desværre dette billede – det er stor set umuligt at få omplaceret sorte hunde i Portugal. På Cantinho da Milu bliver de ikke aflivet, men de risikerer at blive hængende på internatet resten af deres liv, udelukkende pga. deres pelsfarve. Heldigvis er det ikke en tendens vi oplever herhjemme, og derfor har vi mange søde sorte hunde til adoption her på siden! Vi håber, at det kan bidrage til, at give et positivt billede af sorte hunde – og vende lykken for nogen sorte portugiserhunde!

I september hvert år er der særlig opmærksomhed på sorte hunde. Lad os vise, at vi ikke skuer hunden på hårene, og i stedet gøre hver dag til en Black Dog Appreciation Day! Vi tilslutter os i Dogs of Portugal initiativet ved at i september have fokus på alle de dejlige, sorte hunde der mangler et kærligt hjem!

This slideshow requires JavaScript.

 

Nyhedsbrev september 2012

Det er gået et år!! Det virker utroligt, at det kun er et år siden Dogs of Portugal startede! Det begyndte som blot et navn på et papir, og en gruppe venner, der elsker hunde og spekulerede over, hvordan man kunne fortsætte med at hjælpe alle de forladte og mishandlede dyr, der hver dag findes på gaderne i Portugal – og hvordan det kunne gøres meget bedre end de organisationer, vi kendte til. Og hvilket et år det har været…!

Nyt hjem til Marisa – nu Tilda

Lille Marisa ankom fredag nat til Kastrup lufthavn, inden hun skulle videre med Helena og Elvis til sit nye kærlige hjem i Malmö. Ovenpå dagens strabadser (som hun nu klarede meget fint!) var hun meget træt, så hun sov længe igår og er nu ved at være kvikket helt op igen og igang med at finde sig til rette i de nye omgivelser. Marisa har fået navnet Tilda og er ifølge sin nye familie en “pigg, social, lekfull, klok, lugn och fin!” lille vovse.

Vi ønsker Tilda, Helena & Elvis masser af held & lykke sammen fremover ♥

This slideshow requires JavaScript.

 

 

Vi er i Portugal!

Idag tager 2/3 af DOP danmark til Portugal for at arbejde frivilligt på internatet Cantinho da Milú, og ikke mindst for at hente Marisahunden som har et dejligt hjem i Malmö i vente!

Der vil altså være stilstand herinde på siden en lille uges tid, men vi vender snart tilbage med nye fotos, videoer og oplevelser fra internatet.

Tusind tak for alle de seler, snore, halsbånd, dækkener, gummihandsker til sterilisationsprojektet, samt godbidder (de nåede ikke med på billedet!) I har doneret!

Vi glæder os til at give det hele til hundene, Milu og de andre fra Dogs of Portugal.

Mange hilsner Anna & Signe

DOP merchandise!

På opfordring viser vi nu også DOP merchandise her på vores danske side!

Der findes t-shirts (til både voksne og børn), toppe, caps og stofposer med DOPs logo. Udover at de ser rigtig godt ud, er det en fin måde at støtte DOPs frivillige arbejde på og udbrede kendskabet til Dogs of Portugal!

Vi har I DOP dk følgende på lager:

Sorte aDOPt t-shirts str M og L, sort iDOPt t-shirt str M, hvid “made in Portugal, adopted in Europe” t-shirt str L, navy sleeveless DOP.de t-shirt str L, militærgrønne caps (onesize) samt “muleposer” (obs! de er ikke i stofpose-kvalitet, de er lavet af en type genbrugs-stof-papirs mellemting)

Kontakt DOP dk på dopdk@hotmail.com

T-shirts koster 10 €/75 dkr., poser 8 €/60 dkr. og caps 8 €/60 dkr.

I Portugal har de desuden børne t-shirts og toppe (til kvinder), som findes i str. M (som er en lille M, svarende til str. 36), L og XL

M findes i rød og pink, L findes i lyserød og militærgrøn og XL findes kun i militærgrøn

Børne t-shirts: str. 7/8 år er i rød og str. 9/10 år er i grøn

Kontakt DOP i Portugal : dogsofportugal@gmail.com for at høre nærmere/bestille

This slideshow requires JavaScript.